Kan han virkelig vinde Touren?

Jakob Fuglsang fik sit helt store gennembrud med den samlede sejr og to bjergetapesejre i Dauphiné, der sluttede for en uge siden. Det gav genlyd mange steder. Selvfølgelig ikke mindst i Danmark, hvor mange nu går rundt og spørger sig selv og hinanden: ”Kan han virkelig vinde Touren?” Veloropa forsøger i denne artikel at komme nærmere et svar og vi forsøger at sætte Fuglsangs præstation i både historisk og aktuelt perspektiv. 

Af Kim Plesner

Christophe Moreau vandt i 2007, Brajkovic i 2010 og Talansky i 2014, så statistisk passer det egentlig meget godt, at der hvert tredje til fjerde år kommer en overraskende vinder af Tour-opvarmningsløbet Critérium du Dauphiné. Men at det skulle være danske Jakob Fuglsang, som henover en forlænget weekend kørte fra de fleste af de store Tour-favoritter, havde de færreste ventet.

Godt nok havde Fuglsang sidste år kørt sig til en flot sølvmedalje ved OL i Rio, men hans seneste sejr lå næsten fem år tilbage, da han i juli måned 2012 vandt Østrig Rundt sammenlagt. I 2012 vandt danskeren også Tour de Luxembourg og det danske mesterskab i enkeltstart. Han ragede uklar med team manageren hos Radioshack, Johan Bruyneel, fordi det ikke var nogen hemmelighed, at Fuglsang året efter ville være på kontrakt hos et andet mandskab (hans nuværende hold Astana), hvilket fik Bruyneel til at droppe ham til Tour de France, fordi han så alligevel ikke ville køre nogen verdensrangliste point ind til holdet.

Kontraktfornyelse

Inden udgangen af denne sæson skal Jakob Fuglsang også have sat sin signatur på en ny kontrakt. Om det bliver en fortsættelse af det indtil videre fem år lange samarbejde med Astana eller det bliver et nyt eventyr for den 32-årige dansker, vides endnu ikke. Men triumfen i Dauphiné gør alt andet lige, at Fuglsang nu mere eller mindre kan vælge og vrage blandt mange af top-mandskaberne. Uden sejren(e) ville han derimod risikere – trods den flotte kørsel i Rio sidste år – at ryge i kassen med dem, der egentlig kører rigtig godt på cykel, men aldrig vinder. Og det har bare hverken den samme kommercielle eller sportslige værdi for et World Tour-mandskab, som en samlet vinder af Critérium du Dauphiné.

Udover Fuglsang, Talansky og Brajkovic har kun Chris Froome, Bradley Wiggins og Alejandro Valverde vundet Dauphiné de seneste 10 sæsoner. Froome har endda den lidt spøjse statistik, at han har vundet Tour de France hver gang han har vundet Dauphiné, men aldrig vundet Touren, når han ikke har vundet Dauphiné.

En ting er, at Jakob Fuglsang formentlig kan se frem til et større beløb på lønsedlen de kommende sæsoner. En anden er, at Fuglsang med Dauphiné-gevinsten også rent mentalt fik bevist overfor sig selv og alle andre, at han er i stand til at distancere de allerstørste klassementsryttere i verden. Hvis man skal vinde Tour de France handler det selvfølgelig om at ramme topformen i juli måned og ikke i midten af juni. Men med mindre man for eksempel har kørt Giroen eller stramt program lige siden forårsklassikerne, så forsvinder en Dauphiné form jo heller ikke bare sådan lige pludselig. Der kan være forskelle, Fuglsang kan risikere at have toppet lidt tidligere end for eksempel Chris Froome og Richie Porte, som vel stadig må betragtes som de største favoritter til en Tour-sejr i år.

ANNONCE -> Lige nu får du fordoblet din gevinst på Jakob Fuglsang som Tour-vinder hos Unibet. Hele odds 23 giver danskeren igen som samlet vinder af Tour de France. Klik her og spil med hos Unibet.

Stresset Froome

Statistisk set bør Froome altså ikke vinde, når ikke han vandt Dauphiné. Men statistikker er som bekendt til for at brydes og selvfølgelig kan man ikke afskrive den tredobbelte Tour-vinder. Men jeg sidder personligt tilbage med en fornemmelse, der minder lidt om den i 2014, hvor forårssæsonen også var lidt bøvlet for Froome og hvor det hele endte med, at han dobbeltstyrtede ud af Tour de France og i øvrigt fik følgeskab af Alberto Contador. Dengang udnyttede Vincenzo Nibali dygtigt de to favoritters exit og vandt sin første og hidtil eneste Tour-sejr.

I år har Chris Froome været stresset af den megen ballade på Team Sky gennem stor set hele første halvår, med afhøringer i det engelske parlament og offentliggørelsen af Bradley Wiggins’ lægeerklæringer helt tilbage fra starten af dette årti. Da der endelig var ved at falde lidt ro på, blev Froome kørte ned af en bil under en træningstur i Sydfrankrig. Og resultaterne indtil nu, har ikke været på det niveau vi plejer at se fra den kenyanskfødte brite.

Stærk Porte laver dumme fejl

Derimod har Froomes tidligere holdkammerat hos Team Sky og Fuglsangs tidligere holdkammerat hos Saxo Bank, Richie Porte, sammen med bundrutinerede Alejandro Valverde, været de mest stabile, rent resultatmæssigt, henover foråret. Men Porte har det med at lave dumme fejl. Som da han i Dauphiné pludselig sad helt alene i et 10 kilometer langt dalstykke hen mod sidste og afgørende stigning i Dauphiné. Eller da han blev sat i sidevinden på 2. etape af Paris-Nice og mistede næsten et kvarter og dermed muligheden for at vinde løbet.

Ellers har Porte vundet Tour Down Under og Romandiet Rundt samt altså blevet nummer to i Dauphiné, hvor han også vandt enkeltstarten og han blev samlet nummer 11 og vandt kongeetapen i Paris-Nice, selvom han altså mistede over 14 minutter undervejs i sidevinden.

Så i min optik virker Richie Porte stærkest, hvis ikke han dummer sig. Han har et okay mandskab hos BMC med Nicolas Roche og formstærke Damiano Caruso i bjergene. Men problemet er bare, at han plejer at dumme sig eller være uheldig på den ene eller anden måde. Chris Froome lader til ikke at have ramt topformen og at have haft svært ved overhovedet at ramme den lige på sømmet gennem hele foråret, men han har som altid et brølstærkt hold. Alejandro Valverde har historisk set svært ved at vinde de helt store løb sammenlagt, når de køres udenfor Spanien. Nairo Quintana må næsten være for belastet af en benhård Giro. Og så er der selvfølgelig Jakob Fuglsang, som lige nu må betragtes som en af de varmeste outsidere på grund af den stærke indsats i Dauphiné.

Historisk perspektiv

Ser man på netop den indsats har den mange steder været forsøgt sat i historisk perspektiv. Det er meget svært, synes jeg. Uanset hvad, kan man glæde sig over et stort dansk resultat efter en årrække, hvor vi ikke har været så forvente med den slags på helt øverste hylde. Specielt i etapeløbssammenhæng.

Der er et ungt kuld på vej af spændende talenter og Amalie Dideriksen og Fuglsang selv skabte store éndagspræstationer sidste år med henholdsvis et verdensmesterskab og en OL-sølvmedalje på seniorniveau. Men i etapeløbssammenhæng ”risikerer” vi måske at få en af de efterhånden sjældne somre, hvor der går cykelsports-klaphat i den, som vi så det i specielt 1996 og 2007. Vi kan i hvert fald håbe, at Fuglsang viser sig holdbar på et niveau som vi så det i Dauphiné, denne gang blot over tre uger – hvilket trods alt er noget helt andet.

Hvor langt rækker potentialet?

Hvor langt det kan række? Ja, altså det KAN række hele vejen, det synes jeg ikke man kan se bort fra. Det er ikke ren utopi. Men på den anden side, så skal rigtig meget virkelig klappe, før vi igen har en dansker øverst på podiet i Paris. Jeg tror personligt Jakob Fuglsang i bedste fald kommer til at køre om en af de sekundære podieplaceringer. Jeg tvivler på, at han – trods den imponerende flotte præstation i Dauphiné – kan få skovlen under fx både Froome og Porte, med mindre de kommer ud for uheld. Og så skal vi huske på, at der findes andre outsidere end Fuglsang, der også har tænkt sig at lege med. Alberto Contador, Romain Bardet, Esteban Chaves, Alejandro Valverde og måske endda Nairo Quintana og Ion Izagirre.

Men jeg håber jeg tager fejl og at det bliver en rød/hvid sommer foran de danske TV-skærme og på de franske landeveje.

ANNONCE -> Lige nu får du fordoblet din gevinst på Jakob Fuglsang som Tour-vinder hos Unibet. Hele odds 23 giver danskeren igen som samlet vinder af Tour de France. Klik her og spil med hos Unibet.