Efter løbets tredje og sidste hviledag går Giro d'Italia nu for alvor ind i sin afgørende fase. Simon Yates ser ud til at have grebet om La Maglia Rosa, mens Tom Dumoulin på tirsdagens enkeltstart skal forsøge at vinde noget af eller alt det tabte (2.11) tilbage.
At finde fladt terræn i nærheden af byen Trento, er egentlig lidt af en præstation. Men rytterne bliver nede i dalen på vejen mod Rovereto, hvilket specielt Tom Dumoulin nok er rigtig glad for. Lidt knolde undervejs, men ellers en lækkerbidsken for de klassiske tempomaskiner.
Stjerner:
***** Dumoulin, Dennis, Van Emden
**** Froome, Capenaerts, Kiryienka
*** Yates, LL Sanchez, Martin
** Dowsett, Pozzovivo, Pinot
* Mullen, Goncalves, Poels
Kulturhistorisk beskrivelse af ruten forfattet af Jonas Neivelt:
Giro d’Italia indleder sin sidste uge med en enkeltstart, der går stik syd fra hovedbyen i Trentino-regionen Trento. Som på de to foregående etaper er den østrigske fortid klar. Først efter den endelige sejr i første verdenskrig blev denne region sammen med Sydtyrol eller Alto Adige (alt efter ens sproglige præferencer) længere nordpå indlemmet i det samlede Italien.
For Italien, som opfatter sig selv som den katolske tros centrum, var det ikke uden en vis symbolværdi, at Trento blev en del af landet. 1500-tallet var turbulente tider – ikke kun i Italien, men i hele Europa. Den protestantiske reformation skabte hidtil usete problemer for den katolske kirke, og i 1545 mente paven Paolo III, at noget måtte gøres. Derfor blev alle de vigtigste katolske prælater fra det ganske kontinent samlet i netop Trento til det, der skulle blive et atten år langt topmøde i kirken Chiesa di Santa Maria Maggiore.
Dette topmøde, som på dansk kaldes tridentinerkoncilet (efter byens latinske navn Tridentum), skulle tage stilling til, om kirken og dens katolske proselytter skulle søge en fredelig sameksistens med de nye protestanter og protestantismens reformerte afarter. Som det kan fornemmes, tog det en del tid, men til sidst kom de forsamlede biskopper frem til, at der ingen kompromisser skulle indgås. Forsamlingen var domineret af italienere og spaniere, hvor reformationen ikke havde haft nogen større gennemslagskraft, og de kunne derfor udlægge religiøse dekreter efter forgodtbefindende. Det ville ikke være deres problem. Problemerne fandtes længere mod nord og særligt i Tyskland, hvor katolikker og protestanter levede side om side med hinanden. Koncilets manglende villighed til kompromis var en af de faktorer, der førte til, at trediveårskrigen halvtreds år senere ville bryde ud med skrækkelige konsekvenser til følge for Centraleuropas befolkning.
Modreformationen blev grundlagt af koncilet i Trento. Den var ikke kun en intolerant reaktion på en kirkelig reformation mod nord – den gav også den katolske kirke fornyet liv, hvilket især kan ses i kunsten. Den moderne Peterskirke i Rom var dengang ved at blive opført, og den bærer i dag præg af modreformationen. Hvor den protestantiske kirke søgte indad og fornægtede de heftigt udsmykkede kirker, reagerede den katolske kirke ved at skrue op for sit forbrug af bling. Det førte senere til barokken med dens mange farver og dramatiske malerier. I Trento ses modreformationens kirkelige kunst måske bedst i Chiesa di San Francesco, og så er vi tilbage ved dette års Giro d’Italia-skytshelgen Francesco di Assisi (se 11. etape).
Trento kan på den måde ses som et centrum for relationerne mellem det sydlige og det nordlige Europa. Disse relationer har været fredelige og konstruktive, ligesom de har været voldelige og ødelæggende. Trento ligger for foden af Alperne, og var som nævnt en del af Østrig indtil første verdenskrig. Med denne strategiske placering tæt på det italienske kerneland valgte østrigerne derfor at lægge sit hovedkvarter for den italienske front under første verdenskrig her. Mange af indbyggerne blev tvangsudskrevet til den østrigske hær, men nogle flygtede over grænsen for at lade sig indskrive i den italienske. Det viser meget godt byen og regionens tvedeling mellem tysk- og italiensktalende.
Fra Trento går enkeltstarten som sagt sydpå langs med Adige-floden. Adige er for os cyklister kendetegnet for noget så uitaliensk som en cykelsti, der går hele vejen fra flodens udspring i Alperne og ned til dens udløb i Adriaterhavet lidt syd for Venedig. Det lyder som et godt mål for en cykelferie.
Cykelstien er et udtryk for noget andet, som området omkring Trento og Sydtyrol kendes for. På hele etapen i dag kører rytterne på landeveje, der løber parallelt med motorvejen E45. E45 går i sin helhed fra det nordligste Finland til Gela på den sicilianske sydkyst og er en af de vigtigste transportruter på kontinentet. I det nordlige Italien kendes vejen for Autostrada 22 eller Autostrada del Brennero, idet den går over Brenner-passet ved grænsen til Østrig. Brenner er den nemmeste rute over Alperne og har derfor altid været et vigtigt knudepunkt for transporten fra romernes tid til i dag. Det er ikke kun handelsvarer og soldater, der har krydset grænserne her.
Autostrada 22 begynder i nærheden af Bologna ved byen Carpi. Herfra kørte en gruppe unge mænd i begyndelsen af firserne op til Berlin for at tage del i det pulserende kulturliv, som de ikke mente at kunne finde hjemme i Carpi. De grundlagde kort efter punkbandet CCCP Fedeli Alla Linea (CCCP tro mod den rette linje) og bragte den moderne rockmusik ind til Italien. Forsangeren Giovanni Lindo Ferretti udtrykte det således: ”Der er et specielt bånd mellem Carpi og Berlin. I Carpi begynder Autostrada del Brennero, og derfor opfatter vi Carpi som Berlins sydligste udkant.”
Udover de minimalistiske punksange, som lå endog meget langt fra de popballader, der dominerede det italienske musiklandskab, bragte CCCP noget andet med sig fra deres oplevelser i Berlin. Muslimske indvandrere var indtil langt op i halvfemserne meget sjældne i Italien. I Berlin var der masser af dem, og punkbandet syntes, at det var spændende. Denne indflydelse høres bedst i sangen Punk Islam, hvor en ny tids tendenser med punkmusik og mellemøstlige toner forenes. Med en vis forsinkelse blev Italien (om man så kan lide det eller ej) også moderne på dette område, og transportruten langs ruten for dagens etape spillede en betydelig rolle.
Samtidig kommer vi forbi et af Giro d’Italia-rutens ældste kendte jordskælv. Egentlig er vi langt fra jordskælvszonerne, men det forhindrede ikke undergrunden i at ryste tilbage i 1046. Man er ikke sikker på, hvor mange mennesker døde, men man ved, at omkring tredive slotte styrtede sammen. Ligeledes var der mange stenskred, og de kan stadig ses i dag. Man har foretaget prøver af de mærkelige stenformationer, som man kan se langs ruten, og de har vist, at stenene endte der for små tusind år siden.
Jordskælvet var stort nok til at indprente sig i middelalderens bevidsthed, og Dante nævner i sang 12 i Helvedet i sin Guddommelige Komedie direkte de stenformationer, som var dannet ved jordskælvet. Dante skal længere ned mod Helvedets dybder, da han ser et jordskred:
”Det sted vi nu var kommet til var stenet
og vejen nedad brat og stejl; og synet
der mødte os var frygteligt for øjet.
Ligesom ved Adige, hvor bjergets side
er styrtet sammen syd for Trento, enten
på grund af jordskælv eller bjergets skørhed,
så man fra toppen, dér hvor skreddet skete,
kan finde en slags farbar vej mod dalen
ned over rullesten og store blokke -
sådan gik vejen ned ad kløftens side.”
Hvis man kigger på billeder af stenskreddene syd for Trento, er det slet ikke utænkeligt, at Dante i egen person også har kigget forbi. For Dante lignede stenene et sceneri fra Helvede.
For at dvæle ved Dante og et moderne helvede er det værd at notere sig, at vi i Rovereto finder endnu et af de fascistiske gravmonumenter for soldater fra første verdenskrig. Omkring 20.000 døde menneskers jordiske rester ligger i Ossario di Castel Dante lige syd for dagens målby. Der er en særlig plads til Fabio Filzi og Damiano Chiesa. De var to unge italiensksindede mænd fra området, da det stadig var østrigsk. På grund af deres agitation og spionvirksomhed mod de østrigske tropper blev de henrettet i Trento i sommeren 1916. Men deres store kamp for den italienske sag gav dem en speciel plads i det fascistiske propagandaapparats hjerte, og under pomp og pragt blev de begravet her på deres hjemstavn i Ossario di Castel Dante. Monumentet ligner til forveksling de andre. En stor trappe fører op til en slags tempel, hvor ufatteligt mange dræbte soldater er begravet.
Dalen langs Adige-floden er ligesom Benevento (se 9. etape) berømt og berygtet for sine hekse. For at understrege forskellen mellem syd og nord er heksene her ikke en slags mytologiske figurer, som man helst skal holde sig på god fod med. I stedet er det Nordeuropas hekse med vorte på næsen og spids hat. Hekseprocesserne var da også her lige så brutale, som de var i Nordeuropa, men som man længere sydpå var lidt mere forsigtig omkring. Faktisk blev hekseprocesserne af den katolske kirke i middelhavslandene set som et barbarisk ritual fra den tidlige middelalder. Længere nordpå fik processerne dog et nyt boost af den protestantiske kirke, og da området omkring Trento som nævnt var i konstant kontakt med de tyske regioner mod nord, kom denne tradition også tilbage hertil. Den sidste heks blev brændt i 1716, omtrent samtidig med at hekseprocesserne også ophørte i Danmark. Det er kun 300 år siden.
Med eller uden hekseri vil etapen (med forbehold for at dette skrives en uge i forvejen) vise, om Chris Froome eller Tom Dumoulin kan gøre noget som helst ved Simon Yates. Man kan med fordel kombinere enkeltstarten med en snack. Her vil jeg anbefale Italiens bedste valnødder, som kommer fra Bleggio, som rytterne næsten suser forbi. Området er ligeledes rigt på lette, mineralske vine. Tager man helt op nordpå i Sydtyrol kommer man til Kalterer See (eller Lago di Caldaro), hvor de fremstiller en helt fantastisk og meget let rødvin. Farven er helt lys, nærmest som en rosé, og den bør indtages helt afkølet. De senere år har vi haft en vinenkeltstart, der har hyldet nogle af Italiens helt store vine – Barolo, Chianti, Montefalco.
Det er svært at forbinde denne enkeltstart med en enkelt vin, selvom jeg har gjort forsøget, men i morgen er etapen fuldt ud dedikeret til en vin.