Ville nogen have Froome-sagen til at forsvinde?

Mens de fleste i øjeblikket spekulerer på, hvordan i alverden Chris Froome kunne ramme et niveau på 2.000 ng/ml Salbutamol i urinen, om han er skyldig eller uskyldig og hvad udfaldet af sagen i sidste ende bliver, kigger Veloropa her på det bagvedliggende sagsforløb, der ud fra en række betragtninger godt kan virke, skal vi bare sige, en anelse mystisk.

Af Kim Plesner

Som det har været fremme i medierne, så er Froome-sagen på flere måder sammenlignelig med Alberto Contadors Clenbuterol-sag. En sag, der efter et enormt langstrakt forløb endte med, at Contador blev idømt en 2-årig karantæne. En af de ting, der ikke er direkte sammenlignelig er dog, at Froome har overskredet grænseværdien for Salbutamol med en faktor-2, altså dobbelt op af det maksimalt tilladte, mens Contador overskred grænseværdien med de berømte 0,0 og så en masse nuller. Zero, zero, zero, zero (indsæt selv spansk accent…)

Men ligesom Froome var Contador dengang cykelsportens ukronede Grand Tour-konge. Og dermed i høj grad en form for ansigt udadtil for sporten generelt. Det er naturligvis langt mere kritisk, hvis så højtprofilerede ryttere som Froome og Contador havner i fedtefadet. Overordnet set har cykelsporten aldrig brug for flere dopingsager, men en relativt “ligegyldig” rytter fra et mindre hold skaber alt andet lige ikke så mange overskrifter, og skader ikke cykelsporten på samme måde, som vi har set det i tilfældene med Contador og Froome.

Lækket til pressen

Et andet – ret iøjnefaldende – fællestræk for de to sager er, at de begge først kom frem i lyset, da informationerne om de mistænkelige prøver (de såkaldte Adverse Analytical Findings – forkortet AAF) blev lækket til pressen. Tilbage i 2010 var det den tyske TV-station ARD, der fik gravet nyheden frem. Og først efter pres fra det internationale anti-doping agentur (WADA), udsendte den internationale cykleunion (UCI) en pressemeddelelse om Contadors Clenbuterol-sag den 30. september, selvom prøven blev taget den 21. juli under Tour de France og Contador var blevet informeret om sagen af UCI den 24. august.

I første omgang – efter et telefonmøde med Contador og hans rådgivere den 26. august – ønskede UCI slet ikke at starte en sag mod den spanske stjernerytter. Men, som nævnt, efter pres fra WADA’s advokater og ARD’s omtale, blev sagen alligevel åbnet og sendt videre til det spanske forbund, som i 2011 frifandt Contador. Det accepterede hverken WADA eller UCI dog, så de ankede frifindelsen til den internationale sportsdomstol (CAS), som efter et langt, langt, langt sagsforløb altså idømte Contador en 2-årig karantæne.

Forsøg på cover-up?

UCI blev beskyldt for at forsøge at få Contador-sagen til at forsvinde – en beskyldning som den uafhængige, såkaldte CIRC-rapport, iværksat af den dengang (2013) nytiltrådte UCI-præsident Brian Cookson, valgte at kigge nærmere på. Cookson ville gerne vise handlekraft og have ryddet op i sin forgænger Pat McQuaids mange tvivlsomme aktioner, på bagkant af hele Lance Armstrong/USADA-affæren.

Den, skulle det vise sig, relativt ligegyldige CIRC-rapport konkluderede i starten af 2015, at man ikke fandt det bevist, at UCI decideret havde forsøgt at lave et cover-up, men at de ikke havde overholdt egne procedurer og formalia i forbindelse med behandlingen af sagen. Og mange er nok stadig af den opfattelse, at hvis ikke ARD havde lugtet lunten, så var sagen måske aldrig kommet op til overfladen.

Koordineret indsats fra UCI og Sky

Og her er det så, man begynder at ane et nogenlunde tilsvarende forløb i Chris Froomes aktuelle Salbutamol-sag. Der er ingen tvivl om, at det selvfølgelig ikke var tilfældigt, at Sky og UCI udsendte deres respektive pressemeddelelser om sagen med 20 minutters mellemrum, samme dag som franske Le Monde og britiske The Guardian havde valgt at lancere historien om Froomes AAF-prøve fra dette års Vuelta a España.

Her kom det blandt andet frem, at Froomes prøve blev afleveret den 7. september og at Froome og Sky allerede var blevet informeret om AAF-prøven den 20. september. Altså næsten tre måneder før sagen kommer frem i medierne. Her kunne man godt foranlediges til at springe til den lette konklusion, at så har Sky og UCI selvfølgelig forsøgt at skjule sagen for offentligheden, siden ingen har fortalt noget om den siden 7. september. Men her er det vigtigt at pointere, at i forbindelse med en AAF, behøver ingen af parterne offentliggøre noget, før i det tilfælde, at sagen afsluttes med en sanktion mod den pågældende rytter.

Så formalia KAN sagtens være overholdt, selvom vi ikke hører noget til sagen. UCI KAN vælge, men er ikke tvunget til, at suspendere rytteren. Team Sky KAN vælge at gøre det samme (hvilket Bahrain Meridas team manager, Brent Copeland, for nylig har undret sig over, de ikke gjorde), men Sky er IKKE tvunget til at suspendere Froome for at overholde regelsættet.

Cooksons underlige udmeldinger

Alligevel er der noget, der ikke helt hænger sammen. Lad os starte med UCI’s nu forhenværende præsident, Brian Cookson, der også tidligere har været i spidsen for British Cycling, i en fase, hvor Team Sky blev kørt i stilling som en international magtfaktor inden for landevejscykling. Hans søn Oliver (Ollie) arbejdede tilmed for Team Sky i starten af Cooksons præsidentperiode. Man må altså formode, at Brian Cookson både dengang, men også i dag, er særdeles velinformeret om, hvad der foregår i cykelsportens politiske inderkreds, ikke mindst hos netop UCI og Team Sky.

Noget af det sidste Cookson får at vide som UCI-præsident, inden han den 21. september i år taber præsidentvalget klart til franske David Lappartient er, at Chris Froome dagen inden er blevet informeret om sin mistænkelige AAF-prøve fra Vueltaen. Med den enormt vigtige viden i baghovedet, går Cookson alligevel ud i medierne så sent som den 5. december, altså godt en uge inden Froome-sagen rammer medierne, og siger i et interview med BBC:

“I think the reputation of the sport, the reputation of the the team (Sky, red.) and the reputation of the rider Bradley Wiggins should be reinstated.”

I betragtning af, at Brian Cookson altså er vidende om, at der hænger en potentielt karriereødelæggende sag over hovedet på Team Skys ubestridt største navn, Chris Froome, er det godt nok en noget farlig – nogen vil måske endda sige dum eller uigennemtænkt – udmelding? Med mindre altså… Ja, med mindre altså, Cookson, som den alt andet lige yderst velinformerede tidligere UCI-præsident og British Cycling formand han trods alt er, med mindre han på det tidspunkt (for halvanden uge siden), af en eller anden grund tror, Froome-sagen aldrig kommer op til overfladen?

At nogen må have givet ham den opfattelse, altså at sagen aldrig kommer op til overfladen, indrømmer Brian Cookson så rent faktisk i et interview med Cyclingnews i lørdags. For han er jo nødt til at komme med en eller anden forklaring på, hvordan i alverden han ellers kunne gå ud og forlange Team Skys omdømme genoprettet, blot halvanden uge før den mest kritiske Sky-sag til dato, som han tilmed er vidende om. I modsat fald udstiller han jo dybest set sig selv som en komplet idiot i medierne.

“Cookson said that he ‘mistakenly thought that the matter must have been resolved’.”

Forsvaret køres ikke i stilling

Igen, for ikke at hoppe til alt for hurtige konklusioner, så lad os prøve at give Brian Cookson al den snor han kan få, i forhold til hvordan han kunne have fået opfattelsen af, at sagen allerede var blevet løst.

Den eneste måde sagen kunne have fundet sin afslutning på, uden at være blevet offentliggjort og indenfor det gældende regelsæt var, hvis Chris Froome og hans rådgivere, i perioden mellem den 20. september, hvor han blev informeret om den mistænkelige AAF-prøve, og nu, havde ført tilstrækkelig bevis for, at der lå eksterne og helt lovlige årsager til grund for, at han den 7. september afleverede en urinprøve med 2.000 ng/ml Salbutamol.

Som de fleste godt kan regne ud, er der ret mange grunde til, vi roligt kan fastslå, at det under ingen omstændigheder er sket. Hvis det allerede var sket, så var der jo slet ingen grund til at sende pressemeddelelser ud den 13. december om procedurer og forklaringer om, hvordan Sky og Froome (først nu, i øvrigt) har tænkt sig at være helt utroligt transparente og køre advokater og en bevisførelse i stilling, for at få den firedobbelte Tour-vinder frikendt.

Umiddelbart vurderet, vil jeg også tro, at hvis man fik en melding om en AAF-prøve den 20. september og man måske troede der var bare en lillebitte risiko for, at den kunne give en langvarig karantæne eller ultimativt risikere at lukke verdens største cykelhold, så ville man nok bruge alle de ressourcer man havde på at køre forsvaret i stilling. ASAP.

Men i stedet havde Froome og Sky underligt nok fokus på noget helt, helt andet.

Malplaceret Giro-udmelding

En ting er, at Froome samme dag som han får meldingen om AAF-prøven, den 20. september, kører sig til en bronzemedalje på VM-enkeltstarten i norske Bergen. Han var der allerede og det ville nok virke endnu mere underligt, hvis han pludselig ikke stillede til start – måske han endda først har fået meldingen efter enkeltstarten. Men noget mere mystisk er det, at Froome mere end to måneder senere, den 29. november, i forbindelse med præsentationen af næste års Giro d’Italia-rute, under stor ståhej, bekræfter at han næste år har tænkt sig at prøve kræfter med Giroen.

Med mindre man er godt og grundigt overbevist om, at Salbutamol-sagen aldrig bliver et problem, så ville man nok slet ikke offentliggøre deltagelsen i Giroen, inden sagen havde fundet sin afslutning. Og med mindre man er godt og grundigt overbevist om, at Salbutamol-sagen aldrig bliver et problem, så ville man nok overveje lige at give Giro-chefen Mauro Vegni en lille heads-up om, at der potentielt ligger en sprængfarlig Salbutamol-bombe under hele 2018-sæsonen. Specielt hvis man, som rygterne siger, får en check på 2 millioner € af israelerne, for at ulejlige sig med at stille til start i Jerusalem.

Men hvordan kunne Chris Froome (og Team Sky) allerede den 29. november vide, at Salbutamol-sagen slet ikke går hen og bliver noget problem for hans Giro-deltagelse? Hvordan kunne Brian Cookson den 5. december være af den opfattelse, at Salbutamol-sagen allerede var blevet løst? Med mindre altså nogen var blevet enige om, at det nok var bedst for alle parter og specielt cykelsporten, hvis sagen nu bare gik i sig selv igen?

En sag med meget få vindere

At det ville være bedst for cykelsporten hvis sagen forsvandt, kan vi nok allesammen meget hurtigt blive enige om. Nærmest uanset hvordan den ender eller forløber, ligner det endnu et miskmask af langtrukkent jura-hurlumhej, potentielle sanktioner med tilbagevirkende kraft og risikoen for endnu flere Grand Tours uden officielle vindere.

Skaden er sådan set allerede sket, uanset om Froome dømmes eller frikendes. Og mon ikke både Team Sky og Chris Froomes omdømme efterhånden hænger så meget i laser, at det nok ikke bliver kønt at se på, hverken på landevejene eller i medierne, hvis han virkelig får mulighed for at gøre alvor af sin Giro/Tour-double i 2018, med Salbutamol-sagen hængende over hovedet.

Men selvom de fleste er enige om, at den aktuelle sag gør meget lidt godt for cykelsporten, så kan og bør det selvfølgelig ikke være op til udvalgte interessenter i selvsamme sport, at beslutte hvilke sager der er gode eller dårlige for sporten. Så hvis der er sket urent trav på den front, er det naturligvis dybt kritisabelt. Og en mindst ligeså stor skandale, som det faktum, at Froomes retssikkerhed til en vis grad er blevet tilsidesat, fordi nyheden om AAF-prøven er blevet lækket til pressen.

Franske fristelser

Lad os holde lidt fast i den. Lækagen. Det er så et smukt ord. Og lad os motivanalysere. Hvis et flertal af cykelsportens store aktører som fx UCI, Giroen, Sky og Vueltaen for den sags skyld ikke er glade for en tikkende Froome-bombe, hvem kunne så forventes at græde nogenlunde tørre tårer over udsigten til et potentielt Skyfall?

Her peger pilen ret entydigt i retning mod Frankrig. Hjemlandet for Tour de France, som Team Sky de seneste mange år har “ødelagt” med deres mekaniske kørsel og ståen i vejen for de nye franske opkomlinge med Romain Bardet og Thibaut Pinot i spidsen. Hjemlandet for organisationen MPCC (Bevægelsen for en mere troværdig cykelsport), der mandag opfordrede Sky til at suspendere Chris Froome, og gerne ser sanktioner for selv medicinske krumspring, der endnu ikke er på WADA’s liste over gøren i nælderne. Hjemlandet for avisen Le Monde, der blev brugt som budbringer af det potente budskab, som nu har rystet en hel cykelverden for Gud ved hvilken gang.

Uden at nævne navne, er det nok ikke et helt utænkeligt scenarie, at der har siddet en relativt frankofil magthaver, som med udsigten til en eventuel begravelse af Froome-sagen, har sørget for at den blev gravet op igen og lækket til pressen.

Nuvel. Cykelsporten overlever altid. Ingen tvivl om det. Spørgsmålet er om Froome, Sky og britisk cykelsport også gør det på kort sigt? Der er efterhånden ved at være brug for mere end bare et par ekstra puf med inhalatoren. Måske ligefrem kunstigt åndedræt…

-> Kære Veloropæer. Tak fordi du læste med. Hvis du holder af at læse Veloropa og kan finde 29 kroner i det månedlige husholdningsbudget, så burde du måske overveje at blive medlem af ”Veloropa Value”. Dit beskedne bidrag gør en stor forskel for Veloropa og du får også en lang række fordele ud af det. På forhånd tak, Kim Plesner.

Klik her for at læse mere om Veloropa Value