Hvad der måtte være tilbage af Bjarne Riis’ troværdighed, fik yderligere et knæk tirsdag, da Anti Doping Danmarks rapport blev offentliggjort. Mange mener derfor, at Riis nu er en færdig mand i cykelsporten. Men korkproppe har det som bekendt med altid at flyde ovenpå.
Af Kim Plesner
De færreste har vel efterhånden tal på, hvor mange kriser Bjarne Riis har overlevet i sin karriere som både professionel cykelrytter og holdejer. Men Ørnen fra Herning har på nærmest mirakuløs vis overlevet dem alle. Derfor har han fået tilnavnet korkproppen, fordi det altid er lykkedes ham, at komme op til overfladen igen, selv efter de værste kriser.
Lige nu befinder Bjarne Riis sig i en situation, hvor han har indkasseret to lussinger i løbet af relativt kort tid. Først blev han fyret fra Tinkoff-Saxo og i går blev han så yderligere belastet af indrømmelser og vidneudsagn i forbindelse med den længe ventede Anti Doping Danmark Rapport. Det har fået mange til at dømme ham endegyldigt ude.
Ikke mindst hos BT, hvor sportschef Jacob Staehelin efter gårsdagens pressemøde skrev følgende på twitter:
Riis kommer aldrig tilbage til cykelsporten. Ingen kan tåle at ansætte den mand.
— Jacob Staehelin (@JStaehelin) 23. juni 2015
BT forsøgte gennem en længere periode, at få Riis til at indrømme, at han havde kendskab til Tyler Hamiltons dopingleverandør, Eufemiano Fuentes. Mange husker deres “12 spørgsmål til Bjarne Riis” kampagne.
Hovedformålet med BT’s kampagne var at dokumentere, at Riis på pressemødet i 2007, hvor han indrømmede sit dopingmisbrug i sin aktive karriere, ikke talte sandt, når han sagde, at han havde lært af sine ugerninger og som holdejer forsøgt at drive et rent cykelhold. Det lykkedes ikke for BT, men til gengæld for Anti Doping Danmark (ADD), som altså havde held med at få Riis til at indrømme Fuentes-forbindelsen i deres aktuelle rapport.
Gik efter manden og ikke bolden
Hvorvidt ADD i sit arbejde var blevet inspireret af BT’s “12 spørgsmål til Bjarne Riis” kampagne, eller om det skyldes det faktum, at deres fire kronvidner alle havde det til fælles, at de havde stærkt belastende informationer om Riis, så tyder noget på, at undersøgelsesgruppen til en vis grad er gået efter manden (i dette tilfælde Riis og perioden 1998-2003) og ikke så meget bolden (i dette tilfælde dansk cykelsport generelt og i hele perioden 1998-2015).
Altså en mission, der mere gik ud på at få fældet Riis som holdejer (hvilket han jo var, dengang undersøgelsen blev igangsat) end at foretage en generel undersøgelse af tingenes tilstand, både dengang og nu, som man konstruktivt kan bruge i det fremadrettede arbejde, for at skabe bedre betingelser for danske cykelryttere.
Når man taler med de personer, der har været afhørt af undersøgelsesgruppen, var der generelt en undren over, at afhøringerne i starten var meget konfronterende, at det nærmest virkede som om undersøgelsesgruppen i høj grad var blevet inspireret af den amerikanske USADA/Armstrong-sag, hvor det afhøringsmæssigt tunge skyts virkelig blev taget i brug. Det virker selvfølgelig en anelse paradoksalt, når man tænker på, at den danske undersøgelse var dybt afhængig af frivillighed og samarbejde.
Noget tyder også på, at man – i hvert fald i starten – gik benhårdt efter at få fældet Riis. Men virkeligheden overhalede den ekstremt lange proces indenom. Dels fordi det på et tidspunkt stod klart, at man ikke kunne ramme Riis rent juridisk og dels fordi Oleg Tinkov i foråret gjorde det, ADD ikke havde mulighed for, nemlig smed Riis ud af cykelsporten. Og så var det for sent at sadle om, og ADD måtte i stedet lande rapporten med den noget blødere konklusion, at ledelsen på det danske mandskab ikke havde levet op til sit ansvar.
Tinkov-fyring en større belastning
Men BT og Jacob Staehelin er langt fra de eneste, der mener at Bjarne Riis’ dage i cykelsporten nu er talte. TV 2’s Dennis Ritter var for eksempel på linje med den konklusion i forbindelse med udsendelsen på TV 2 SPORT i aftes. Nu kommer det selvfølgelig an på, hvordan man definerer “cykelsporten”, og det kan sagtens være, de får ret. Men personligt tror jeg dog ikke ADD-rapportens konklusioner betyder et endegyldigt exit for Bjarne Riis.
Jeg kender således til to aktuelle projekter, hvor Riis i et eller andet omfang indgår som en potentiel nøgleperson. For disse projekter har Riis’ risikoprofil været en større ulempe inden ADD-rapporten, end den er i dag. For indtil i går var ADD-rapporten en ubekendt størrelse. Teoretisk set kunne den ende med en juridisk straf og karantænedom til Bjarne Riis, hvilket hovedpersonen også selv frygtede. Det ved vi nu, at den ikke gør. Nej, selvfølgelig har rapporten ikke gjort underværker ved Riis’ troværdighed. Men ser man på det store billede, så ændrer den ikke det store i den sammenhæng.
Rent faktisk, så har Bjarne Riis’ fyring fra Tinkoff-Saxo en langt større betydning i branchen i forhold til fremtidige muligheder for et comeback. Rygterne om, at Riis måske ikke længere har den værdi for et cykelhold, ikke længere er så sulten efter succes, som han tidligere har været, at han måske ikke længere har den samme passion for sit projekt, udgør i mine øjne en større trussel for Riis, når han skal overbevise eventuelle samarbejdspartnere om det fornuftige i at gå ind i et nyt projekt.
Så selvom Hr. og Fru Danmark (og åbenbart også DCU’s sportschef Lars Bonde) måske er chokerede over, hvordan tingene foregik på Bjarne Riis’ cykelhold for 10-15 år siden, så er mit indtryk ikke, at den ændrer alverden i sporten, hvor de fleste personer med en nogenlunde berøringsflade, i et godt stykke tid har kendt til alle de historier, der er fremkommet i ADD-rapporten.
Så mon ikke korkproppen stille og roligt er på vej op til overfladen igen, når den værste storm har lagt sig?