Hvorfor fik Rabobank-sagerne nyt liv kort før Jul? Og hvorfor forsøger de tidligere Rabobank-ryttere, på mere eller mindre opfindsom vis, fortsat at lyve om deres efterhånden åbenlyse dopingmisbrug, når nu alle ved, at stort set samtlige ryttere dopede sig dengang?
Ni dage
Præcis ni dage efter USADA-rapportens offentliggørelse, meddelte Rabobank, at man ikke længere ønskede at sponsorere professionel landevejscykling. Præcis ni dage efter Rabobank-holdet officielt havde skiftet navn til Blanco, tog doping beskyldningerne mod de tidligere Rabobank-ryttere for alvor fat i de hollandske medier.
Hvorfor denne nærmest kliniske timing? Jo, Rabobank-ledelsen vidste hvad der ventede i kølvandet på USADA-rapporten, og de hollandske medier ventede med at gå til angreb på nationens stolthed, indtil den gamle vin var kommet på nye flasker. For ligesom medierne i Danmark til en vis grad er afhængige af landets flagskib indenfor cykelsporten, det nuværende Saxo-Tinkoff, så er de det i mindst ligeså høj grad i den traditionsrige cykelsportsnation, Holland.
Derfor er det næppe en tilfældighed, at de hollandske medier godt en uge efter lanceringen af det nye navn, Blanco Pro Cycling, begyndte at slippe meget af den viden løs, som de formentlig i lang tid har været ved at sprænges over at ligge inde med. Men ingen af medierne ønskede at lægge sig ud med Rabobank og Rabobank-holdet, der jo nærmest var en institution i hollandsk cykelsport.
Blanco skal fodre medierne
På samme måde ønsker de samme medier heller ikke at lægge sig ud med Blanco Pro Cycling, da det nu er Blanco, der de kommende år bliver hånden, der fodrer de hollandske journalister. Men det undgår man også ganske behændigt, idet man altså i stedet går til angreb på det nu hedengangne Rabobank-mandskab. Et mandskab som i princippet ikke længere er til.
Rabobank, altså banken, kan fortælle deres stakeholders: ”Se. Vi gjorde det helt rigtige, da vi sagde vi ikke længere ville være en del af al den ballade”. Og de hollandske medier kan komme af med deres mange, opsamlede historier fra ”en anden tid”, om organiseret dopingmisbrug. Og sidst men ikke mindst, så undgår det nye Blanco-mandskab at blive voldsomt plettet af fortidens synder.
Kabalen er noget der ligner, at være gået op.
Taberne
Men der må vel også være tabere i det spil? Selvfølgelig er der det. Indtil videre ligner en af de største tabere Michael Boogerd – han bliver vel egentlig kun overgået af cykelsporten selv. For den kan bestemt ikke være tjent med den måde tingene udvikler sig på for tiden. Det vender vi tilbage til.
Men først Michael Boogerd. Den blonde cykelstjerne fra Den Haag, der i 1999 fik sine to største sejre på CV’et, da han vandt både Amstel Gold Race og Paris-Nice. Men han huskes måske endnu mere for at være lige-ved-og-næsten så mange gange. Han var med helt tilbage fra 1993, hvor Rabobank-holdet hed WordPerfect, til han stoppede karrieren efter 2007-sæsonen.
Boogerd giftede sig i 2002 med den tidligere Miss Holland, Nerena Ruinemans. De gik fra hinanden i 2009. Men sidste år fandt Boogerd sammen med Darya Nucci, som var hans partner i underholdningsprogrammet ”Sterren Dansen op het Ijs” (En slags Vild med dans på skøjter).
Michael Boogerd er således stadig en celebrity i Holland. Og han har ved flere lejligheder optrådt som cykelsports ekspert på diverse TV-stationer.
Købte vitaminer af dopinglæge
Lidt samme situation som Rolf Sørensen i Danmark, bare med voldsomt meget mere pres på Boogerd. Fordi cykelsporten er større i Holland og fordi Boogerd er en større kendis. Og presset blev ikke mindre, da medierne for alvor begyndte at gå til stålet kort før Jul. De fleste krævede et svar fra den største hollandske stjerne, Michael Boogerd.
Hidtil havde Boogerd både nægtet at have taget doping, men også nægtet at kende noget til Stefan Matschiner. Manden bag den såkaldte Humanplasma-skandale i Østrig, hvor Boogerd og de tidligere Rabobank-kolleger Michael Rasmussen, Denis Menchov og Thomas Dekker står for skud.
Nye beviser var dog fremkommet, og Boogerd var nødt til at indrømme, at han alligevel godt kendte Matschiner, og faktisk også havde mødtes med ham i Wien. Men kun for at købe vitaminer. Naturligvis.
Ingen er i tvivl om at alle tog doping
Men hvad betyder det så, at der kommer nye indikationer på, at Rabobank-holdet anvendte doping i perioden 1996-2007? Lad os være ærlige: Var nogen af os, der har fulgt cykelsporten på bare nogenlunde nært hold, den mindste smule i tvivl om det? Nej, vel. Det har længe stået klart for langt de fleste.
Jamen dog. Var der virkelig organiseret doping på US Postal? Nej, hvor overraskende. Jamen dog. Var der virkelig organiseret doping på Rabobank? Nej, hvor overraskende. Hmmm, gad vide om der også var organiseret doping på andre mandskaber i samme periode. Altså de andre mandskaber, der kørte lige op med eller endda fra tid til anden hurtigere end rytterne fra US Postal og Rabobank…
Noget på spil
Men hvorfor ser vi så disse ellers ganske fornuftige mennesker som Boogerd, Erik Dekker, Rolf Sørensen, Marc Wauters og Michael Rasmussen benægte deres efterhånden åbenlyse dopingmisbrug?
Først og fremmest fordi de stadig har noget på spil. Boogerd og Sørensen er TV-kommentatorer, Rasmussen er medejer af Christina Watches, Wauters er sportsdirektør hos Lotto-Belisol og Dekker har samme rolle på det nye Blanco-mandskab. Og derudover er de selvfølgelig ikke tvunget til at indrømme, da der (endnu) ikke findes den såkaldte ”rygende pistol” – altså et uomtvisteligt bevis på, at de rent faktisk dopede sig.
Den nye Omérta
Og tiden efter USADA-rapporten har desuden vist, at dem der indrømmer at have gjort noget galt – selvom det efterhånden er en del år siden – det er dem, der kommer i fedtefadet. Eksempelvis Bobby Julich, Matt White og Levi Leipheimer, der blev fyret fra Sky, Orica-GreenEdge og Omega Pharma-Quickstep. Mens dem, der holder mund, de kan fortsætte deres karriere i branchen.
Cykelsporten er med andre ord ved at skabe en ny, og må man formode, ret utilsigtet form for Omérta – tavshedens lov. En Omérta, version 2.0. Det medfører igen, at alt hvad der måtte komme frem i lyset af ugerninger begået for lang tid siden, ikke kan bruges konstruktivt til at skabe en bedre fremtid for cykelsporten. Men kun til at pege fingre fra den ene side og på den anden side nægte det åbenlyse.
Konstruktivt? Næppe. Med til at skade cykelsportens omdømme endnu mere? Det kan du bide spids på.
Giv dem en mulighed for at tale sandt
Men når nu cykelsporten ER blevet renere og der ER tendenser til, at rytterne i den nye generation tør tale mere åbent om dopingproblemer og at flere af dem rent faktisk tager konkret afstand fra snyderiet. Skylder man så næsten ikke disse mennesker, at man prøver at bearbejde fortiden, således at alle parter får noget ud af det?
Om man så vælger at kalde det ”amnesti” eller ”sandhedskommission”, det er for så vidt ligegyldigt. Men giv dog de ryttere, som deltog på de vilkår, der dengang var en realitet i professionel cykelsport, en mulighed for at få luft og dermed være med til at rense luften til gavn for de kommende generationer.