Optakt, Tour de France, 10. etape

På den første etape i Alperne skal man formentlig kigge efter en ryttertype der enten er en god nedkører og/eller god afslutter. Normalt ville Bauke Mollema være blandt favoritterne, men han styrtede søndag og siger, han har rygproblemer. Julian Alaphilippe havde formentlig været topfavorit, hvis ikke de to sidste stigninger var så relativt stejle og ikke mindst lange, hvilket jeg tror bliver lige hårdt nok for ham. Men måske han alligevel har en chance, så tidligt i løbet.

Af Kim Plesner

Blandt outsiderne, der ikke får stjerner denne gang finder man de fem franskmænd: Pierre Latour, Warren Barguil, David Gaudu, Lilian Calmejane og Guillaume Martin samt LottoNL-Jumbo duoen Steven Kruijswijk/Primoz Roglic, Katushas Ilnur Zakarin og Bob Jungels fra Quickstep.

Min forventning er, at et udbrud kommer afsted omkring den første kategori-4 stigning og får lov at køre væk henover de to første, høje bjerge. Sky begynder at lave udskilning på den næstsidste stigning og så rykker Chris Froome eller Movistar med cirka fem kilometer til toppen af sidste stigning.

Alejandro Valverde er favorit til etapesejren, mens Geraint Thomas efter al sandsynlighed overtager den gule trøje fra Greg Van Avermaet og Søren Kragh bevarer sin hvide ungdomstrøje og sidder med længere end vi forventer det i bjergene. 

Valverdes favoritværdighed afhænger selvfølgelig af, om Movistar-Carl har tænkt sig at frekventere Veloropa caféen tirsdag. I givet fald har Bala ikke en jordisk chance…

***** Valverde, Nibali, D. Martin

**** Thomas, Uran, Yates

*** Bardet, Froome, Quintana

** Dumoulin, Landa, Fuglsang

* Alaphilippe, Mollema, Majka

---

Der er stadig enkelte pladser til torsdagens Alpe d'Huez frokostarrangement på Veloropa caféen. Klik her for at sikre dig en billet!