Giro-feltet er, efter en indledende manøvre i Israel, rejst til Sicilien, hvor den første etape på italiensk grund finder sted. En kuperet en af slagsen, ikke mindst i finalen, hvor den sidste lille kilometer stiger med 8,5% i snit og 13% i maksimum.
Derfor er der lagt op til en eksplosiv afslutning, en slags Flèche Wallonne light - og derfor er det de såkaldte puncheurs, der umiddelbart skal have mest fokus i vores stjerneparade, som kommer her:
***** Ulissi, LL Sanchez, Wellens
**** Woods, Kreuziger, Visconti
*** Pozzovivo, Yates, Henao
** Aru, Pinot, Stybar
* Froome, Dumoulin, Hermans
Feltet skal selvfølgelig holdes samlet, men det burde BMC også have mandskabet til, i bestræbelserne på at forsvare Rohan Dennis' lyserøde førertrøje, hvilket de ser ud til at gå meget op i. Om Dennis kan følge Dumoulin på den afsluttende stigning må tiden vise, da det bliver et spørgsmål om få sekunder. Men det er trods alt ikke så længe, australieren skal bide tænderne sammen.
ANNONCE: Køb en af vore lækre Støt Danmarks Talenter T-shirts, overskuddet går direkte til talentudvikling indenfor dansk cykelsport, eller køb en af vore populære Escartin, Eros Poli eller Criquielion T-shirts -> klik her og se mere
Som noget nyt på Veloropa, har vi under denne Giro d'Italia allieret os med Jonas Neivelt, der har lavet det, vi kalder for en kulturhistorisk beskrivelse af ruten i Italien. Altså en dybdegående baggrundsinformation om de steder og områder feltet og rytterne passerer i løbet af de kommende små tre uger. God fornøjelse.
Til årets fjerde etape har feltet rejst over Middelhavet. Turen er gået fra Israel, hvor løbets tre første etaper under stor medieopstandelse har fundet sted. For første gang startede et af de store europæiske cykelløb uden for Europas grænser. Rygterne vil vide, at israelerne har betalt Giro d’Italia 10 millioner euro for starten og Chris Froome to millioner. Jeg ved ikke noget specielt om Israel, men jeg ved en hel del om Italien og en smule om cykelsport. Derfor har jeg skrevet disse kulturhistoriske introduktioner til de 17 etaper, der finder sted i Italien.
Etapen begynder i Catania, hvor rytterne kan kigge op på Etna. Her skal de selv op to dage senere. Efter en rejse over Middelhavet har mange andre kunnet se op på Etna. Catania – og Augusta, som heller ikke ligger langt fra dagens rute – er i mere eller mindre frivillig grad blevet besøgt af en meget stor del af de flygtninge, der i de seneste år har nået Europa. Med den farligste del af deres rejse overstået har de kunnet stille sig i kø med tusindvis af andre nyankomne for at finde ud af, om de er købt eller solgt af det europæiske system. Om de kunne fortsætte deres rejse gennem Europa for at nå frem til slægtninge og bekendte. Eller om de skulle forberede sig på en langstrakt sag i det italienske retssystem, inden de må vende hjemad.
For feltet i Giro d’Italia er strabadserne kun lige begyndt, og efter starten i Israel skal de nu prøve kræfter med Sicilien. Her er landskabet et ganske andet, og der er dårligt en flad kilometer på dagens fjerde etape. Denne østlige del af Sicilien adskiller sig i væsentligt fra den centrale og vestlige del af Sicilien, som feltet i de to næste dage besøger.
Den østlige del af Sicilien var i antikkens tid før den romerske erobring domineret af græske bystater. Hovedbyen var Syrakus (i dag Siracusa), og her boede eksempelvis videnskabsmanden Archimedes. Det er ikke tilfældigt, at grækerne udså sig denne del af øen. Hvis man udelader det rent geografiske aspekt i, at det er tættere på den græske hjemstavn, er denne del af øen også den frodigste og rigeste. Det var den i antikken, og det er den også i dag. Vi er faktisk ganske langt fra nordlige stereotyper af Sicilien med mafiosi i jakkesæt, der terroriserer de pjaltede bønder.
Bønder har dog i langt den største del af vores historie været ret pjaltede. I forhold til at de i desuden har udgjort størstedelen af befolkningen har der heller ikke været fortalt så meget om dem. De kunne ikke læse og skrive, og da magtens mænd – og det var så godt som altid mænd – ikke fandt dem synderligt interessante, blev deres historier af gode grunde heller ikke fortalt. I 1800-tallet fandt man dog interesse for dem, og fra de egne, dagens etape besøger, kommer nogle af de mest interessante historier fra.
Giovanni Verga er en af den italienske litteraturs helt store skikkelser. Han blev født i 1840 i Vizzini, som ligger på toppen af dagens anden kategoriserede stigning. Sammen med sin ven Luigi Capuana, som også voksede op på disse kanter, var han den vigtigste eksponent for den litterære strømning verismen. Bedst kan den vel sammenlignes med den danske naturalisme, hvor man ville fokusere på det reelt levede liv i stedet for den romantiske idylliseren af bøndernes liv. Her kan fremhæves Henrik Pontoppidans novellesamling Fra Hytterne.
Hos Verga er der ingen nåde, ingen rig siciliansk landbrugsjord, ingen amerikansk drøm, der kan føre en bonde ud af den fattigdom, vedkommende er født i. Virkeligheden for bønderne er langt mere barsk. Hovedværket I Malavoglia fra 1881 – senere filmatiseret af Luchino Visconti med titlen La Terra Trema– foregår ganske vist blandt fiskere i nærheden af Catania, men virkeligheden her er ikke mindre barsk. Italien var lige blevet samlet i 1860’erne hvor fortællingen foregår. De fattige syditalienere mærkede ikke just nogen forbedring i deres levestandard. Til gengæld kom den nye stat og udvalgte deres mest arbejdsdygtige unge mænd til værnepligt, hvor de kunne dø i Italiens talrige militære fiaskoer.
Fiskerne forsøger at forbedre deres stilling over for de herremænd, der bestemmer over deres skæbner, men de forfalder foruden til værnepligten også til intern splid og ævl og kævl. Til sidst har ingen opnået noget, og hverdagens uretfærdigheder kunne fortsætte.
Et par år senere samlede Verga en række af sine noveller i Novelle Rusticane. Her er fiskermiljøet skiftet ud med bøndernes miljø, men fortællingen er i store træk den samme. Ingen slipper levende væk herfra. I den berømte novelle Cavalleria Rusticanaforhindrer kærlighedsintriger de fattige bønder fra Vizzini i at gøre noget produktivt for deres egen fremtid. Enten stod samfundet i vejen, og hvis ikke skulle skæbnen eller folk selv nok sørge for det.
Disse hårde skildringer vakte opsigt i det nyligt samlede Italien. Store dele af landet sad fast i en førmoderne virkelighed med udbredt armod, og det nye land, der så sig selv som en stormagt, var i bedste fald et fjernt irritationsmoment. Ofte fortsatte alt som før, og der var ingen udsigter til forbedringer. Det er dette frodige men barske landskab, rytterne i dag bevæger sig igennem. Araberne, som bestemte på øen over et par århundreder omkring år 1000 benyttede Sicilien som hele Middelhavets køkkenhave. Alt kunne gro på denne ø, og øen blomstrede også økonomisk.
I 1940’erne var øen ikke længere rig på materielle goder, men rig på historie og rig på strategisk betydning med dens placering midt i Middelhavet. Denne strategiske beliggenhed har givet øen en stor del af dens historie, for Sicilien er muligvis den oftest erobrede ø i hele verdenshistorien.
Fønikerne, grækerne, romerne, vandalerne, byzantinerne, araberne, normannerne, franskmændene, spanierne, napolitanerne har alle været forbi. Så kom italienerne og overtog Giovanni Vergas bondebefolkning. Og i 1940’erne stod amerikanerne for den hidtil sidste invasion af øen. (Højrefløjspopulister vil givetvis kalde de seneste års flygtningestrøm for en ny invasion, men disse migranter har dog ikke båret våben).
Sicilien ligger virkelig ikke så langt fra den afrikanske nordkyst, og da denne var befriet af amerikanske og britiske styrker, var det oplagt at lægge pres på Hitler ved at skabe en ny front i Europa. Slå til mod Hitler’s soft underbelly, som Churchill sagde.
Som sagt, så gjort. Trods hårde kampe i begyndelsen viste det sig, at det var betydeligt nemmere at have med de italienske end med de tyske styrker at gøre, og efter store ødelæggelser blev øen endnu en gang hurtigt erobret. Da de allierede styrker kort tid efter fortsatte med invasionen af det italienske fastland, faldt både den italienske hær og Mussolinis regime fra hinanden med foruroligende hast. Soft underbelly, indeed.
Invasionen af Sicilien er mesterligt skildret i storfilmen Pattonfra 1970 med George C Scott i hovedrollen som den amerikanske general. De menneskelige konsekvenser af invasionen kan man få et indblik i gennem Giuseppe Tornatores flotte film Malèna fra år 2000 med Monica Bellucci i hovedrollen.
Siciliens historie er altså rig, men også hård for øens befolkning, som har fået deres liv besværliggjort af intriger, invasioner og herremænd. En helt anden katastrofe gjorde livet hårdt for de overlevende tilbage i 1693. Jordskælv vil være et tilbagevendende tema for dette års Giro d’Italia, og den første etape på italiensk jord introducerer os for et af de værste jordskælv i Europas historie – jordskælvet i Val di Noto.
Et par rystelser havde skabt ødelæggelser i de foregående dage, men klokken ni om aftenen den 11. januar 1693 ramte det kraftigste jordskælv i Italiens historie havbunden lige ud for Catania. Som om de foregående jordskælv ikke havde været nok, ramte en tsunami få minutter efter Catania. Her døde 16.000 mennesker ud af en befolkning på 20.000. I mange af de omkringliggende byer døde mellem en fjerdedel og halvdelen af befolkningen. Et øjenvidne, som på en eller anden måde overlevede, så, hvordan havet først førte fiskernes både væk, hvorefter havet rullede tilbage med bådene ovenpå og slog alt ihjel. I dag regner man med, at der i alt døde omkring 60.000 mennesker.
De overlevende skulle nu leve videre i den totale sorg, samtidig med at øen skulle genopbygges. Denne genopbygning er årsag til, at de sicilianske bybilleder i dag har den karakter, som de nu har. Barokstilen, mere specifikt den sicilianske barok, er den dominerende arkitektoniske stilart i denne østlige del af øen. Vi kan i dag være taknemmelige for, at de valgte at genopbygge de ødelagte områder på en så smuk og ekstravagant vis, som de gjorde. Faktisk er senbarokbyerne i Val di Noto optaget som et samlet element i UNESCO’s verdenskulturarv. Lidt syd for dagens etape ligger byen Modica, som er et fantastisk eksempel på denne opblomstring i arkitekturen på en noget sørgelig baggrund. Det er dagens målby Caltagirone også.
Byen ligger højt, 600 meter over havets overflade, og dagens afslutning går også opad. Dette kuperede terræn er også kulissen for Caltagirones mest berømte seværdighed – La Scalinata di Santa Maria del Monte. Det er en hellig trappe, som blev lavet i 1600-tallet for at forbinde den nye med den gamle bydel. Efter jordskælvet blev trappen forsynet med motiver i keramik, der viste scener fra den sicilianske hverdag. Faktisk er trappen endnu ikke færdig, for der udarbejdes løbende nye motiver til at udsmykke den. Keramikken fra Caltagirone kan desuden ses i mange af barokbyerne i Val di Noto.
Trappen fører op til kirken af samme navn, hvor der udenfor er en farvestrålende mosaik, der viser, hvordan kirken fik sin klokke. Klokken blev taget fra araberne under den kristne generobring af Sicilien, og mens generobringen ikke gav den brede befolkning nogen videre forbedring i levestandarden – det meste tyder på, at det modsatte gjorde sig gældende – var kirken jo glade for det, og det blev så markeret med denne udsmykning.
Som sagt er Caltagirone som mange andre byer et eksempel på barokstilen, der blev opført her efter jordskælvet. I en anden af disse kirker ligger byens mest berømte søns jordiske rester begravet. Don Luigi Sturzo blev som kun 23-årig udnævnt til præst i kirken Santissimo Salvatorei sin hjemby. Mellem sine prædikener blev han stærkt bevæget af at betragte de lokale bønders rædderlige vilkår omkring århundredskiftet. Han brugte derfor sin position inden for kirken og lokalmiljøet til at argumentere for en mere aktiv socialpolitik til gavn for landets mange fattige.
Denne politiske stillingtagen fik ham valgt til det italienske parlament, hvilket var et nybrud for den katolske kirke. Kirken havde siden Italiens samling været en arg modstander af den nye stat, der brød med pavens traditionelle magt på jorden. Don Luigi Sturzo stod for en ny bevægelse inden for kirken, som i lyset af de sociale problemer måtte gå ind i det samfund, som den befandt sig i. Dette synspunkt gjorde ham selvsagt meget populær i eftertidens Italien, og der er masser af pladser og veje, der er opkaldt efter ham rundt om i landet.
Ligeså populær for eftertiden har det gjort ham, at han tog klar afstand fra fascismen, da den afskaffede det parlamentariske system i løbet af 1920’erne. Her valgte Don Sturzo at tage flugten over Atlanterhavet, hvor han i New York var en del af et vigtigt netværk for eksilerede fra det fascistiske diktatur.
Efter krigen vendte han tilbage og blev udnævnt til senator for livstid i det nu demokratiske Italien. I 1959 døde han mæt af dage og blev begravet i sin gamle kirke i Caltagirone, hvor han stadig ligger, og hvor fjerde etape af Giro d’Italia 2018 slutter.
Etapen er som nævnt uden mange flade kilometer, og det tyder på en meget hård dag i sadlen. Favoritterne skal holde sig til, men vil næppe køre sig helt ud for etapesejren, som må forventes at gå til en rytter, der normalt gør sig godt i klassikerterræn.
Hvis man har mulighed for at se etapen, kan man imens forfriske sig med nogle af de lokale specialiteter. Som jeg vist også har nævnt, er området usædvanligt frodigt, og her gror snart sagt all afgrøder af allerhøjeste kvalitet. Tomaterne fra Pachino er fortjent verdensberømte for deres velsmag, og i det samme område dyrker de også fantastiske citroner og appelsiner. Citronerne kan laves til granita, der, hvis I ikke ved hvad det er, bedst kan beskrives som slushice for voksne, men som rent faktisk smager godt. På en varm sommerdag, og dem er der mange af hernede, er en granita en helt uundværlig tørstslukker.
Den mest berømte vin er Nero d’Avola, som dyrkes på hele Sicilien, men hvis oprindelige område er omkring byen Avola på dette hjørne af Sicilien. Tit er syditalienske vine nogle tunge sager på grund af de mange soltimer, men hvis Nero d’Avola dyrkes lidt i højderne, eksempelvis omkring dagens målby, kan det blive til en meget frisk sag, som man godt kan drikke på en varm sommerdag i det sydøstlige Sicilien.
ANNONCE: Køb en af vore lækre Støt Danmarks Talenter T-shirts, overskuddet går direkte til talentudvikling indenfor dansk cykelsport, eller køb en af vore populære Escartin, Eros Poli eller Criquielion T-shirts -> klik her og se mere