UCI’s uvildige kommission (UCIIC) har nærmest vendt den organisation, der nedsatte dem, ryggen. Det var formentlig ikke hensigten fra UCI’s side. Det virker tværtimod som om, den internationale cykleunion forsøger at bruge UCIIC som en syltekrukke, så der kommer så lidt snavs ud om UCI, som muligt.
UCI ville selv sætte betingelserne
UCI’s Management Committee besluttede den 26. oktober sidste år – fire dage efter UCI havde ratificeret USADA’s livstidsdom over Lance Armstrong – at nedsætte en uvildig kommission. Kommissionen blev nedsat den 30. november og består af den tidligere dommer Sir Philip Otton, Baronesse Tanni Grey-Thompson og den australske advokat Malcolm Holmes.
UCI valgte præsidenten for den internationale sportsdomstol, ICAS, John Coates, til at finde de tre medlemmer, og unionen har selv sat betingelserne for dens arbejdsproces (de såkaldte ”terms of reference”) samt en tidsplan, der er så langstrakt, at man snildt kan få den overbevisning, at Pat McQuaid & Co. lige havde brug for et pusterum ovenpå USADA-sagen og dens efterdønninger.
Tingene tager en drejning
Kommissionen skulle efter den oprindelige plan først afholde en høring i London i perioden den 9-26. april og aflevere deres rapport til UCI den 1. juni – eller kort derefter, som det hedder. Men allerede nu har kommissionen valgt at indkalde til en indledende, offentlig høring, hurtigst muligt efter den 21. januar. Det sker fordi UCIIC (kommissionen) ikke er tilfreds med de betingelser UCI har bedt den arbejde under.
UCIIC vil således gerne have de amerikanske anti-doping myndigheder (USADA), det internationale anti-doping agentur (WADA) og den nystiftede organisation Change Cycling Now (CCN) til at bidrage til processen. Men Travis Tygart, direktør for USADA, stillede allerede i december måned en række betingelser for at samarbejde med UCIIC, herunder at der blev givet amnesti til de ryttere og andre personer indenfor cykelsporten, der ønskede at fortælle om hvad de har haft af oplevelser med dopingmisbrug.
WADA og CCN støttede USADA’s krav, og det fik onsdag UCIIC til at udsende en pressemeddelelse, hvor de opfordrer UCI til at ændre deres betingelser, således at der åbnes op for muligheden for en amnesti eller en såkaldt sandhedskommission.
UCI tager til genmæle
UCI, der altså ikke er interesserede i en sådan mulighed, hvor potentielt alle informationer om hvad der i virkeligheden foregik i cykelsporten under Lance Armstrongs ”regeringsperiode”, udsendte kort efter selv en pressemeddelelse. Her anfører de blandt andet, at de slet ikke kan give tilladelse til amnesti eller en sandhedskommission, uden at WADA ændrer deres regelsæt. Ligesom de mener, at der skal gælde samme regler for andre udholdenheds sportsgrene.
UCI prøver desuden – på vanlig klodset facon – at få det til at se ud som om de er i samme båd som UCIIC, ved at beklage at USADA og WADA ikke ønsker at bidrage til processen. Selvom UCIIC altså i deres pressemeddelelse slår fast, at det netop er UCI’s betingelser, de såkaldte terms of reference, der står i vejen for at få de to væsentlige aktører med ombord. UCIIC opfordrer således UCI til at genoverveje deres standpunkt, ikke USADA eller WADA.
Ned i syltekrukken
UCI har desuden sagt, at det slet ikke er sikkert, at den rapport som UCIIC med tiden får bakset sammen, og som altså potentielt kommer til at indeholde en sønderlemmende kritik af UCI’s arbejde i Armstrong-æraen, overhovedet vil blive offentliggjort. Det er noget UCI først beslutter, når de har set rapporten.
Måske det netop er derfor, at UCI var hurtigt ude med en opfordring til Lance Armstrong om, at hvis rygterne talte sandt om, at amerikaneren var villig til at vidne mod UCI, så synes de da så absolut det var bedst, at han gjorde det overfor UCIIC. Dermed kunne også Armstrongs formentlig omfattende vidneudsagn komme ned i den syltekrukke, som det altså slet ikke er sikkert UCI på noget tidspunkt vælger at åbne låget på.
En vidneforklaring overfor f.eks. USADA er derimod alt for risikabelt for UCI. Det så man jo i forbindelse med USADA-rapporten, den såkaldte “Reasoned Decision”, hvor samtlige vidneudsagn blev offentliggjort, så UCI stod tilbage uden mulighed for at feje det de ønskede ind under gulvtæppet.
Alle vender sig mod UCI
UCI forsøgte som bekendt også i en lang periode at få sat en stopper for USADA-rapporten, og støttede Lance Armstrong helt indtil presset på dem blev så stort, at de var nødt til at give deres darling silkesnoren, tage afstand fra ham og smide ham helt ud af cykelsporten.
Netop denne konfrontation med Armstrong, som UCI ultimativt blev nødt til at tage, er formentlig den, der har fået amerikaneren op i det røde felt, og har givet ham incitamentet til nu at ville vidne mod UCI. Armstrong brugte i lang tid argumentet om, at det kun var UCI og ikke USADA, der kunne dømme ham, i hans bestræbelser på at underminere og nedgøre USADA’s status og deres – i hans øjne – uretfærdige heksejagt på ham. Og Lance har helt sikkert klynget sig til det håb, at UCI aldrig ville bukke under for presset fra USADA, WADA og IOC, fordi de selv var sovset ind i hele affæren.
Men UCI bukkede altså under for presset, og nu sidder Pat McQuaid så virkelig tilbage med sorteper – eller måske endda flere af slagsen. Armstrong er pissed og klar til at vidne mod unionen. WADA og USADA ønsker ikke at bidrage til den uvildige kommission. Den internationale olympiske kommitté, IOC, truer med at smide cykelsporten ud af de olympiske lege. Og selv det, som UCI troede skulle være deres syltekrukke, den uafhængige kommission, UCIIC, er altså ved at slå revner…