Jonathan Vaughters er den seneste i rækken, der indrømmer doping-misbrug på US Postal
Der er tale om klargøring. Klargøring, som når feltet nærmer sig en alvorlig stigning i Tour de France eller et afgørende brostensstykke i Paris-Roubaix. Alt der kan bruges imod dig skal væk. Drikkedunke kastes til højre og venstre – og positionskampen indledes, for at ligge præcis det rigtige sted inden det går løs…
Men her handler det ikke om et cykelløb. Det handler ganske vist om cykelryttere. Det vil sige, i de fleste tilfælde om tidligere cykelryttere. Men det handler stadig i den grad om klargøring og positionskamp. Det er helt tydeligt.
Lige siden de amerikanske antidopingmyndigheder (USADA) bekendtgjorde, at de trods en mislykket indsats ved den civile domstol, stadig går helhjertet efter at fælde USA’s absolut største cykelsportsnavn, Lance Armstrong, er en lang række personer med relation til US Postal mandskabet gået igang med at forberede sig til den høring, som de fleste venter kommer før eller siden.
Business as usual for Lance Armstrong
Armstrong selv forsøger sig med den sædvanlige strategi:
1) Benægtelse af, at der overhovedet var et dopingproblem på US Postal, og henvisning til, at han aldrig er testet positiv.
2) Forsøge at få stoppet anklagerne ved at få rettens ord for, at de ikke er juridisk holdbare.
En strategi, der indtil videre har vist sig succesfuld for den snart 41-årige amerikaner. I skrivende stund forsøger han og hans advokater sig med punkt 2) i den verserende sag. Armstrongs team mener således ikke, at USADA overhovedet har hjemmel til at føre sagen, og at den derfor skal lægges på hylden.
Ny bog fra Tyler Hamilton
Når Lance Armstrong den 18. september fylder 41, udgiver hans tidligere hjælperytter, Tyler Hamilton, en bog med titlen “The Secret Race: Inside the Hidden World of the Tour de France”, skrevet af New York Times journalisten, Daniel Coyle.
Hamilton er uden tvivl en af de personer med relation til US Postal mandskabet, som USADA i forbindelse med den civile retssag, har fået vidneudsagn fra. Navnene er endnu ikke offentliggjorte, men at Tyler Hamilton og Floyd Landis, som allerede har indrømmet et massivt dopingmisbrug, er blandt dem, er ingen nok i tvivl om.
Vaughters får topkarakterer for spin
I denne uge kom det også frem, at Jonathan Vaughters, den nuværende Team Manager på Garmin-Sharp holdet, formentlig er blandt dem, der har givet vidneudsagn. Vaughters havde indtil for få dage siden ikke specifikt indrømmet at have taget doping i sin aktive karriere. Han havde godt nok sagt, at han ikke “var stolt af”, at han vandt enkeltstarten på Mont Ventoux i Tour de France 1999, men da hans Garmin-mandskab netop forsøger at opbygge et anti-doping image, så er det jo ikke så godt, at chefen for det hele er en tidligere doper.
Vaughters har dog uden tvivl vurderet, at nu var der ingen vej udenom, hvis han skulle komme dopingbekendelserne i forkøbet, i stedet for at skulle forholde sig til dem, når de formentlig inden længe begynder at vælte ud af skabet. Og det er selvfølgelig noget lettere at styre dagsordenen, når man selv fører pennen, end hvis man senere i processen skal agere skydeskive for de kritiske journalisters nærgående spørgsmål.
Og rent spin-mæssigt får Jonathan Vaughters da også topkarakterer for sin indrømmelse. Først og fremmest bruger han et seriøst medie som New York Times til at komme ud med sit budskab.
Desuden pakker han sin doping-indrømmelse ind i en sødsuppe historie om, hvor meget han elskede cykelsporten som kikset knægt, der ikke appellerede det store til pigebørnene. Han får degraderet dopingens effekt til præcis 2%, og dermed marginaliseret betydningen i forhold til træning og opofrelse.
Og så forsøger han at ændre dagsordenen i en konstruktiv retning, så det i højere grad handler om, hvordan man fremover undgår, at sportsfolk – ikke kun i cykling – bliver “fristet” af doping.
Rent kommunikations- og imagemæssigt stærkt arbejde af Vaughters og hans rådgivere, og den – indtil videre – flotteste “klargøring” af de involverede i USADA vs Armstrong sagen.
I mine øjne er Jonathan Vaughters en hverken større eller mindre snyder end Tyler Hamilton eller Floyd Landis. Men han har i den grad formået at spille sine kort langt bedre end de to andre.
Kommer der flere afsløringer?
Udover Hamilton og Landis, har det også længe været kendt, at Frankie Andreu, en anden af Armstrongs hjælperyttere fra US Postal tiden, har vidnet mod sin tidligere kaptajn. Derfor kan man nok ikke forvente, at Andreu i de kommende måneder har behov for at positionere sig i sagen.
Det kan man måske til gengæld forvente af to af Vaughters’ ryttere på Garmin-Sharp, David Zabriskie og Christian Vande Velde. I følge en artikel i den hollandske avis De Telegraaf, har de to sammen med Levi Leipheimer og George Hincapie vidnet mod Armstrong, mod at de har fået nedsat deres egen karantæne til seks måneder.
Om der er hold i det rygte, vides endnu ikke. Men det er nok sikkert, at netop de fire også har vidnet mod Armstrong i forbindelse med den civile retssag. Og det skal blive spændende at se, om der også fra deres side skal foregå noget klargøring og positionskamp inden der kommer en høring.
Mit bud er, at de som minimum venter og ser, om Armstrong får held med at få sagen arkiveret lodret. Og selvom det ikke sker, er det efter min mening tvivlsomt, om netop disse fire personer overhovedet er interesserede i at puste mere til ilden end bare at lade sagen gå sin gang.
UCI frygter sagens konsekvenser
Alt imens går UCI og præsident Pat McQuaid rundt og frygter hvad der kommer frem i en eventuel høring. Flere vidneudsagn tyder nemlig på, at UCI og den daværende præsident, Hein Verbruggen, ved et par lejligheder har dækket over positive dopingprøver fra Lance Armstrong, som til gengæld på et tidspunkt donerede 100.000 dollars til UCI.
UCI og McQuaid har ageret særdeles kluntet i sagen indtil videre, og ved flere lejligheder fejlfortolket deres eget regelsæt. De er blevet sat på plads af både USADA og WADA, og senest har McQuaid set sig nødsaget til at stå frem og sige, at UCI overhovedet ikke forsøger at beskytte Lance Armstrong, selvom deres argumenter i sagen til forveksling ligner dem, som Armstrongs advokater fremfører…
UCI’s rolle i sagen og UCI’s rolle i fremtidens cyklesport synes jeg personligt er det mest interessante ved denne sag. Jeg tror ikke der kommer hverken mere eller mindre doping i cyklesporten, uanset om Armstrong dømmes eller ej. Men det kunne være tiltrængt for den internationale cyklesport, hvis der kom lidt skeletter ud af skabene og blev rusket godt og grundigt op i UCI – selvom man har sine tvivl…