Johan Price-Pejtersen måtte vente mere end et halvt år på at få tildelt sejren i 2024-udgaven af DM i enkeltstart. Hør JPP sætte ord på den lange proces og hvad det har betydet for ham og hans karriere i denne episode af Veloropa Podcast, hvor vi også har interviews med Julie Leth og Tobias Aagaard Hansen, der tirsdag blev kåret til Årets Cykelrytter for henholdsvis kvinder og mænd. En anden Tobias med efternavnet Lund Andresen fik en sejr i Australien, da han vandt Surf Coast Classic, mens Mads P må vente lidt endnu med at åbne sejrskontoen, da han var plaget af sygdom på 1. etape af Etoile de Besseges, som han ellers vandt samlet sidste år. Hvem der vinder quizzen i 2025 er for tidligt at sige, men vi kan godt afsløre, at der opstår tumultagtige scener i denne episodes quiz.
Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (hellofresh.dk/veloropa25) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Vær med til at gøre Veloropa Podcast endnu bedre!
Har du lyst til at støtte Veloropa Podcast med en lille skilling, så har du muligheden via den såkaldte "10'er" ordning.
Hvis du klikker på knappen nedenfor, kan du selv vælge hvor stort eller lille et beløb per episode, du ønsker at støtte med. Når vi laver Veloropa Podcast er vi afhængige af sponsorer og donationer, så vi takker på forhånd med kyshånd for dit bidrag til at gøre podcasten endnu bedre!