UCI-præsident Pat McQuaid tog som ventet officielt de syv Tour de France titler fra Lance Armstrong på dagens pressemøde i Geneve. Og meddelte endvidere, at amerikaneren ikke længere har noget at gøre i cykelsporten og fortjener at blive glemt. Hårde ord fra en mand, der for kort tid siden forsvarede Armstrong mod de samme anklager.
Vi har gjort hvad vi kunne
“I’m sorry we couldn’t have caught every damn one of them at the time and thrown them out.”
Det meste af pressemødet gik med, at McQuaid forsøgte at forklare, hvorfor UCI ikke kunne have gjort mere for at redde cykelsporten fra det massive dopingmisbrug, end de rent faktisk gjorde. Han beskyldte desuden vidnerne i USADA-rapporten for ikke at have sagt undskyld til UCI og at de ikke har doneret deres præmiepenge fra dengang de var dopede, til velgørende formål eller ungdomscykling.
Største krise
Pat McQuaid konstaterede, at den nuværende situation er den største krise cykelsporten nogensinde har befundet sig i, men at han absolut ingen planer har om at træde tilbage. Han medgav, at UCI har et medansvar for hvad der er sket, og at han fik det dårligt af at læse USADA-rapporten – specielt David Zabriskies afsløringer af hvordan Johan Bruyneel lokkede ham til at dope sig.
McQuaid ønskede dog ikke at udtale sig specifikt om Bruyneel, da hans sag stadig afventer en uvildig høring, og den irske præsident ville heller ikke svare på, hvad han ville sige til Lance Armstrong, hvis han havde været tilstede på pressemødet.
Presset præsident
Pat McQuaid virkede naturligt nok som en meget presset mand, ikke mindst, da han skulle forsøge at forklare en journalist fra BBC, hvorfor UCI havde taget imod en donation på 100.000 dollars fra Lance Armstrong, når de vidste, at selvsamme Armstrong havde afleveret en mistænkelig dopingprøve ved Schweiz Rundt i 2001.
Det var også lidt svært at tro helhjertet på det, da McQuaid understregede – via sin advokat – at UCI rent faktisk havde lyttet til både Floyd Landis og Jörg Jaksche, da de henvendte sig med deres indrømmelser. Specielt set i lyset af, at UCI netop har sagsøgt Landis for injurier og aldrig gået videre med hans omfattende vidneudsagn. Men det havde USADA jo, som McQuaid formulerede det…
Fra NU af…
Fredag skal UCI’s ledelse holde et internt møde om, hvordan de kan sikre, at der ikke fremover kan opstå en ny Armstrong-sag (det burde de måske også have gjort i forbindelse med Festina-skandalen i 1998 eller Operacion Puerto i 2006 – og hvis de gjorde, så virkede det åbenbart ikke…). På mødet skal de også se, om de kan finde ud af, hvem der så skal stå som vindere af Tour de France i perioden 1999-2005 og eventuelt have tildelt de andre sejre Armstrong fik i perioden 1998-2005.
McQuaid spillede naturligvis også den efterhånden slidte plade med, at det nu er “en anden tid”, men skød selv elegant det argument ned, ved at liste de mange dopingsager der har været, siden han selv tiltrådte som præsident i september 2005…
Riis som eksempel
En journalist fra Jyllands Posten spurgte logisk nok, hvordan McQuaid kunne holde styr på, hvem der har lov at være i cykelsporten og hvem, der ikke har.
Dertil brugte UCI-præsidenten lidt klodset Bjarne Riis som eksempel på en der har indrømmet, og nu vil gøre en masse godt for sporten. Uden at nævne, at Riis lige mangler at forholde sig til netop den periode, som USADA-rapporten omhandler, hvor han jo også (af sine tidligere ryttere Jaksche og Hamilton) står anklaget for at have organiseret doping hos Team CSC.
Hvis McQuaid og UCI virkelig havde lyttet til Jaksche, som de påstod på pressemødet, ville de nok vide det…
UCI, dem ka’ vi li’
Lad os slutte med at konstatere, at det nok ikke er fra hovedbunkeren i Aigle vi skal sætte vores lid til, at cykelsporten bliver reddet. Og så skal I da ikke snydes for et af de mere tragikomiske statements fra Pat McQuaid på dagens pressekonference:
“The UCI has always protected clean riders”