Michael Valgrens sejr på 17. etape af årets Giro d'Italia blev både smuk, spektakulær og følelsesladet. Thyboen, der for fire år siden blev truet på både karriere og livet efter at voldsomt styrt i Route de Occitanie, fik endelig den Grand Tour-sejr, der nu pynter flot på et i forvejen fornemt CV. Og hvis Valgrens sejr ikke var forkælelse nok til os danske cykelfans, så konsoliderede Jonas Vingegaard sin føring i Giroen med en sikker fjerde (!) etapesejr tirsdag, mens Julius Johansen kort efter udsendelsens ophør sikrede sig sejren på prologen i Boucles de la Mayenne, hvor Mads P i øvrigt får comeback efter sine turbulente brostensklassikere. Og for at det ikke skal være løgn, så vandt Mads Landbo og Malthe Risbjerg også begge et løb i dag, torsdag. Vi kigger tilbage på ugens tre etaper i Giro d'Italia, selvfølgelig med fokus på de danske præstationer, men også den lidt overraskende kamp om pointtrøjen og dagens overraskende sprint i Pieve di Soligo. Vi kigger naturligvis også frem mod Giroens tre afgørende etaper i weekenden.
Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Bygma (vind en Cervelo cykel og en signeret Visma trøje på bygma.dk/visma-partner), Betano (betano.dk) og Power (avis.power.dk)
Vær med til at gøre Veloropa Podcast endnu bedre!
Har du lyst til at støtte Veloropa Podcast med en lille skilling, så har du muligheden via den såkaldte "10'er" ordning.
Hvis du klikker på knappen nedenfor, kan du selv vælge hvor stort eller lille et beløb per episode, du ønsker at støtte med. Når vi laver Veloropa Podcast er vi afhængige af sponsorer og donationer, så vi takker på forhånd med kyshånd for dit bidrag til at gøre podcasten endnu bedre!