De 30 største talenter på World Touren 2017

(*Opdateret 11. oktober 2017) Der er selvfølgelig ingen facitliste, når det handler om at udpege de største talenter. Man kan opstille mange forskellige parametre. Alder er en af de væsentlige. På denne liste har vi kun medtaget ryttere, der er født 1993 eller senere. 

Derudover handler det selvfølgelig mest om resultater, ikke mindst resultater opnået på den store scene, i en tidlig alder. Men læs med og se om du er enig i vurderingen.

Af Kim Plesner

1 (4) Gianni Moscon (20. april 1994)
Italien – Team Sky – Allround

Ligesom Danny van Poppel og Sebastian Henao, er problemet for mange af Sky-talenterne, at de nemt kommer til at stå i skyggen af de mange store profiler på det britiske mandskab, og dermed i højere grad bliver brugt som hjælperyttere.

Således også Gianni Moscon, hvis talent er uomtvisteligt. Han vandt Arctic Race of Norway sidste år, hvor han også kørte top-10 i Coppi e Bartali, GP Montreal, Nokere Koerse og Tour de Yorkshire. Og allerede i 2014 vandt han ungdomsudgaven af Lombardiet Rundt, Piccolo Lombardia.

Han sluttede som nummer fem i årets Paris-Roubaix, nummer tre i Lombardiet Rundt og vandt de italienske mesterskaber i enkeltstart. Men han var også suspenderet i seks uger af forårssæsonen, fordi han kom med racistiske bemærkninger mod den franske sprinter Kevin Réza, han blev diskvalificeret ved VM for at holde fast i en følgebil og senest beskyldt for at have forårsaget Sebastien Reichenbachs styrt i Tre Valli Varesine.

Det enorme sportslige talent kan ingen dog tage fra ham.

2 (1) Fernando Gaviria (19. august 1994)
Colombia – Quickstep – Sprinter/klassikerrytter

Gaviria blev nummer fem i dette års Milano-Sanremo, et løb han lå til at vinde, hvis ikke han var styrtet på opløbsstrækningen Via Roma sidste år. Han har desuden vundet etaper i blandt andet Tirreno-Adriatico og Polen Rundt.

Efter en lidt kikset forårssæson, vandt Fernando Gaviria hele fire etaper i Giro d’Italia og dermed også pointkonkurrencen. Det endelige gennembrud på allerøverste hylde.

Anden halvdel af sæsonen blev knap så imponerende, og et styrt satte ham ud af spillet i Paris-Tours, som han vandt sidste år.

3 (5) Caleb Ewan (11. juli 1994)
Australien – Orica-Scott – Sprinter

Allerede for to år siden vandt Caleb Ewan en etape i Vueltaen. Den lille kanonkugle med den noget aparte, men stærkt aerodynamiske stil, hvor han nærmest ligger ind over styret når han sprinter, fik dog karrierens største sejr i sidste års stærkt besatte Cyclassics Hamburg.

I år gjorde han rent bord i Tour Down Under ved at tage fire af løbets seks etaper og han sluttede på en 10. plads i Milano-Sanremo, hvilket giver indikationer om større udholdenhed, end man måske troede. En etapesejr i Giroen og tre i Tour of Britain viser, at Ewan stadig er på rette vej.

4 (10) Miguel Angel Lopez (4. februar 1994)
Colombia – Astana – Bjergrytter/GC

Kan Miguel Angel ”Superman” Lopez holde sig skadesfri, er det temmelig sandsynligt, at han bliver rytteren, der skal udfordre Yates-brødrene i den nye generation af klassementsryttere. Sker det, får vi en ny colombiansk/britisk duel, som vi kender den i dag fra Nairo Quintana vs Chris Froome.

Ligesom Quintana vandt Lopez ungdommens Tour de France, Tour de l’Avenir og mindre end et halvt år efter han var fyldt 22, vandt han Schweiz Rundt sammenlagt.

Kom tilbage efter en lang skadespause med en tredjeplads i Østrig Rundt og en fjerdeplads i Vuelta a Burgos, ligesom han efter en sløj start i Vueltaen fik kørt sig op på en samlet ottendeplads med to etapesejre undervejs.

5 (3) Tiesj Benoot (11 marts 1994)
Belgien – Lotto-Soudal – Klassikerrytter

Havde Tiesj Benoot vist kontinuerlig fremgang efter gennembrudssæsonen 2015, hvor han, kort efter han var fyldt 21 år, slog igennem med en femteplads i Flandern Rundt, så havde belgieren ligget endnu højere oppe på listen.

Bevares, han blev nummer tre i Omloop og nummer fem samlet i Polen Rundt sidste år, men det var mere status quo end det var udvikling, hvis man tænker på, at mange i hjemlandet ser Benoot som det bedste bud på en ny Tom Boonen.

I år har Benoot udviklet sig endnu mere allround med en samlet 20. plads i Tour de France, en 15. plads i Amstel Gold Race, en 12. plads i Dauphiné, en 9. plads i Clasica San Sebastian og med en særdeles offensiv kørsel. Virker som om han skal til at finde ud af, hvad det er for en rytter, han egentlig er?

6 (2) Dylan Groenewegen (21. juni 1993)
Holland – LottoNL-Jumbo – Sprinter

Groenewegen havde inden denne sæson vundet etaper i Tour of Britain og Eneco Tour. Han har vundet endagsløbene Rund um Köln og Tour de l’Eurometropole 2016. Han blev nummer to i årets Dubai Tour, hvor han vandt ungdomskonkurrencen og nummer fem i Dwars door Vlaanderen, hvilket vidner om klassikerpotentiale.

I år kom så det endelige gennembrud med sejren på Champs Elysées i Tour de France. Efterårssæsonen bød dog kun på en enkelt etapesejr i Tour of Britain.

7 (6) Pierre Latour (12. oktober 1993)
Frankrig – Ag2r – GC/Bjergrytter

Pierre Latour har vel det perfekte navn for en fransk cykelrytter? Han brød igennem sidste år med en smuk etapesejr i Vueltaen, en andenplads i den sidste udgave af Criterium International og en 10. plads i monumentet Lombardiet Rundt.

Hans noget uortodokse og nærmest møvende stil i hvad der ofte virker som et alt for tungt gear, kan få enhver cykelelskers hjerte til at smelte. Latour har en ukuelig fightervilje og selvom han i øjeblikket står i skyggen af Romain Bardet hos Ag2r, ser fremtiden særdeles lovende ud.

Kørte top-15 i både Romandiet Rundt og Dauphiné, vandt det franske mesterskab i enkeltstart og sluttede som nummer 29 i Tour de France. Sluttede sæsonen fornuftigt af med en top-10 placering i Milano-Torino.

8 (8) Marc Soler (22. november 1993)
Spanien – Movistar – Bjergrytter/GC

Brølstærkt etapeløbstalent, der blev nummer tre i Katalonien Rundt, selvom han teknisk set var hjælperytter for sin kaptajn, Alejandro Valverde.

Vandt Tour de l’Avenir i 2015, blev nummer to i Route du Sud sidste år. Kørte top-10 på både kongeetapen og den afsluttende etape i årets Paris-Nice, hvor han sad med Alberto Contador og David de la Cruz hjem. Sluttede foråret af med at blive nummer 8 i Schweiz Rundt.

Mange havde forventet et Grand Tour gennembrud i årets Vuelta, men allerede på 3. etape gik Soler godt og grundigt ned og efterårssæsonen blev langt fra så prangende som foråret.

9 (11) David Gaudu (10. oktober 1996)
Frankrig – FDJ – Bjergrytter

53 kg er ikke meget, men åbenbart nok til at køre top-10 på kongeetapen i dette års Katalonien Rundt. Som 20-årig! David Gaudu er måske den rytter med mest potentiale på denne liste.

Men selvom han i den grad viser lovende takter ovenpå en 2016-sæson hvor han både vandt Tour de l’Avenir og U/23 Fredsløbet, så bliver de kommende sæsoner afgørende for, om Gaudu ryger i bunken af evighedstalenter eller om han formår at tage de næste skridt opad i det nye hierarki.

Kørte top-10 i Fléche Wallonne og blev nummer to i Tour de l’Ain, kun overgået af holdkaptajnen Thibaut Pinot, og blev nummer fem i Milano-Torino, kun overgået af stærke navne som Uran, A. Yates, Aru og Quintana.

10 (12) Stefan Küng (16. november 1993)
Schweiz – BMC – Temporytter

En schweizisk tempospecialist. Så er arvtageren til Fabian Cancellara måske på vej? Store sko at udfylde, og selvom Stefan Küng allerede i en ung alder har vist stort potentiale, er der trods alt et godt stykke vej.

Küng vandt U/23 europamesterskaberne i enkeltstart i 2014, hvor det også blev til en samlet sejr i Normandiet Rundt. Året efter brød han i de flestes øjne igennem med en etapesejr i hjemlandets Romandiet Rundt, en sejr han gentog i år, hvor det dog også blev til nogle ærgerlige andenpladser på begge tidskørsler i Schweiz Rundt og den indledende enkeltstart i Tour de France.

En sejr fik Küng dog på enkeltstarten i årets BinckBank Tour.

11 (7) Sam Oomen (15. august 1995)
Holland – Team Sunweb – GC/Klassikerrytter

Sam Oomen er lige fyldt 22 år. Det vil sige han i en alder af 20 sidste år blev nummer tre samlet i Criterium International og nummer 26 i Liège-Bastogne-Liège. Han vandt desuden det mindre etapeløb, Tour de l’Ain.

I år er Oomen startet solidt ud med top-15 placeringer i såvel Paris-Nice som Ruta del Sol. Og det er ikke blevet dårligere henover sæsonen. Nummer 19 i Baskerlandet Rundt, nummer 9 i Tour of California, nummer 14 i Dauphiné og nummer 7 i Polen Rundt.

Udgik af Vuelta a España, men kom stærkt igen ved at være med til at vinde VM i holdtidskørsel for Sunweb og blev nummer seks i Tre Valli Varesine og nummer 11 i Lombardiet Rundt.

12 (17) Søren Kragh Andersen (10. august 1994)
Danmark – Team Sunweb – Allround/Klassiker

Søren Kragh brød straks igennem i sin debutsæson på World Touren, da han vandt ungdomskonkurrencen og fik en samlet sjetteplads i sidste års Tour of Qatar. Senere fik han køretur i brostensklassikerne. Men det giver erfaring og hår på brystet. I år startede han også hårdt ud med en etapesejr i Tour of Oman og en tredjeplads i ungdomskonkurrencen i Tirreno Adriatico.

I Gent-Wevelgem sad Søren Kragh med blandt de helt tunge drenge i det afgørende udbrud, men måtte se Greg van Avermaet og Jens Keukeleire spurte om sejren, efter der var gået taktik i den mellem Niki Terpstra, Peter Sagan og danskeren. Fjerdepladser på tidskørslerne i Ster ZLM Toer og BinckBank Tour viste, at tempoegenskaberne bestemt også er tilstede.

På 13. etape af årets Vuelta og i afslutningsløbet Paris-Tours blæste Søren Kragh til angreb i finalen, men blev begge gange slået af Matteo Trentin (i Vueltaen også af Gianni Moscon). Men en fabelagtig sæsonafslutning sender Kragh et godt stykke op ad listen. Han bliver interessant at følge i 2018.

13 (14) Jack Haig (6. september 1993)
Australien – Orica-Scott – GC

Etapesejr og samlet ottendeplads i Polen Rundt blev Jack Haigs gennembrud på World Touren. Blev desuden nummer tre i Slovenien Rundt, kun overgået af etablerede navne som Rafal Majka og Giovanni Visconti.

Han lå længe godt til i klassementet i Vueltaen og sluttede på en samlet 21. plads, selvom han kørte som hjælperytter for Esteban Chaves. Kørte top-10 i stærkt besatte Giro dell’Emilia.

14 (15) Alberto Bettiol (29. oktober 1993)
Italien – Cannondale-Drapac – Allround

En lille smule overset rytter, Alberto Bettiol. En samlet tredjeplads i Polen Rundt sidste år, blev fulgt op af top-10 placeringer i de canadiske World Tour-løb GP Quebec og GP Montreal. Bettiol har fortsat de gode takter i 2017 med en 10. plads i E3 Harelbeke.

Kørte en flot femteplads hjem på 3. etape af årets Tour de France og en sjetteplads i Clasica San Sebastian er indtil videre det bedste resultat i år for Bettiol. Var årsagen til, at Magnus Cort blev hentet 500 meter før målstregen ved VM i Bergen, da Bettiol kørte sig helt i hegnet for kaptajn Matteo Trentin, som dog måtte nøjes med en fjerdeplads.

15 (9) Danny van Poppel (26. juli 1993)
Holland – Team Sky – Sprinter

Allerede i 2015 fik Danny van Poppel sit gennembrud med en etapesejr i Vueltaen. Og han har ved flere lejligheder vist sig fremme, trods sin unge alder. Sidste år vandt han således to etaper og pointkonkurrencen i både Vuelta a Burgos og Tour de Wallonie. Han blev nummer fire i Cyclassics Hamburg, nummer seks i Scheldeprijs (hvor han blev femmer året inden) og i år vandt han prologen i Herald Sun Tour.

Efter en lidt sløj forårssæson, kom han tilbage på sporet med en etapesejr og i alt fire podieplaceringer i Polen Rundt. Men tilbage står fornemmelsen af en sæson uden det helt store.

16 (16) Magnus Cort (16. januar 1993)
Danmark – Orica-Scott – Sprinter/klassiker

De to etapesejre i Vueltaen sidste år, var naturligvis det store gennembrud for Magnus Cort, som i et stykke tid har været betragtet som et af de største danske talenter. At præstationerne ikke var en enlig svale, og at Cort har en forkærlighed for sit andet hjemland, Spanien, vidner forårets sejr i Clasica de Almeria og etapesejren i Vuelta Valenciana om.

En 11. plads i Milano-Sanremo og en 16. Plads i Omloop fortæller også noget om et – indtil videre – uforløst klassikerpotentiale. Måske det bliver forløst, når Cort næste år skifter til Astana, nu hvor Orica satser mere på klassementet i mange af løbene. Et grimt styrt i Tour de Yorkshire satte en stopper for en del af sæsonen, men danskeren var tilbage med en fjerdeplads i Schweiz Rundt, en andenplads i stærkt besatte Surrey Classic og top-10 placeringer i spurterne i BinckBank Tour.

Sad med helt fremme i finalen ved VM i Bergen og havde formentlig kørt en rigtig fornuftig placering hjem, hvis ikke han kort før kilometermærket valgte at satse hele butikken og gå efter verdensmestertrøjen. Cort blev hentet med 500 meter til mål, og resten er historie, som man siger.

17 (22) Mads Pedersen (18. december 1995)
Danmark – Trek-Segafredo – Allround/Klassikerrytter

Mads Pedersen har allerede i en alder af 21 år en ganske fornuftig palmares og har ved flere lejligheder bevist, at han godt kan spise kirsebær med nogle af de tunge drenge. Specielt da han vandt ungdomskonkurrencen og fik en samlet ottendeplads i sidste års Tre dage ved Panne samt en 15. plads i Dwars door Vlaanderen.

Allerede som juniorrytter vandt Mads Paris-Roubaix og Fredsløbet og sidste år snuppede han også U/23-udgaven af Gent-Wevelgem. Det blev til en etapesejr og bjergkonkurrencen i Tour of Norway og i år viste han tænder i Algarve Rundt, hvor han blev nummer 12 på enkeltstarten.

Han viste i forårssæsonen klasse i rollen som hjælper hos Trek-Segafredo, specielt under årets Giro d’Italia, hvor det endda blev til den 12. plads på den afsluttende enkeltstart. Og så skal vi naturligvis ikke glemme det danske mesterskab.

Sejren i Tour du Poitou Charentes og PostNord Danmark Rundt fik Mads Pedersen tilbage på det sejrsspor, han har været vant til som ungdomsrytter og sender ham i den rigtige retning på listen, efter et lille dyk.

18 (19) Phil Bauhaus (8. juli 1994)
Tyskland – Team Sunweb – Sprinter

Gav prøver på sit talent i sidste års Tre dage ved Panne, hvor han klemte sig ind mellem selveste Marcel Kittel og Alexander Kristoff på en af etaperne. Han vandt senere på året en etape i Danmark Rundt og blev i foråret nummer fire i Nokere Koerse.

I denne sæson kørte han top-5 på Giro etaper og vandt en etape i Dauphiné, hvor han også blev nummer to i pointkonkurrence, kun overgået af Arnaud Démare. Lidt skuffende afslutning på sæsonen, udover en andenplads i Sparkassen Münsterland Giro efter André Greipel.

19 (-) Matej Mohoric (19. oktober 1994)
Slovenien – UAE – Allround

Omsider, hvis man kan tillade sig at sige det om en snart 23-årig rytter, kom gennembruddet for Matej Mohoric. Etapesejr i Vuelta a España blev forløsningen på hvad der til forveksling lignede en trist historie om et evighedstalent for den tidligere junior- og U/23-verdensmester.

Mohoric springer højt ind på listen, men der skal følges op til næste år, hvor han skifter til Bahrain Merida.

20 (27) Richard Carapaz (29. maj 1993)
Ecuador – Movistar – Bjergrytter

Top-10 placeringer i nogle af de knap så stærkt besatte, spanske etapeløb i år, har fået Carapaz fra Ecuador ind på listen. Fik en udmærket Grand Tour debut i årets Vuelta, hvor han fik vist sig frem, trods et svagt Movistar-mandskab.

21 (20) Laurens de Plus (4. september 1995)
Belgien – Quickstep – GC

Han er blot 21 år, Laurens de Plus, hvilket vil sige, at han allerede som 20-årig sidste år fik fornuftige placeringer i Baskerlandet Rundt (25) og Dauphiné (31). Han har i år kørt en 13. plads hjem i Tour of Oman, han blev nummer 24 i Giro d’Italia og nummer tre i ZLM Toer. Bliver spændende at følge, men et noget usikkert kort indtil videre.

Slap heldigt fra et grimt styrt i Lombardiet Rundt

22 (13) Enric Mas (7. januar 1995)
Spanien – Quickstep – GC

Efter at have vundet et par mindre etapeløb sidste år, har Enric Mas fulgt godt op efter sin indtræden på World Touren hos Quickstep. Specielt andenpladsen i Vuelta a Burgos, men også 14. pladserne i Baskerlandet Rundt og Tour of California, vidner om et stort klassementstalent.

Med i det afgørende hug på 6. etape af årets Vuelta a España, men manglede lidt rutine og eksplosivitet i spurtafslutningen og måtte nøjes med en tredjeplads.

23 (18) Alexis Gougeard (5. marts 1993)
Frankrig – Ag2r – Angriber

En angriber af Guds nåde. Vi kender alle sammen udtrykket. Men få ryttere passer det så godt på, som Alexis Gougeard. Det ser ud som om franskmændene har fundet deres afløser for Thomas Voeckler.

Gougeard brød allerede igennem for to år siden med en etapesejr i Vueltaen. Han vandt desuden Tour de l’Eurometropole og en etape i Fire dage ved Dunkerque.

Men de seneste to sæsoner er det som om resultaterne er udeblevet, derfor en lille rutsjetur på listen.

24 (21) Merhawi Kudus (23. januar 1994)
Eritrea – Dimension Data – Bjergrytter/GC

Allerede i 2014 brød Merhawi Kudus igennem med en femteplads i Route du Sud. Siden har det været lidt svært at indfri forventningerne for rytteren fra Eritrea, men det blev dog til fornuftige placeringer som nummer 37 og 38 i henholdsvis Giroen og Vueltaen sidste år. Startede 2017 ud med en samlet fjerdeplads i Tour of Oman, hvor han vandt ungdomskonkurrencen. I år har han desuden kørt top-10 i Vuelta a Burgos og blevet nummer 15 i Schweiz Rundt.

25 (18) Valerio Conti (30. marts 1993)
Italien – UAE – Bjergrytter

Efter en hæderlig samlet 27. plads i sidste års Giro d’Italia, kom gennembruddet for Valerio Conti, da han senere på året tog en etapesejr i Vueltaen. Conti har vist prøver på sit talent siden han for snart tre år siden vandt Grand Prix Bruno Beghelli.

Fornuftige placeringer i Schweiz Rundt og Polen Rundt i år, men Conti skal nok snart til at tage et skridt i den rigtige retning, hvis ikke han skal gå i stå.

26 (25) Sebastian Henao (5. august 1993)
Colombia – Team Sky – Bjergrytter

”Fætter” Henao, som Chris Anker Sørensen fik kaldt ham på TV 2 under Paris-Nice, hvor Sebastian Henao hjalp fætter Sergio til den samlede sejr i år.

Første gang man lagde mærke til Henao var i Giro d’Italia for tre år siden, hvor han som 20-årig blev nummer 22 i Giro d’Italia. Sidste år blev den placering forbedret til en 17. plads og en andenplads i ungdomskonkurrencen, kun overgået af Bob Jungels.

Talentet er der, men får ikke rigtig lov at udvikle det på Team Sky. Heller ikke i denne sæson.

27 (-) Lennard Kämna (9. september 1996)
Tyskland – Team Sunweb – Temporytter

Mangler stadig et gennembrud på elitescenen, men hans deltagelse på Sunwebs guldhold ved VM i holdtidskørsel og andenpladsen ved U/23-VM bringer ham med på listen, ikke mindst på grund af den unge alder.

28 (-) Benoit Cosnefroy (17. oktober 1995)
Frankrig – Ag2r – All Round

U/23-verdensmester og vinder af Grand Prix d’Isbergues. Kom med som stagiaire hos Ag2r i august måned og har udnyttet muligheden til fulde.

29 (29) Hugh Carty (9. juli 1994)
Storbritannien – Cannondale-Drapac – Bjergrytter

Carty vandt ungdomskonkurrencen og sluttede på en samlet niendeplads i Katalonien Rundt sidste år. Han vandt Vuelta Asturias og havde allerede året forinden kørt top-10 i USA ProChallenge. I år blev han nummer otte på kongeetapen i det særdeles stærkt besatte Katalonien Rundt.

Har haft svært ved at følge op på de gode resultater hos Cannondale. Nummer 20 i Katalonien Rundt og nummer 14 i Tour of the Alps, som højdepunkter i en skuffende debutsæson på World Touren.

30 (30) Niccolo Bonifazio (29. oktober 1993)
Italien – Bahrain Merida – Sprinter

Da Niccolo Bonifazio brød igennem med en femteplads som blot 21-årig i Milano-Sanremo for to år siden, lignede han et godt bud på en ny, italiensk supersprinter. Men han er aldrig rigtig kommet ud af skyggen af Elia Viviani, Giacomo Nizzolo eller Sacha Modolo, for den sags skyld.

Bonifazio vandt allerede Coppa Agostini som 20-årig, men udover en etapesejr i Polen Rundt sidste år, har der været lidt for langt mellem snapsene på det seneste.

-> Kære Veloropæer. Tak fordi du læste med. Hvis du holder af at læse Veloropa og kan finde 29 kroner i det månedlige husholdningsbudget, så burde du måske overveje at blive medlem af ”Veloropa Value”. Dit beskedne bidrag gør en stor forskel for Veloropa og du får også en lang række fordele ud af det. På forhånd tak, Kim Plesner.

Klik her for at læse mere om Veloropa Value