De 30 største talenter på World Touren 2017

(*Opdateret 24. august 2017) Der er selvfølgelig ingen facitliste, når det handler om at udpege de største talenter. Man kan opstille mange forskellige parametre. Alder er en af de væsentlige. På denne liste har vi kun medtaget ryttere, der er født 1993 eller senere. Derudover handler det selvfølgelig mest om resultater, ikke mindst resultater opnået på den store scene, i en tidlig alder. Men læs med og se om du er enig i vurderingen.

Af Kim Plesner

1 (3) Fernando Gaviria (19. august 1994)
Colombia – Quickstep – Sprinter/klassikerrytter

Man sidder lidt med fornemmelsen af, at Fernando Gaviria måske i virkeligheden er det største talent af dem alle. Og måske endda kan udvikle sig i retning af at blive ”den nye Sagan”. Men det er også som om Gaviria stadig mangler den der helt store sejr, det store gennembrud, hvis man altså ikke betragter sidste års Paris-Tours som netop dette.

Gaviria blev nummer fem i dette års Milano-Sanremo, et løb han lå til at vinde, hvis ikke han var styrtet på opløbsstrækningen Via Roma sidste år. Han har desuden vundet etaper i blandt andet Tirreno-Adriatico og Polen Rundt.

Efter en lidt kikset forårssæson, vandt Fernando Gaviria hele fire etaper i Giro d’Italia og dermed også pointkonkurrencen. Dermed kom det endelige gennembrud på allerøverste hylde.

2 (4) Dylan Groenewegen (21. juni 1993)
Holland – LottoNL-Jumbo – Sprinter

Groenewegen havde inden denne sæson vundet etaper i Tour of Britain og Eneco Tour. Han har vundet endagsløbene Rund um Köln og Tour de l’Eurometropole 2016. Han blev nummer to i årets Dubai Tour, hvor han vandt ungdomskonkurrencen og nummer fem i Dwars door Vlaanderen, hvilket vidner om klassikerpotentiale.

I år kom så det endelige gennembrud med sejren på Champs Elysées i Tour de France.

3 (6) Tiesj Benoot (11 marts 1994)
Belgien – Lotto-Soudal – Klassikerrytter

Havde Tiesj Benoot vist kontinuerlig fremgang efter gennembrudssæsonen 2015, hvor han, kort efter han var fyldt 21 år, slog igennem med en femteplads i Flandern Rundt, så havde belgieren ligget endnu højere oppe på listen.

Bevares, han blev nummer tre i Omloop og nummer fem samlet i Polen Rundt sidste år, men det var mere status quo end det var udvikling, hvis man tænker på, at mange i hjemlandet ser Benoot som det bedste bud på en ny Tom Boonen.

I år har Benoot udviklet sig endnu mere allround med en samlet 20. plads i Tour de France, en 15. plads i Amstel Gold Race, en 12. plads i Dauphiné, en 9. plads i Clasica San Sebastian og med en særdeles offensiv kørsel. Virker som om han skal til at finde ud af, hvad det er for en rytter, han egentlig er?

4 (17) Gianni Moscon (20. april 1994)
Italien – Team Sky – Allround

Ligesom Danny van Poppel og Sebastian Henao, er problemet for mange af Sky-talenterne, at de nemt kommer til at stå i skyggen af de mange store profiler på det britiske mandskab, og dermed i højere grad bliver brugt som hjælperyttere.

Således også Gianni Moscon, hvis talent er uomtvisteligt. Han vandt Arctic Race of Norway sidste år, hvor han også kørte top-10 i Coppi e Bartali, GP Montreal, Nokere Koerse og Tour de Yorkshire. Og allerede i 2014 vandt han ungdomsudgaven af Lombardiet Rundt, Piccolo Lombardia.

Lige nu er han superhjælper for Chris Froome i bjergene i Vuelta a España, men han sluttede også som nummer fem i årets Paris-Roubaix. Et kæmpe talent hvis gennembrud vi endnu ikke har set. Var suspenderet en del af foråret, fordi han kom med racistiske bemærkninger mod den franske sprinter Kevin Réza.

5 (2) Caleb Ewan (11. juli 1994)
Australien – Orica-Scott – Sprinter

Allerede for to år siden vandt Caleb Ewan en etape i Vueltaen. Den lille kanonkugle med den noget aparte, men stærkt aerodynamiske stil, hvor han nærmest ligger ind over styret når han sprinter, fik dog karrierens største sejr i sidste års stærkt besatte Cyclassics Hamburg.

I år gjorde han rent bord i Tour Down Under ved at tage fire af løbets seks etaper og han sluttede på en 10. plads i Milano-Sanremo, hvilket giver indikationer om større udholdenhed, end man måske troede. Men trods den gode sæsonstart, har Ewan “kun” vundet en etape i Giroen og en i Polen Rundt siden da.

6 (7) Pierre Latour (12. oktober 1993)
Frankrig – Ag2r – GC/Bjergrytter

Pierre Latour har vel det perfekte navn for en fransk cykelrytter? Han brød igennem sidste år med en smuk etapesejr i Vueltaen, en andenplads i den sidste udgave af Criterium International og en 10. plads i monumentet Lombardiet Rundt.

Hans noget uortodokse og nærmest møvende stil i hvad der ofte virker som et alt for tungt gear, kan få enhver cykelelskers hjerte til at smelte. Latour har en ukuelig fightervilje og selvom han i øjeblikket står i skyggen af Romain Bardet hos Ag2r, ser fremtiden særdeles lovende ud.

Kørte top-15 i både Romandiet Rundt og Dauphiné, vandt det franske mesterskab i enkeltstart og sluttede som nummer 29 i Tour de France.

7 (10) Sam Oomen (15. august 1995)
Holland – Team Sunweb – GC/Klassikerrytter

Sam Oomen er lige fyldt 22 år. Det vil sige han i en alder af 20 sidste år blev nummer tre samlet i Criterium International og nummer 26 i Liège-Bastogne-Liège. Han vandt desuden det mindre etapeløb, Tour de l’Ain.

I år er Oomen startet solidt ud med top-15 placeringer i såvel Paris-Nice som Ruta del Sol. Og det er ikke blevet dårligere henover sæsonen. Nummer 19 i Baskerlandet Rundt, nummer 9 i Tour of California, nummer 14 i Dauphiné og nummer 7 i Polen Rundt. Lige nu kører han som luksushjælper for Wilco Kelderman i Vueltaen.

8 (5) Marc Soler (22. november 1993)
Spanien – Movistar – Bjergrytter/GC

Når først Marc Soler får lov at køre sin egen chance hos Movistar, kan han blive mere end almindelig svær at have med at gøre. Brølstærkt etapeløbstalent, der blev nummer tre i Katalonien Rundt, selvom han teknisk set var hjælperytter for sin kaptajn, Alejandro Valverde.

Vandt Tour de l’Avenir i 2015, blev nummer to i Route du Sud sidste år. Kørte top-10 på både kongeetapen og den afsluttende etape i årets Paris-Nice, hvor han sad med Alberto Contador og David de la Cruz hjem. Sluttede foråret af med at blive nummer 8 i Schweiz Rundt, men gik allerede på 3. etape af Vueltaen godt og grundigt ned.

9 (9) Danny van Poppel (26. juli 1993)
Holland – Team Sky – Sprinter

Allerede i 2015 fik Danny van Poppel sit gennembrud med en etapesejr i Vueltaen. Og han har ved flere lejligheder vist sig fremme, trods sin unge alder. Sidste år vandt han således to etaper og pointkonkurrencen i både Vuelta a Burgos og Tour de Wallonie. Han blev nummer fire i Cyclassics Hamburg, nummer seks i Scheldeprijs (hvor han blev femmer året inden) og i år vandt han prologen i Herald Sun Tour.

Efter en lidt sløj forårssæson, kom han tilbage på sporet med en etapesejr i Polen Rundt.

10 (1) Miguel Angel Lopez (4. februar 1994)
Colombia – Astana – Bjergrytter/GC

Kan Miguel Angel ”Superman” Lopez holde sig skadesfri, er det temmelig sandsynligt, at han bliver rytteren, der skal udfordre Yates-brødrene i den nye generation af klassementsryttere. Sker det, får vi en ny colombiansk/britisk duel, som vi kender den i dag fra Nairo Quintana vs Chris Froome.

Ligesom Quintana vandt Lopez ungdommens Tour de France, Tour de l’Avenir og mindre end et halvt år efter han var fyldt 22, vandt han Schweiz Rundt sammenlagt.

Kom tilbage efter en lang skadespause med en tredjeplads i Østrig Rundt og en fjerdeplads i Vuelta a Burgos, men ser ikke alt for godt kørende ud i Vuelta a España indtil videre.

11 (13) David Gaudu (10. oktober 1996)
Frankrig – FDJ – Bjergrytter

53 kg er ikke meget, men åbenbart nok til at køre top-10 på kongeetapen i dette års Katalonien Rundt. Som 20-årig! David Gaudu er måske den rytter med mest potentiale på denne liste.

Men selvom han i den grad viser lovende takter ovenpå en 2016-sæson hvor han både vandt Tour de l’Avenir og U/23 Fredsløbet, så bliver de kommende sæsoner afgørende for, om Gaudu ryger i bunken af evighedstalenter eller om han formår at tage de næste skridt opad i det nye hierarki.

Kørte top-10 i Fléche Wallonne og blev nummer to i Tour de l’Ain, kun overgået af holdkaptajnen Thibaut Pinot, så Gaudu er bestemt stadig på rette vej.

12 (19) Stefan Küng (16. november 1993)
Schweiz – BMC – Temporytter

En schweizisk tempospecialist. Så er arvtageren til Fabian Cancellara måske på vej? Store sko at udfylde, og selvom Stefan Küng allerede i en ung alder har vist stort potentiale, er der trods alt et godt stykke vej.

Küng vandt U/23 europamesterskaberne i enkeltstart i 2014, hvor det også blev til en samlet sejr i Normandiet Rundt. Året efter brød han i de flestes øjne igennem med en etapesejr i hjemlandets Romandiet Rundt, en sejr han gentog i år, hvor det dog også blev til nogle ærgerlige andenpladser på begge tidskørsler i Schweiz Rundt og den indledende enkeltstart i Tour de France.

En sejr fik Küng dog på enkeltstarten i årets BinckBank Tour.

13 (-) Enric Mas (7. januar 1995)
Spanien – Quickstep – GC

Efter at have vundet et par mindre etapeløb sidste år, har Enric Mas fulgt godt op efter sin indtræden på World Touren hos Quickstep. Specielt andenpladsen i Vuelta a Burgos, men også 14. pladserne i Baskerlandet Rundt og Tour of California, vidner om et stort klassementstalent.

Med i det afgørende hug på 6. etape af årets Vuelta a España, men manglede lidt rutine og eksplosivitet i spurtafslutningen og måtte nøjes med en tredjeplads.

14 (-) Jack Haig (6. september 1993)
Australien – Orica-Scott – GC

Etapesejr og samlet ottendeplads i Polen Rundt blev Jack Haigs gennembrud på World Touren. Australieren ligger lige nu nummer 18 sammenlagt i Vuelta a España, selvom han som udgangspunkt skal køre for Esteban Chaves og de to Yates-brødre. Blev desuden nummer tre i Slovenien Rundt, kun overgået af etablerede navne som Rafal Majka og Giovanni Visconti.

15 (21) Alberto Bettiol (29. oktober 1993)
Italien – Cannondale-Drapac – Allround

En lille smule overset rytter, Alberto Bettiol. En samlet tredjeplads i Polen Rundt sidste år, blev fulgt op af top-10 placeringer i de canadiske World Tour-løb GP Quebec og GP Montreal. Bettiol har fortsat de gode takter i 2017 med en 10. plads i E3 Harelbeke.

Kørte en flot femteplads hjem på 3. etape af årets Tour de France og en sjetteplads i Clasica San Sebastian er indtil videre det bedste resultat i år for Bettiol.

16 (12) Magnus Cort (16. januar 1993)
Danmark – Orica-Scott – Sprinter/klassiker

De to etapesejre i Vueltaen sidste år, var naturligvis det store gennembrud for Magnus Cort, som i et stykke tid har været betragtet som et af de største danske talenter. At præstationerne ikke var en enlig svale, og at Cort har en forkærlighed for sit andet hjemland, Spanien, vidner forårets sejr i Clasica de Almeria og etapesejren i Vuelta Valenciana om.

En 11. plads i Milano-Sanremo og en 16. Plads i Omloop fortæller også noget om et – indtil videre – uforløst klassikerpotentiale. Måske det bliver forløst, når Cort næste år skifter til Astana, nu hvor Orica satser mere på klassementet i mange af løbene. Et grimt styrt i Tour de Yorkshire satte en stopper for en del af sæsonen, men danskeren var tilbage med en fjerdeplads i Schweiz Rundt og top-10 placeringer i spurterne i BinckBank Tour.

17 (23) Søren Kragh Andersen (10. august 1994)
Danmark – Team Sunweb – Allround/Klassiker

Søren Kragh brød straks igennem i sin debutsæson på World Touren, da han vandt ungdomskonkurrencen og fik en samlet sjetteplads i sidste års Tour of Qatar. Senere fik han køretur i brostensklassikerne. Men det giver erfaring og hår på brystet. I år startede han også hårdt ud med en etapesejr i Tour of Oman og en tredjeplads i ungdomskonkurrencen i Tirreno Adriatico.

I Gent-Wevelgem sad Søren Kragh med blandt de helt tunge drenge i det afgørende udbrud, men måtte se Greg van Avermaet og Jens Keukeleire spurte om sejren, efter der var gået taktik i den mellem Niki Terpstra, Peter Sagan og danskeren. Fjerdepladser på tidskørslerne i Ster ZLM Toer og BinckBank Tour viste, at tempoegenskaberne bestemt også er tilstede.

18 (14) Alexis Gougeard (5. marts 1993)
Frankrig – Ag2r – Angriber

En angriber af Guds nåde. Vi kender alle sammen udtrykket. Men få ryttere passer det så godt på, som Alexis Gougeard. Det ser ud som om franskmændene har fundet deres afløser for Thomas Voeckler.

Gougeard brød allerede igennem for to år siden med en etapesejr i Vueltaen. Han vandt desuden Tour de l’Eurometropole og en etape i Fire dage ved Dunkerque. De helt store resultater udeblev sidste år og derfor er han ikke placeret højere på listen.

19 (33) Phil Bauhaus (8. juli 1994)
Tyskland – Team Sunweb – Sprinter

Gav prøver på sit talent i sidste års Tre dage ved Panne, hvor han klemte sig ind mellem selveste Marcel Kittel og Alexander Kristoff på en af etaperne. Han vandt senere på året en etape i Danmark Rundt og blev i foråret nummer fire i Nokere Koerse.

Senere i denne sæson kørte han top-5 på Giro etaper og vandt en etape i Dauphiné, hvor han også blev nummer to i pointkonkurrence, kun overgået af Arnaud Démare.

20 (40) Laurens de Plus (4. september 1995)
Belgien – Quickstep – GC

Han er blot 21 år, Laurens de Plus, hvilket vil sige, at han allerede som 20-årig sidste år fik fornuftige placeringer i Baskerlandet Rundt (25) og Dauphiné (31). Han har i år kørt en 13. plads hjem i Tour of Oman, han blev nummer 24 i Giro d’Italia og nummer tre i ZLM Toer. Bliver spændende at følge, men et noget usikkert kort indtil videre.

21 (29) Merhawi Kudus (23. januar 1994)
Eritrea – Dimension Data – Bjergrytter/GC

Allerede i 2014 brød Merhawi Kudus igennem med en femteplads i Route du Sud. Siden har det været lidt svært at indfri forventningerne for rytteren fra Eritrea, men det blev dog til fornuftige placeringer som nummer 37 og 38 i henholdsvis Giroen og Vueltaen sidste år. Startede 2017 ud med en samlet fjerdeplads i Tour of Oman, hvor han vandt ungdomskonkurrencen. I år har han desuden kørt top-10 i Vuelta a Burgos og blevet nummer 15 i Schweiz Rundt.

22 (20) Mads Pedersen (18. december 1995)
Danmark – Trek-Segafredo – Allround/Klassikerrytter

Mads Pedersen har allerede i en alder af 21 år en ganske fornuftig palmares og har ved flere lejligheder bevist, at han godt kan spise kirsebær med nogle af de tunge drenge. Specielt da han vandt ungdomskonkurrencen og fik en samlet ottendeplads i sidste års Tre dage ved Panne samt en 15. plads i Dwars door Vlaanderen.

Allerede som juniorrytter vandt Mads Paris-Roubaix og Fredsløbet og sidste år snuppede han også U/23-udgaven af Gent-Wevelgem. Det blev til en etapesejr og bjergkonkurrencen i Tour of Norway og i år viste han tænder i Algarve Rundt, hvor han blev nummer 12 på enkeltstarten.

Men efter skiftet til storholdet Trek-Segafredo er Mads P naturligt nok røget ind i rollen som hjælperytter. En rolle som han dog også har vist klasse i, specielt under årets Giro d’Italia, hvor det endda blev til den 12. plads på den afsluttende enkeltstart. Og så skal vi naturligvis ikke glemme det danske mesterskab.

Sejren på enkeltstarten og førertrøjen i Tour du Poitou Charentes fik Mads Pedersen tilbage på det sejrsspor, han har været vant til som ungdomsrytter og sender ham i den rigtige retning på listen, efter et lille dyk.

23 (18) Valerio Conti (30. marts 1993)
Italien – UAE – Bjergrytter

Efter en hæderlig samlet 27. plads i sidste års Giro d’Italia, kom gennembruddet for Valerio Conti, da han senere på året tog en etapesejr i Vueltaen. Conti har vist prøver på sit talent siden han for snart tre år siden vandt Grand Prix Bruno Beghelli.

Fornuftige placeringer i Schweiz Rundt og Polen Rundt i år, men Conti skal nok snart til at tage et skridt i den rigtige retning, hvis ikke han skal gå i stå.

24 (-) Odd Christian Eiking (28. december 1994)
Norge – FDJ – Bjergrytter

Den norske klatrer fik en flot 13. plads sammenlagt i Polen Rundt og blev nummer 21 i Schweiz Rundt tidligere på året. Er igang med sin Grand Tour-debut i årets Vuelta a España og skifter til næste sæson til Wanty-Groupe Gobert. Et skridt i den gale retning, umiddelbart. Men måske får Eiking så større muligheder for at køre sin egen chance.

25 (15) Sebastian Henao (5. august 1993)
Colombia – Team Sky – Bjergrytter

”Fætter” Henao, som Chris Anker Sørensen fik kaldt ham på TV 2 under Paris-Nice, hvor Sebastian Henao hjalp fætter Sergio til den samlede sejr i år.

Første gang man lagde mærke til Henao var i Giro d’Italia for tre år siden, hvor han som 20-årig blev nummer 22 i Giro d’Italia. Sidste år blev den placering forbedret til en 17. plads og en andenplads i ungdomskonkurrencen, kun overgået af Bob Jungels.

Talentet er der, men får ikke rigtig lov at udvikle det på Team Sky. Heller ikke i denne sæson.

26 (11) Sondre Holst Enger (17. december 1993)
Norge – Ag2r – Sprinter

Sondre Holst-Enger har kørt top-3 på en etape i Tour de France, han har vundet etaper i Østrig Rundt og Kroatien Rundt og blev allerede som 19-årig nummer tre ved U/23 VM. Men har i år haft en virkelig svær sæson, der betyder at han er i frit fald på listen.

27 (-) Richard Carapaz (29. maj 1993)
Ecuador – Movistar – Bjergrytter

Top-10 placeringer i nogle af de knap så stærkt besatte, spanske etapeløb i år, har fået Carapaz fra Ecuador ind på listen. Er i øjeblikket i gang med sin Grand Tour debut i Vueltaen, hvor der dog ikke er de helt store forventninger til ham.

28 (-) Gregor Müllberge (4. april 1994)
Østrig – Bora-Hansgrohe – Allround/GC

Vandt Rund um Köln i år og blev østrigsk mester. Viste desuden gode evner i bjergene, da han blev nummer 11 på den hårde, afsluttende etape i Polen Rundt, vundet af Wout Poels foran Adam Yates og Rafal Majka.

29 (8) Hugh Carty (9. juli 1994)
Storbritannien – Cannondale-Drapac – Bjergrytter

Med sine næsten 1.90 og blot 63 kg, er Hugh Carty også en noget uortodoks ryttertype. Og karrieren ligner heller ikke noget man normalt forbinder med en britisk væddeløber. Carty fik således sit gennembrud sidste år hos det spanske pro-conti mandskab, Caja Rural, hvilket kastede en kontrakt med Cannondale-Drapac af sig.

Carty vandt ungdomskonkurrencen og sluttede på en samlet niendeplads i Katalonien Rundt sidste år. Han vandt Vuelta Asturias og havde allerede året forinden kørt top-10 i USA ProChallenge. I år blev han nummer otte på kongeetapen i det særdeles stærkt besatte Katalonien Rundt.

Har haft svært ved at følge op på de gode resultater hos Cannondale. Nummer 20 i Katalonien Rundt og nummer 14 i Tour of the Alps, som højdepunkter i en indtil videre lidt skuffende debutsæson på World Touren.

30 (16) Niccolo Bonifacio (29. oktober 1993)
Italien – Bahrain Merida – Sprinter

Da Niccolo Bonifazio brød igennem med en femteplads som blot 21-årig i Milano-Sanremo for to år siden, lignede han et godt bud på en ny, italiensk supersprinter. Men han er aldrig rigtig kommet ud af skyggen af Elia Viviani, Giacomo Nizzolo eller Sascha Modolo, for den sags skyld.

Bonifazio vandt allerede Coppa Agostini som 20-årig, men udover en etapesejr i Polen Rundt sidste år, har der været lidt for langt mellem snapsene på det seneste.

-> Kære Veloropæer. Tak fordi du læste med. Hvis du holder af at læse Veloropa og kan finde 29 kroner i det månedlige husholdningsbudget, så burde du måske overveje at blive medlem af ”Veloropa Value”. Dit beskedne bidrag gør en stor forskel for Veloropa og du får også en lang række fordele ud af det. På forhånd tak, Kim Plesner.

Klik her for at læse mere om Veloropa Value