Lad os lege lidt med tanken om, at Den internationale cykleunion (UCI) via de amerikanske antidopingmyndigheder (USADA) vælger at tage de syv Tour de France sejre fra Lance Armstrong. I givet fald åbner der sig jo en interessant debat om, hvem der så skal kåres som Tour-vindere.
Debatten bliver dog endnu mere interessant, hvis man ikke kun prøver at finde frem til, hvem der rent juridisk og officielt er rene, men hvem der kunne tænkes rent faktisk at have kørt på noget der ligner havregrød og energibarer.
Den franske mester Francois Simon i 1999. Skal han også være den nye Tour-vinder?
1999 – Alex Zülle eller Francois Simon?
Vi starter med 1999-udgaven, hvor Lance Armstrong for første gang strøg til tops i Tour de France. Her ville titlen umiddelbart gå til nummer to, Alex Zülle fra Banesto. Zülle var som bekendt involveret i den såkaldte Festina-skandale i 1998. Men efter grædende at have erkendt sine ugerninger, og fortalt om, hvordan han var blevet frataget sine elskede briller i fængslet, havde han i Touren 1999 udstået sin straf efter syv måneders dopingkarantæne.
At han havde lagt EPO’en på hylden året efter Festina skandalen, tror jeg dog ikke på. Det bedste bud på en nogenlunde ren vinder, skal man nok helt ned til nummer 30 i klassementet, Francois Simon fra Crédit Agricole, for at finde.
I følge den nuværende Garmin-Sharp manager Jonathan Vaughters, var der ikke organiseret doping på Crédit Agricole. Men Vaughters indrømmer, at han selv – uden holdets medvirken – eksperimenterede med EPO i foråret 2002, da han kørte for det franske mandskab.
Burde vi give Bobby Julichs palmares et løft og tildele ham Tour-sejren i år 2000?
2000 – Jan Ullrich eller Bobby Julich?
I år 2000 blev tyske Jan Ullrich fra Team Deutsche Telekom nummer to efter Lance Armstrong. Ullrich kan officielt få sejren, da hans dopingdom kun fratager ham resultater fra maj måned 2005 og fremefter. “Der Jan” var som bekendt involveret i Operacion Puerto skandalen og blev smidt ud af Tour de France 2006.
At Jan Ullrich, som – inden dopinganklagerne mod ham kom frem – blev kaldt “Årtusindetalentet”, ikke skulle være dopet i år 2000, har jeg svært ved at forestille mig. Så vi må igen længere ned i tabellen, for at finde hvad der kunne minde om en ren vinder.
På 19. pladsen finder vi franskmanden Jean-Cyril Robin fra Bonjour-mandskabet. Han kunne for det utrænede øje være et bud, men han indrømmede doping i 2004. Holdkammeraten Didier Rous på 45. pladsen var to år tidligere en del af Festina-skandalen, men kunne potentielt være kommet på bedre tanker. Og ellers skal vi nok igen have fat i en Crédit Agricole-rytter. Denne gang amerikanske Bobby Julich helt nede på 48. pladsen.
Francois Simon i den gule trøje i 2001. Den klæ’r ham da egentlig meget godt?
2001 – Jan Ullrich eller Francois Simon?
I 2001 var det igen Jan Ullrich, der var Lance Armstrongs største konkurrent. Og igen var han godt seks minutter langsommere end amerikaneren. På tredjepladsen sluttede Joseba Beloki fra ONCE-mandskabet. Men han var, ligesom Ullrich, også involveret i Operacion Puerto skandalen og næppe ren tilbage i 2001.
Vores ven fra 1999, Francois Simon, finder vi nu hos Bonjour-mandskabet og på en fornem sjetteplads. Baggrunden for det resultat var dog, at Simon på ottende etape var med i et stort udbrud, der fik lov at distancere hovedfeltet med mere end 35 minutter. Dermed havde franskmanden stadig hele 25 minutters forspring til Lance Armstrong efter den første alvorlige bjergetape til Alpe d’Huez.
Selv det var dog ikke nok til at true amerikanerens tredje Tour-sejr, men altså nok til en placering i top-10, måske endda uden doping.
Han er jo afsindig sympatisk, Carlos Sastre. Det kommer vi ikke udenom. Så hvoror ikke give ham en ekstra Tour-sejr i 2002?
2002 – Joseba Beloki eller Carlos Sastre?
Med et podie bestående af Armstrong, Beloki og Raimondas Rumsas var det nok lige før tilskuerene på Champs Elysées skulle bære beskyttelsesbriller i 2002…
Allerede på 10. pladsen finder vi dog en spansk klatrer ved navn Carlos Sastre. Selvom han har doping oddsene i mod sig ved at have kørt på ONCE og Team CSC, så sagde rygterne og blodværdierne på daværende tidspunkt, at han var noget af det nærmeste vi kommer en ren Tour de France-toprytter.
Hvis ikke man har den store tiltro til Sastre, er David Moncoutie fra Cofidis måske et godt bud på 13. pladsen. Eller måske en anden franskmand, Stephane Goubert fra Jean Delatour på 17. pladsen. På 20. pladsen finder vi i øvrigt danske Nicki Sørensen fra Team CSC.
Det trækker godt nok lidt ned, at han kørte på hold med Iban Mayo, men hvorfor ikke give Haimar Zubeldia en Tour-sejr i 2003?
2003 – Jan Ullrich eller Haimar Zubeldia?
Uhhhmmm, 2003, en fantastisk årgang. Jan Ullrich, som nu var skiftet til galehuset Team Coast, var i den grad tæt ved at få skovlen under Lance Armstrong. Til slut var han kun godt et minut efter Lance, selvom den store tysker var så uheldig at styrte i en rundkørsel på den afgørende enkeltstart.
Armstrong, Ullrich og den nykårede olympiske mester, Alexandre Vinokourov på podiet i Paris. Så bliver det ikke meget bedre. Og så den kære Tyler Hamilton fra Team CSC på fjerdepladsen.
På femtepladsen finder man Haimar Zubeldia fra Euskaltel, som på forunderlig vis – så vidt jeg erindrer – har undgået indblanden i dopingskandaler? Christophe Moreau, som på daværende tidspunkt havde skiftet Festina ud med Crédit Agricole, og i følge Jonathan Vaughters kørte rundt med en hæmatokritværdi på 39, er også et bud på ottendepladsen. Og ellers har vi vores ven Sastre på niendepladsen.
Vi antager at Jörg Jaksche havde ret i sin påstand om, at der var en del krudt i omløb hos Team CSC i 2004. Så skulle vi ikke give sejren til Christophe Moreau?
2004 – Andreas Klöden eller Christophe Moreau?
Selvom Andreas Klöden har været beskyldt for doping indtil flere gange, ikke mindst af Dr. Werner Franke, så er tyskeren aldrig blevet idømt karantæne. Blot for et par dage siden, har de tyske antidopingmyndigheder, NADA, dog udtrykt ønske om at efterforske en sag fra 1996 om påstået bloddoping af Klöden og to af hans holdkammerater fra Team Deutsche Telekom, Patrik Sinkewitz og Matthias Kessler.
Så hvis vi afskriver Klöden, skal vi igen ned til Carlos Sastre fra Team CSC på ottendepladsen. Som nummer 12 finder vi en anden gammel kending, Christophe Moreau fra Crédit Agricole, og hvis man ikke tror han lærte det store af Festina-skandalen, kunne et bud måske være Sandy Casar fra FDJeux.com på 16. pladsen.
I vores søgen efter en nogenlunde ren vinder, må vi erkende, at vi hoppede over danske Michael Rasmussen fra Rabobank på 14. pladsen.
Australien havde måske allerede en Tour-vinder i 2005 uden at vide det?
2005 – Ivan Basso eller Cadel Evans?
Det går nok ikke at tildele Team CSC’s Ivan Basso vores uofficielle titel i 2005, selvom han i følge eget udsagn aldrig benyttede sig af bloddoping fra Doktor Fuentes. Men bare havde det som back-up i Giroen i 2006, hvis nu han skulle få brug for det.
Ser vi bort fra Basso, så finder vi det første interessante navn på ottendepladsen, nemlig sidste års vinder af Tour de France, Cadel Evans fra Davitamon-Lotto. Evans har så vidt jeg ved ikke været involveret i de store doping skandaler. Personligt har jeg dog en helt og aldeles udokumenteret opfattelse af, at han er knap så ren – eller i hvert fald var det tilbage i 2005.
Hvis man bider på den teori, så er alternativerne Christophe Moreau fra Crédit Agricole på 11. plasen, Haimar Zubeldia fra Euskaltel på 14. pladsen, Bobby Julich fra Team CSC på 16. pladsen eller måske Carlos Sastre fra Team CSC på 20. pladsen.
Hvis man stadig ikke føler sig overbevist, er vi nok igen nede hos Sandy Casar fra Francaise des Jeux på 28. pladsen. Eller hvad med den unge Liberty Seguros-rytter på 30. pladsen ved navn Alberto Contador – 1 time tre minutter og 25 sekunder efter Lance Armstrong?