Podcast: Mads P-sejr og flere demonstrationer

Mads P fik omsider sin velfortjente etapesejr i et Vuelta a Espana, som efterhånden bliver præget så meget af demonstrationer, at det er svært at spå om, hvordan løbet kommer til at forme sig i den sidste uge. Tirsdagens etape endte farceagtigt med en ny målstreg 8 kilometer fra den oprindelige og med to ryttere, der skulle spurte om sejren, men ikke rigtigt vidste hvor målstregen var... Egan Bernal fik noteret sejren foran Mikel Landa, mens Jonas Vingegaard i den samlede stilling stadig har et lille minuts forspring til sin største rival Joao Almeida inden de afgørende bjergetaper og torsdagens enkeltstart. Og så ser det ud som om der er godt nyt til den danske VM-kaptajn, Mattias Skjelmose, som ellers styrtede igen i weekendens Maryland Classic.

Veloropa Podcast præsenteres af Bygma (bygma.dk) Aioss (aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk).


Vær med til at gøre Veloropa Podcast endnu bedre!

Har du lyst til at støtte Veloropa Podcast med en lille skilling, så har du muligheden via den såkaldte "10'er" ordning.

Hvis du klikker på knappen nedenfor, kan du selv vælge hvor stort eller lille et beløb per episode, du ønsker at støtte med. Når vi laver Veloropa Podcast er vi afhængige af sponsorer og donationer, så vi takker på forhånd med kyshånd for dit bidrag til at gøre podcasten endnu bedre!