Lance Armstrongs syv Tour de France sejre blev omkranset af Tourens to største dopingskandaler – Festina skandalen og Operacion Puerto. Vi kigger nærmere på omstændighederne.
Bortset fra sin sidste sæson i 2010 havde Lance Armstrong en usædvanlig evne til at holde sig på cyklen og undgå styrt og punkteringer i Tour de France. Kun da han fik styret i en tilskuers plasticpose i 2003, var han i asfalten og et kort øjeblik i vanskeligheder.
Det skyldes ene og alene Armstrong selv, hans usædvanlige evne til hele tiden at være fabelagtigt forberedt og 100% fokuseret på opgaven.
Men bag kulisserne var der også en tendens til, at Lance Armstrong hele tiden formåede at styre fri af de store problemer.
Styrer udenom Festina-skandalen
I 1998 gør Lance Armstrong comeback på den internationale cykelsportsscene, efter at have besejret sin cancer-sygdom. Lance er – ifølge sin værelseskammerat Tyler Hamilton – meget optaget af, om han måske en dag kan vinde Tour de France.
Armstrong har aldrig tidligere i karrieren kørt andre Grand Tours end Tour de France. I 1993, 94, 95 og 96 kørte han således Tour de France og hverken Giro d’Italia eller Vuelta a España. Og selvom han vinder Luxembourg Rundt i juni måned, fravælger han alligevel Touren til fordel for Vueltaen med begrundelsen om, at han ikke er i form.
Det skulle vise sig at være et klogt valg. Tour de France 1998 bliver som bekendt ramt af den største dopingskandale i moderne tid, Festina-skandalen. Ikke en skandale, der opstår undervejs i løbet, men en planlagt indsats i dagene op til Touren.
Året efter er Lance tilbage igen i Tour de France. Han vinder syv Tour-sejre i træk, og verdens største cykelløb er i den periode forskånet for de rigtig store dopingskandaler.
UCI giver en hjælpende hånd
Armstrong selv testes positiv for Cortison i 1999, men bliver reddet af en lægeerklæring, der siger han skal bruge det til at behandle et siddesår. Flere kilder har dog sagt, at lægeerklæringen blev tilbagedateret, da US Postal mandskabet opdagede den positive test.
Endvidere er det kommet frem, at en af Lance Armstrongs dopingprøver fra Schweiz Rundt 2001 viste spor af EPO. Chefen for laboratoriet i Schweiz, der stod for analysen af prøven, har bekræftet dette samt at han blev indkaldt til et møde med Armstrong, US Postal-sportsdirektør Johan Bruyneel og repræsentanter fra UCI. Efter mødet kommer der aldrig nogen udmelding om den positive dopingprøve.
Armstrong stopper karrieren efter Touren 2005. Hans gode ven, UCI-præsident Hein Verbruggen stopper også og bliver i stedet vice-præsident. Samme år overfører Lance Armstrong 125.000 dollars til UCI til brug for et nyt testapparat til det laboratorie i Schweiz, der analyserede hans positive dopingprøve fra 2001.
Operacion Puerto og turbulent tid
Det skulle vise sig at være et klogt valg, at stoppe karrieren. I Tour de France 2006 bliver løbet som bekendt ramt af den største dopingskandale i moderne tid, Operacion Puerto. Ikke en skandale, der opstår undervejs i løbet, men en planlagt indsats i dagene op til Touren.
I perioden 2006-2008 er Tour de France plaget af gentagne, alvorlige dopingskandaler. Udover Operacion Puerto var der bl.a. Floyd Landis’ positive test som vinder af 2006-udgaven, Michael Rasmussen og Alexandre Vinokourovs udelukkelse i 2007, Astanas forhånds-exit fra 2008 Touren, der også blev skænnet af Riccardo Ricco, Stefan Schumacher og Bernhard Kohls CERA-misbrug.
I samme periode har Patrice Clerc, direktøren for Tour de France arrangøren ASO, og de franske antidopingmyndigheder (AFLD) altså fået skovlen under en række af sportens værste dopere. Men sideløbende foregår der i kulisserne en bitter strid mellem UCI og arrangørerne af de tre Grand Tours, først og fremmest ASO, men også RCS (Giro) og Unipublic (Vuelta).
Bemærkelsesværdigt comeback
Efter Tour de France 2008 annoncerer Lance Armstrong et sensationelt comeback til cykelsporten. Samtidig fyrer ASO deres direktør, Patrice Clerc og ved VM i den italienske by Varese, underskriver UCI og ASO/RCS/Unipublic en aftale om, at de tre Grand Tours igen skal indgå i UCI’s kalender.
Lance Armstrong gør comeback i Touren 2009 med en samlet tredjeplads. Året efter må han tage til takke med en beskeden 23. plads. Amerikaneren afleverer undervejs en række dopingprøver, men UCI finder ikke noget mistænkeligt ved disse.
De amerikanske antidoping-myndigheder (USADA) anklager i juni 2012 Lance Armstrong for en række dopingforseelser. Blandt andet skulle Armstrongs dopingprøver fra Tour de France 2009 og 2010 vise tydelige spor af bloddoping. Altså de samme dopingprøver som UCI vendte tommelfingeren opad for.
Der er således ingen tvivl om, at Armstrong havde og har “friends in high places”. Men kan man virkelig forestille sig, at han var blevet advaret om både Festina skandalen og Operacion Puerto, og derfor foretog de valg han gjorde i 1998 og 2005/2006? Eller var der blot tale om tilfældigheder?