Uge 1 efter USADA

Hér, præcis en uge efter offentliggørelsen af USADA-rapporten, er der absolut intet der tyder på, at cykelsporten får noget positivt ud af vidnernes forsøg på at kaste lys over, hvordan tingene foregår og har foregået i virkeligheden. 

”Det var en anden tid”

Indrømmet. Alt tyder på, at cykelsporten er renere i dag, end den f.eks. var i 90’erne eller i Armstrongs regeringstid. Men det er snart til at brække sig over standardfraserne om, at ”det var en anden tid” og ”cykelsporten er kommet videre”, hver gang snakken falder på dopingafsløringer.

For med den seneste udvikling ovenpå USADA-sagen, er det jo netop folk, som lavede ulykker i ”den anden tid”, der bliver straffet, fordi de nu omsider har taget bladet fra munden.

Ja, Johan Bruyneel ser ud til at være den største gangster af dem alle, og han er da også trådt tilbage fra sin position hos Radioshack – indtil videre. Men han ejer jo stadig en del af holdet.

De forkerte ryger i fedtefadet

Og med fyringerne af Levi Leipheimer og Matt White beviser cykelsporten desværre endnu engang, at man ikke formår at få ryddet op, eller tage fat om de virkelige årsager til problemerne.

Hvad skulle det dog hjælpe at fyre Leipheimer fordi han nu endelig har indrømmet at have taget doping i en periode, hvor alle er enige om, at mere eller mindre alle tog doping – hvilket jo netop er forudsætningen for, at der var tale om en anden tid, og at tingene derfor er renere nu.

Og hvorfor skal Leipheimer straffes for at leve op til billedet af, at der nu er sket en ændring i forhold til den grimme og beskidte ”anden tid”, ved at afsløre nogle af datidens dårligdomme, som man jo burde kunne, uden at skulle frygte for sit job, i denne ”nye og bedre tid”?

Som chefen for USADA, Travis Tygart, siger.

“It’s just classic omerta — actions speak louder than words.”

Og hvad skulle det dog hjælpe at fyre Matt White, fordi han nu omsider har indrømmet at have taget doping i en periode, hvor alle er enige om, at mere eller mindre alle tog doping. Hvorfor straffede Cycling Australia og Orica-GreenEdge ikke i stedet White – ligesom Garmin-Cervelo gjorde det – da han i denne nye og bedre tid, sendte Trent Lowe til US Postal-dopinglægen fra den beskidte ”anden tid”, Del Moral.

Alt ved det gamle

Alt imens sidder både Hein Verbruggen og Pat McQuaid stadig på tronen hos UCI, selvom det efterhånden tydeligt fremgår, at de på ingen måde magter at føre sporten videre, da de i den grad er og var en del af problemet, ikke af løsningen. David Millar har indikeret, at han måske kunne finde på at kandidere til UCI-præsident, men det er svært at se det ske..

Alt imens skal vi høre på Andy Schleck sige, at brormand Fränk selvfølgelig er uskyldig, selvom han er testet positiv for et sløringsmiddel – endda i denne ”nye og bedre tid” – og tidligere har overført penge til Doktor Fuentes. Og, ligesom brormand, været blandt stjernerne hos to af de mest mistænkeliggjorte holdejere, Bjarne Riis og Johan Bruyneel.

Riis og Saxo Bank har i denne ”nye og forandrede tid” støttet op om Alberto Contador, selvom han også blev taget med bukserne nede og sløringsstoffer i blodet for ikke så længe siden. Og selvom han kun har kørt for en voldsomt dopingbelastet tricolore af holdejere – Manolo Saiz, Johan Bruyneel og så Riis selv.

Bradley Wiggins, Mark Cavendish og det meste af Sky mandskabet, har været ude og understrege, at der altså ER tale om en ny tid. Samtidig med, at en af deres egne ryttere, Michael Rogers, slår fast, at det altså kun var træningsprogrammer han købte af Doktor Ferrari, dengang i 2005. Ligesom Filippo Pozzato, der netop har fået en ny kontrakt hos Lampre.

Små fremskridt

Nuvel. Der sker da også små fremskridt rundt omkring. Nikes afstandtagen fra Armstrong som det mest markante. Cycling Australias konstatering af, at UCI nok ikke har gjort deres job ordentligt, og Rabobanks omstruktureringer ovenpå deres massive dopingproblemer.

Men status en uge efter USADA-rapporten må være, at det godt nok ikke ser alt for lovende ud for illusionen om den nye og renere cykelsport.