Podcast: Sejr til Tobias Lund og off-season bomber

Årets første danske sejr og dermed også årets første Veloropa Podcast. Ingen Veloropa Podcast uden en dansk sejr. Og den kom hurtigt i 2026, da Tobias Lund Andresen allerede på 1. etape af Tour Down Under åbnede den danske sejrskonto og tog sin første World Tour sejr OG kørte sig i løbets førertrøje (for en kort stund...). Udover Tobias Lunds flotte sejr kigger vi i denne episode på de største nyhedsoverskrifter i off-season, ikke mindst Simon Yates' pludselige karrierestop og Jonas Vingegaards Giro-satsning. Vi kastede også vores egen lille bombe: Vi planlægger simpelthen at udkomme på YouTube i 2026.

Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med elektronikkæden Power (avis.power.dk) og det danske kosttilskud Aioss (brug rabatkoden veloropa på aioss.dk og få 300 kroner i rabat)



Vær med til at gøre Veloropa Podcast endnu bedre!

Har du lyst til at støtte Veloropa Podcast med en lille skilling, så har du muligheden via den såkaldte "10'er" ordning.

Hvis du klikker på knappen nedenfor, kan du selv vælge hvor stort eller lille et beløb per episode, du ønsker at støtte med. Når vi laver Veloropa Podcast er vi afhængige af sponsorer og donationer, så vi takker på forhånd med kyshånd for dit bidrag til at gøre podcasten endnu bedre!