Den 24. juli offentliggør det franske senats anti-doping kommission en liste over de ryttere, som i 1998-99 med sikkerhed tog EPO i Tour de France. En af de ryttere, der var med dengang og stadig er aktiv, er den folkekære tysker Jens Voigt.
Det samme var Stuart O’Grady, der ligesom Voigt er blandt deltagerne i dette års Tour de France. Begge risikerer de altså at blive udstillet for et eventuelt dopingmisbrug, der i givet fald fandt sted for 14-15 år siden.
Alpe d’Huez – det perfekte udstillingsvindue
I første omgang havde det franske senat besluttet sig for at offentliggøre listen den 18. juli, midt under etapen til Alpe d’Huez. Timingen var selvfølgelig ikke tilfældig. De har i foråret brugt en masse penge på denne kommission, der har foretaget en række afhøringer, bl.a. af Laurent Jalabert. Afhøringer der dog ikke kom noget ud af, og formentlig derfor ser kommissionen sig nu nødsaget til at hive nogle ”afsløringer” frem fra historiebøgerne.
På den måde kan de måske overbevise vælgerne om, at det alligevel var en god idé, at bruge penge på den nedsatte kommission. Og hvilket bedre udstillingsvindue end den med spænding imødesete etape til Alpe d’Huez?
På den anden side kan man sige, at kommissionen blot med sin offentliggørelse understreger, at det ikke kan svare sig at svindle med doping, for historien viser (endnu engang), at det bliver opdaget før eller siden.
Forsøgte at afværge offentliggørelsen
Deltagerne i Touren synes selvfølgelig ikke det var voldsomt smart med en offentliggørelse den 18. juli.
Derfor forsøgte en række ryttere, heriblandt Jens Voigt, på et uformelt møde kort inden starten på 2. etape af dette års Tour de France, at få udsat offentliggørelsen. Og det lykkedes altså. Listen bliver stadig offentliggjort. Men efter Touren.
Men hvad nu når listen bliver offentliggjort. Hvilke personer risikerer så at ryge i fedtefadet? Og hvor stor sandsynlighed er der for, at de gør det? Det talte Veloropa blandt andet med Jörg Jaksche om fornylig.
Jaksche: Overraskelser i vente
Ikke fordi Jaksche er et sandhedsvidne. Men fordi han er en af de personer, der selv var med i Touren dengang og en af de få personer, der ønsker at udtale sig om f.eks. Tour de France 1998. Året hvor Touren blev ramt af den såkaldte Festina-skandale.
Jörg Jaksche kørte på det tidspunkt for det italienske Polti-mandskab, der havde Luc Leblanc som kaptajn og desuden ryttere som den nuværende Saxo-Tinkoff sportsdirektør Fabrizio Guidi og Axel Merckx på holdet. Jaksche ønsker ikke at oplyse, om han til diverse anti-doping myndigheder har angivet specifikke personer i forbindelse med Touren 1998, men vil dog gerne citeres for følgende:
”Jeg tror der venter folk nogle overraskelser, hvis kommissionen gør alvor af at offentliggøre navnene. Og måske vil der også vil være aktive ryttere på listen.”
Panik i feltet
Meget afhænger formentlig af, hvornår i Touren 1998 de enkelte ryttere blev testet. Hvis man blev testet i anden halvdel af løbet var man formentlig ikke EPO-positiv, men hvis man derimod blev testet i første del, så er risikoen markant større. Det er der en helt naturlig forklaring på, fortæller Jaksche.
”Selvom Festina-soigneur Willy Voet blev snuppet inden Touren, så fortsatte langt de fleste hold, inklusive mit eget, med at dope sig. Men omkring 10-11. etape begyndte folk at blive virkelig bange, fordi det franske politi pludselig hev nogle af rytterne med på stationen til afhøring.”
”Der udbrød en slags panik i feltet og alle begyndte at destruere deres forbudte stoffer. Vi fik lige et sidste ordentligt skud EPO, der skulle holde til resten af Touren, og så var det ellers ud med varerne,”fortæller Jaksche.
”Vi gravede stofferne ned”
Jens Voigt sagde dengang til Jaksche, at man på Voigts GAN-mandskab havde overvejet at grave dopingstofferne ned. Men Jens Voigt har senere, da dette kom frem som en anklage mod ham, understreget, at der var tale om en joke.
Jörg Jaksche har dog svært ved at tro på den forklaring.
”Der var så meget pres på os lige netop på det tidspunkt og det hele var så kaotisk, at der ikke var nogen i feltet, der kørte og lavede jokes med den slags, det kan jeg garantere dig for.”
Men hvorfor ville det egentlig gøre en forskel, hvis Voigt stod på listen? 1998 var jo midt i en af de mest dopinginficerede perioder i cykelsportens historie.
Fyrtårn af overskud
Det er der flere grunde til. For det første står den sympatiske Jens Voigt som den måske efterhånden sidste bastion i cykelsporten. Det sidste håb om, at der trods alt har været en, bare én enkelt rytter, som gennem hele karrieren har kørt på hård træning, motivation, havregrød og en helt unik fightervilje.
Og er der én som kunne stå tilbage, når alle de andre træer i skoven er fældet, så er det Jens Voigt. I min tid hos Team CSC havde jeg fornøjelsen af, at være på hold sammen med Jens på en af de traditionelle overlevelsesture. I løbet af tre dage blev vi presset til det yderste, så meget, at nogle drattede omkuld undervejs og flere af rytterne efterfølgende klagede over, at det simpelthen havde været for hårdt denne gang.
Men hele vejen igennem gik Jens forrest når der skulle løses opgaver eller humøret skulle holdes højt. Han meldte sig frivilligt, hvis der var en ekstraordinær situation, der krævede ekstra ressourcer og var i det hele taget et fyrtårn af overskud og nærmest ubegrænsede fysiske og menneskelige ressourcer. Præcis som man kender ham fra landevejen og diverse interviews.
Krystalklar udmelding
En anden grund til, at det ville være kritisk, hvis Jens Voigt stod på listen, ville være for Jens Voigt selv. I slutningen af oktober måned sidste år, skrev han dette blogindlæg på bicycling.com, hvor han i fuldstændig utvetydige vendinger slår fast, at han ALDRIG har taget doping.
Han skriver blandt andet:
”And to avoid the impression that I don’t want talk about the past, or want hide my past, here I am saying very loudly: Keep my samples, test them, and re-test them, in 10 years or in 100 years from now. Go back in time and open my sample from five years ago or 10 years ago. Feel free to do so! There will never be any surprises because I have nothing to hide.”
Jeg kender kun Jens Voigt som et fornuftigt og intelligent menneske, så man må formode, at han ikke giver sig i kast med så krystalklar en udmelding lige i kølvandet på Lance Armstrong affæren, uden at kunne stå 110% inde for det.
På den anden side har cykelsportens virkelighed det jo med at overgå fantasien. Men jeg håber virkelig ikke det også bliver tilfældet med The Jensie.
Herunder et uddrag af de ryttere, der var med i Tour de France 1998:
Telekom: Ullrich, Aldag, Riis, Zabel
Festina: Virenque, C. Moreau, Stephens, Zülle
Mercatone Uno: Pantani, Konyshev
Mapei: Ballerini, W. Peeters, Steels, Tafi, Zanini
ONCE: Jalabert, Bruyneel
Rabobank: Boogerd, Dekker, McEwen
Casino: Hamburger, Kirsipuu
Banesto: Olano, Jimenez
GAN: Boardman, Bäckstedt, O’Grady, Poli, Vasseur, Voigt
Lotto: Tchmil, Verbrugghe
TVM: De Jongh, Knaven, Michaelsen
Saeco: Cipollini, Mazzoleni, Piepoli
Francaise des Jeux: Berzin, Guesdon, Heulot, Sciandri
Cofidis: F. Casagrande, Gaumont, Julich, Livingston
Polti: Leblanc, F. Guidi, Jaksche, Merckx
Kelme: Escartin, Serrano
US Postal: Robin, Andreu, Ekimov, Hamilton, Hincapie, Meinert