BMC’s brogede bagland

Amerikansk/schweiziske BMC præsenterede lørdag TAG Heuer som ny sponsor. Et sponsorat der passer fint ind i fortællingen om BMC’s brogede bagland, og trækker tråde helt tilbage til 7-Eleven mandskabet – hvor TAG Heuer i øvrigt også var sponsor. En skøn historie, som blandt andet bindes sammen af store økonomiske transaktioner og centrale personers forkærlighed for dopinglægen Michele Ferrari. 

Af Kim Plesner

”It’s important that we continue to do the right thing in cycling”

Sådan lød det fra BMC’s team manager Jim Ochowicz under lørdagens præsentation af TAG Heuer som ny sponsor fra den kommende sæson. Det schweiziske urfirmas direktør, Jean Claude Biver, var i sædvanligt karismatisk hopla og citerede passioneret The Beatles for ”There’s nothing you can do that can’t be done” fra 1967-klassikeren All you need is love.

En sang, som han på en eller anden måde fik kædet sammen med de opgaver, der venter forude for BMC Racing Team. Ochowicz, Biver og BMC’s ejer, Andy Rihs, havde de helt store superlativer fremme, dér på scenen i Qatar, dagen før deres cykelhold måtte se Etixx-Quickstep tilbageerobre verdensmesterskabet i holdtidskørsel, efter at BMC ellers havde vundet titlen to år i træk.

Og selvfølgelig er det helt overordnet set rigtig, rigtig dejligt, at et stort, internationalt brand som TAG Heuer vælger at gå ind og blive sponsor i cykelsporten. Men med til historien hører netop også historien. Og den er ikke nødvendigvis så rosenrød, som de tre herrer forsøgte at fremstille den en lørdag aften i Doha.

Her får du Veloropas portræt af hovedpersonerne i fortællingen om hvordan 7-Eleven blev til BMC Racing Team.

Brødrene Biver

Da Marc og Jean Claude Biver er henholdsvis otte og 10 år gamle, bliver deres forældre skilt og de to brødre flytter med deres mor fra Luxembourg til Schweiz. Her bliver de optaget på en af landets finere kostskoler, der også fungerer som uddannelsesinstitution for børn af afrikanske og sydamerikanske diktatorer.

Miljøet på skolen var råt. Storebror Jean Claude måtte flere gange redde lillebror Marc ud af problemer. Men det skulle gå dem begge to rigtig godt sidenhen.

Guldrandet investering

I 70’erne var de begge ansat hos det kendte urfirma Omega. Jean Claude som Product Manager og Marc som ansvarlig for Omega Sportstiming. Men det var da Jean Claude i 1981, sammen med sin gode ven Jacques Piquet, købte rettighederne til mærket Blancpain for 22.000 schweizerfrancs, at tingene for alvor tog fart. Blancpain var et traditionelt urmærke, som var blevet overhalet indenom, da quartz-teknologien ramte markedet.

Jean-Claude Biver og Jacques Piquet formåede at relancere Blancpain og solgte 11 år senere rettighederne for 60 millioner schweizerfrancs (godt 400 millioner danske kroner) til Swatch Gruppen i 1992. Her fortsatte Jean Claude som direktør for Blancpain, men fik også til opgave at revitalisere Omega brandet, der nu også var en del af Swatch. Det gjorde han via store kampagner med blandt andre Formel 1 køreren Michael Schumacher og Pierce Brosnan/James Bond.

Samtidig var lillebror Marc blevet ansvarlig for den schweiziske afdeling af det store amerikanske agentur- og rettighedsfirma, IMG (International Management Group). I den forbindelse stødte han blandt andet på en schweizisk cykelrytter ved navn Tony Rominger, som han blev agent og en slags mentor for. Marc Biver blev også løbsdirektør for Tour de Suisse, et job som Rominger senere overtog, da Biver solgte sin andel af IMG i 2004.

Kort fornøjelse hos Astana

Det sker kun et år efter, at Jean Claude har forladt Swatch Gruppen, hvor han på 11 år har næsten tredoblet Omegas omsætning. Storebror fortsætter i ur-branchen, som direktør hos det mindre firma Hublot, mens lillebror Marc i slutningen af 2006 bliver hyret som team manager af det storsatsende cykelhold Astana fra Kazakhstan. De indgår i øvrigt i samme forbindelse en sponsoraftale med det schweiziske cykelmærke BMC.

Marc Biver har første officielle arbejdsdag den 1. januar 2007, men det bliver en kort fornøjelse. Tre af holdets ryttere, Alexandre Vinokourov, Andrey Kashechkin og Matthias Kessler, bliver testet positive i løbet af sæsonen. Holdets og landets stolte søn, Vinokourov, som nu er team manager for Astana, endda midt under Tour de France. Astana bliver sendt hjem fra Touren og Marc Biver bliver fyret i september måned og senere erstattet med rutinerede Johan Bruyneel, som bedre kunne holde styr på tingene end debutanten Biver.

Fælles for Marc Biver og Johan Bruyneel er dog, at de begge har en forkærlighed for den nu livstidsudelukkede dopinglæge, Michele Ferrari, som også servicerede Bivers klient, Tony Rominger, i sin tid.

”Jeg har kendt Ferrari siden EPO-dagene i 90’erne. Jeg synes han er en meget direkte, ærlig og rar person og allerede dengang lavede han nogle fantastiske træningsprogrammer. Jeg kan ikke bedømme ham ud fra andet, da jeg ingen beviser har,” lød det fra Biver, mens han stadig var ansat hos Astana, der af flere omgange også blev kædet sammen med den italienske læge.

Vil konkurrere med Apple Watch

Efter det kedelige exit tilbyder storebror Jean Claude sin lillebror en stilling som marketingchef hos Hublot, men Marc siger efter lange overvejelser nej-tak og bliver i stedet præsident for det schweiziske tritalonforbund i 2009. Året inden bliver Hublot købt af den store LVMH koncern og i marts 2014 udnævnes Jean Claude Biver til chef for LVMH Watch Division, i en alder af 63 år.

Et af mærkerne hos LVMH er TAG Heuer og i november måned sidste år, lancerede de ”TAG Heuer Connected”, som efter planen skal konkurrere med Apple Watch.

”Vi regnede med at sælge 20.000 ure, men vi har nu forespørgsler på 80.000 ure i 2016,” udtaler en stolt Jean Claude Biver om TAG Heuers nye smartwatch succes.

TAG Heuer Connected konceptet markedsføres ekstremt offensivt indenfor sportens verden via sponsoraftaler med de største fodboldligaer, herunder Premier League, La Liga og Bundesligaen samt storklubben Manchester United, kæmpestjernen Cristiano Ronaldo og Formel 1 holdet RedBull. Og nu altså også som co-sponsor hos det amerikansk/schweiziske World Tour cykelhold, BMC Racing Team.

Det brogede bagland

I forhold til de øvrige sponsoraftaler, virker et mindre sponsorat af et cykelhold måske lidt udenfor nummer. Og det var formentlig heller ikke kommet i stand, hvis ikke de to Biver-brødre begge havde en forkærlighed for cykelsport og hvis ikke den schweiziske rigmand Andy Rihs, som altså leverede cykler til Marc Biver hos Astana i sin tid, stod bag projektet.

Andy Rihs, der ejer cykelmærket BMC, var som bekendt også manden bag det schweiziske cykelhold Phonak. Rihs overtog tilbage i 1966 sammen med sin bror høreapparatfirmaet Phonak, da deres far døde. Indtil 2011 var han bestyrelsesformand for Phonak, der nu går under navnet Sonova.

Rihs trådte tilbage som formand i forbindelse med en større svindelsag om insiderhandel, efter Rihs solgte en række af sine aktier og optioner i marts 2011 for godt 250 millioner danske kroner. Sagen blev dog senere droppet, da man ikke fandt tilstrækkelige beviser for insiderhandlen.

Cykelholdet Phonak vil historisk set nok blive kendt som det mandskab, der formåede at have mest dopingballade på kortest tid. Det var blandt andet stedet hvor Tyler Hamilton og Floyd Landis blev testet positive. Hvilket igen førte til afsløringen af hele USADA/Armstrong skandalen.

Investerede Verbruggens penge

Og her støder vi så igen på doktor Ferrari. Han var som bekendt manden bag Lance Armstrong, US Postal og Discovery Channels dopingprogram. Og manden bag Lance Armstrong var Jim Ochowicz, der hentede sin unge landsmand til Motorola mandskabet i 1992.

Jim Ochowicz er i dag team manager hos BMC og tidligere rådgiver på Phonak mandskabet og var også manden der i sin tid startede det amerikanske 7-Eleven hold helt tilbage i 1981. Hvor TAG Heuer i øvrigt i en periode var en af de mindre sponsorer på den ikoniske, grøn-røde trøje.

Ochowicz var i 90’erne ansat hos investeringsfirmaet Thomas Weisel Partners. Thomas Weisel stiftede i 1996 firmaet Tailwind Sports, firmaet bag US Postal cykelholdet. Hos Thomas Weisel Partners havde Jim Ochowicz blandt andet til opgave at investere en person ved navn Hein Verbruggens formue. Samme Verbruggen, som var præsident hos den internationale cykleunion, UCI, i Lance Armstrongs storhedstid.

Som Floyd Landis senere beskrev det: ”Armstrong fortalte os, at hvis vi fik problemer med UCI eller doping, skulle vi bare gå gennem Ochowicz, fordi han havde gode forbindelser til Hein Verbruggen.”

I bogen ”From Lance to Landis” af David Walsh, beskriver flere kilder dog, at Ochowicz oprindeligt var imod doping, men at han senere gerne ville vide hvad der foregik på den front. Ochowicz var angiveligt indstillet på at se gennem fingre med dopingmisbruget, så længe sponsorerne var tilfredse og der kom nogle sejre i hus.

Max Testa og Eric Heiden

Lige siden Motorola tiden har Ochowicz samarbejdet med den italienske læge Massimo ”Max” Testa. Armstrong var så begejstret for Testa, at han flyttede til Como nær Testas klinik og han tog sine Motorola-holdkammerater Frankie Andreu, George Hincapie og Kevin Livingston med, så de kunne træne under Testas medicinske ledelse. Ligesom med Ochowicz er historien dog om Testa, at han lod typer som Ferrari gøre det virkelig beskidte arbejde, mens han selv blot sørgede for at rådgive rytterne om hvordan de skulle tage EPO, og sikrede sig og holdet at de altid lå under den tilladte grænse på 50% i hæmatokrtiværdi.

Max Testa er i dag cheflæge hos BMC, hvor han har en af sine rigtig gode venner, den tidligere olympiske skøjtehelt Eric Heiden i den medicinske stab. Heiden var stjernerytteren hos 7-Eleven og har blandt andet udtalt, at han i sin tid så masser af ryttere dope sig på hotelværelserne, men at ingen af 7-Elevens ryttere gjorde noget ulovligt.

Det til trods for, at der i USA’s 23-mand store cykeltrup ved OL i 1984 var hele ni 7-Eleven ryttere og at det efterfølgende er kommet frem, at hovedparten af truppen benyttede sig af ulovlige blodtransfusioner.

Heiden har også været læge for den hollandske skøjteverdensmester Gianni Romme. I den egenskab forsøgte Heiden at stoppe en række uanmeldte blodkontroller i forbindelse med VM i Milwaukee og Nagano omkring årtusindeskiftet, fordi de ifølge Heiden ville ”forstyrre atleternes forberedelser”. Kontrollerne blev dog gennemført og 10-20% af dem viste mistænkelige blodværdier, dog uden at et konkret dopingmisbrug på daværende tidspunkt kunne bevises.

BMC er fløjet under radaren

For fire år siden trak de amerikanske anti-doping myndigheder, USADA, tæppet væk under Lance Armstrong og de fleste af hans allierede hos US Postal. I disse dage er der en række anklager mod Team Sky og British Cycling. Og fra tid til anden florerer der historier i medierne om, hvorfor Bjarne Riis får svært ved at komme tilbage til cykelsporten på højt niveau på grund af sin dopingfortid.

I al den tid er det på mirakuløs vis lykkedes for BMC-bagmændene Jim Ochowicz og Andy Rihs at flyve under radaren. Og med UCI-præsident Brian Cookson som begejstret tilskuer, fik de også lørdag lov at fortælle deres helt egen historie om, at de – sammen med Jean Claude Biver og TAG Heuer – skal være med til at tegne fremtidens cykelsport.