Mads P skrev ny dansk cykelsportshistorie, da han som den første dansker kunne gå på podiet i Paris og iklæde sig den grønne pointtrøje i Tour de France. Han er tilmeld nu en af blot seks ryttere i historien, der har vundet en pointtrøje i alle tre Grand Tours. En kæmpe bedrift, der blev skabt på den hårde måde - ved at gå i angreb på hårde bjergetaper. Den hårde måde blev der også kørt cykelløb på i Paris på søndagens afsluttende Montmartre/Champs Elysées-etape, hvor Tadej Pogacar og Mathieu van der Poel længe så ud til at skulle duellere om sejren, men hvor sidstnævnte trak det længste strå, selvom en håndfuld sprintere indhentede ham nærmest på målstregen. Van der Poel vandt foran holdkammeraten Jasper Philipsen og Mads P og afsluttede dermed et af de hårdeste Tour de France med en af de mest spektakulære afslutninger i den franske hovedstad. I næste uge lægger danske landeveje så asfalt til et internationalt cykelløb, når PostNord Danmark Rundt skydes i gang onsdag i Aalborg. For første gang uden enkeltstart, men stadig med kongeetape på Kiddesvej i Vejle. To store Visma-profiler har meldt deres ankomst og vi kigger frem mod løbet i denne episode af Veloropa Podcast.
Veloropa Podcast præsenteres af Aioss (få op til 300 kr i rabat ved at bruge koden Veloropa på aioss.dk), Betano (find Veloropas spiltips på betano.dk), Bygma (vind en Cervelo cykel og en signeret Vingegaard-trøje på bygma.dk/visma-partner) og Power (vind præmier for mere end 380.000 kroner på power.dk/keys).
Vær med til at gøre Veloropa Podcast endnu bedre!
Har du lyst til at støtte Veloropa Podcast med en lille skilling, så har du muligheden via den såkaldte "10'er" ordning.
Hvis du klikker på knappen nedenfor, kan du selv vælge hvor stort eller lille et beløb per episode, du ønsker at støtte med. Når vi laver Veloropa Podcast er vi afhængige af sponsorer og donationer, så vi takker på forhånd med kyshånd for dit bidrag til at gøre podcasten endnu bedre!