Giro d’Italia savner den helt store klassementsfavorit. Eller savner er nok et forkert ord. For der er lagt op til et brag af en finale i Giroen i den kommende uge, netop fordi der nærmest er status-quo i den samlede stilling.
Der er således kun godt tre minutters forskel mellem Rigoberto Uran i den lyserøde førertrøje og Wilco Kelderman på syvendepladsen. Og mellem de to ligger bjergstærke navne som Cadel Evans, Rafal Majka, Fabio Aru, Nairo Quintana og Domenico Pozzovivo.
Quintana kommer nærmere og nærmere
Og ser man på top-5, så er det lige nu nummer fire og fem, Aru og Quintana, der viser den bedste form, mens Evans, som i starten lignede den dominerende rytter i Giroen, er på vej helt ud af podiet, hvis tendensen fortsætter.
Nairo Quintana var på papiret den store favorit inden Giroen. Men skader og sygdom sendte ham langt ned i klassementet i den første halvanden uges tid. Weekendens bjergetaper bød dog på noget der lignede et comeback til den lille colombianer. Set over de to dage, var Quintana den, der slap bedst fra opkørslerne til Oropa og Montecampione.
Fortsætter han fremgangene når Giro-feltet rammer de virkelig alvorlige stigninger i den kommende uge, kan han stadig stryge helt til tops i løbet, selvom han skal hente hele 2.40 på sin landsmand Uran.
Gennembrud for Aru
Og måske bliver det en italiener, Quintana skal holde allermest øje med. På søndagens etape til Montecampione, fik 23-årige Fabio Aru sit store gennembrud. Aru satte de øvrige favoritter på plads, da der gik lidt taktik i den. En meget stærk præstation fra en rytter, man godt vidste havde potentialet. Det var bare et spørgsmål om, hvordan og hvornår det blev indfriet.
Sidste år kørte Aru udelukkende for sin kaptajn Vincenzo Nibali, som vandt Giroen uden de store problemer. Men på næstsidste, snevejrs-afkortede etape til Tre Cime de Lavaredo, viste Fabio Aru, at han også selv kan sidde med blandt de allerbedste. Aru sluttede på femtepladsen foran så stærke navne som Pozzovivo, Majka, Scarponi og Evans.
I år var Michele Scarponi på papiret kaptajn hos Astana. Men han var tidligt involveret i et af de mange styrt i den første uge, og så overtog Fabio Aru kaptajnrollen, mens Scarponi nu formentlig bliver luksushjælper for Nibali i Touren sammen med bl.a. danske Jakob Fuglsang. Og spørgsmålet er, om tingene ikke havde udviklet sig ligesådan, uanset om Scarponi var styrtet.
Fra himmel til helvede for Orica
Mens der måske er ved at blive vendt lidt op og ned på toppen af klassementet, har Giroen i den grad også taget en drejning for Orica-GreenEdge. I den første halvdel dominerede holdet totalt med sejr i holdtidskørslen og lyserød førertrøje til fødselsdagsbarnet Svein Tuft, sejr og lyserød førertrøje til Michael Matthews og sejr til Pieter Weening.
Men her i Giroens anden halvdel handler det pludselig om bare at få en rytter til at gennemføre løbet for australierne. Holdet er nede på blot tre mand. En af dem er Svein Tuft, som ellers blev slået til lirekassemand i det store styrt på 6. etape, hvor canadieren blev næstsidst.
Tendenser
Hvis man ellers kan få øje på tendenser i dette års Giro, så er Nairo Quintana og Fabio Aru i fremgang, mens Cadel Evans og Wilco Kelderman umiddelbart ser ud til at være på vej nedad i klassementet.
Domenico Pozzovivo var lidt op og ned i weekenden, men han kan – som Anders Lund var inde på i TV 2 studiet, søndag – være blevet mærket af det lange flade stykke med høj fart, der ledte frem mod Montecampione-stigningen. Tirsdagens etape, der går op og ned hele tiden, burde umiddelbart ligge bedre til den lille Ag2r-kaptajn. Og han kan uanset glæde sig over, at han har det bedste hold i bjergene.
Rigoberto Uran tabte næsten et minut til Quintana henover weekenden, på stigninger, der ikke kommer i nærheden af, hvad der venter i denne uge. Men han har til gengæld øget sit forspring til Cadel Evans med et halvt minut.
Rafal Majka har været ganske stabil, men han får svært ved at holde Aru og Quintana bag sig, når rytterne rammer de høje bjerge. Han burde til gengæld ikke få nogen problemer med at overhale Evans, som bliver dårligere og dårligere, jo hårdere bjergetaperne bliver kørt.
Et friskt bud inden det går løs i finalen er, at Uran og Quintana skal kæmpe om sejren, mens Aru og Majka skal kæmpe om tredjepladsen.
Bliver Gavia og Stelvio brugt til angreb?
Tirsdag gælder det så både Gavia (2618) og Stelvio (2758). To frygtelige bjerge. Men det ville ikke undre mig, hvis klassementsfavoritterne igen venter til den sidste stigning, inden de udfordrer hinanden. Der er således 50 kilometer fra toppen af Stelvio til foden af Val Martello-stigningen, der afslutter etapen.
Jeg er i hvert fald temmelig overbevist om, at Gavia kun vil blive brugt som rampe til at få et udbrud afsted, og der hurtigt vil blive bred front i feltet. Selvom det da kunne være rigtig sjovt (for os der kigger på – ikke for rytterne), hvis et af mandskaberne valgte at sætte gang i sagerne, som man så Garmin gøre det sidste år i Tour de France, hvor Chris Froome pludselig sad isoleret allerede i starten af etapen.
Hvis Stelvio bliver brugt til angreb blandt klassementsfavoritterne, er det formentlig kun hvis en eller to af dem viser alvorlige svaghedstegn.
Uanset taktikken på tirsdagens etape, kan man se frem til en Giro-afslutning, hvor manuskriptet langt fra er skrevet. Hvilket efterhånden er et sjældent syn i de store Grand Tours. Der er lagt op til store bjerge og masser af spænding.