Jagten på den nye forretningsmodel

Maskinrummet

Når vi sidder her snart midtvejs i 2016, synes de fleste måske 2020 virker som en relativt fjern fremtid. Men for et projekt af denne kaliber, der skal bygges op helt fra scratch med personer, der aldrig før har været med til at drive et cykelhold på øverste niveau, og med et set-up, der ikke tager smutvejen i form af overtagelse af et eksisterende mandskab med fuldgyldig licens, så skal arbejdshandskerne virkelig tages i brug.

Udover en pæn portion held, dygtighed og god timing kræver det rigtig meget hårdt arbejde i selve maskinrummet for at bygge fundamentet så solidt, at det kan bære – også når det begynder at blæse lidt op. Og selvom det er forfriskende med bagmænd, som for de flestes vedkommende ikke tidligere har været involveret i professionel cykelsport, så er der i et projekt som dette brug for erfarne kræfter, som ved hvad der skal til, som kender de rigtige mennesker rundt omkring.

Her tænker jeg ikke nødvendigvis på profiler som Riis eller Hamburger, der selvfølgelig også er nødvendige for at få den tiltrængte eksponering. Men mere på en type som Carsten Jeppesen, som nu sidder i ledelsen hos Team Sky og tidligere var Operational Manager i Riis Cycling. Nu skal jeg passe på med ikke at rose Jeppesen alt for meget, for det kan han slet ikke tåle, men det er en erfaren kapacitet som ham, et projekt som dette skal have “bygget på” når det store skridt skal tages om ikke særlig længe.

Kredit på kontoen

Derudover er det tvingende nødvendigt, at de personer der står bag holdet, formår at tiltrække attraktive navne i det professionelle felt. Hvis Bjarne Riis og Lars Seier fik en World Tour licens i morgen, kunne Riis knipse med fingrene, og så havde han et halvt hold af kompetente ryttere og formentlig også en stor del af sit staff på plads med det fingerknips. Sådan spiller klaveret ikke for Hamburger & Co.

Her skal der sættes kredit ind på kontoen, i første omgang skal de have overbevist de danske fans om, at det er her, der bogstavelig talt skal sættes i banken, og dernæst skal kreditten opbygges i det professionelle felt, så projektet bliver taget alvorligt som ny og seriøs aktør. Igen tror jeg førstnævnte bliver den lette af de to opgaver. Og så skal de selvfølgelig håbe på, at Riis og Seier ikke kommer og overhaler indenom lige pludselig, selvom udmeldingerne fra Ørneborgen har været af lidt varierende karakter på det seneste.

De prøver også i Holland

Og det er som nævnt ikke kun i Danmark, at et projekt er i støbeskeen i forhold til at skabe et professionelt cykelhold på en mere permanent base end skiftende sponsorer. Et af de mere iøjnefaldende er det hollandske Rebel Cycling.

De lader til at være lidt længere fremme med deres koncept, men som i Futura Cyclings tilfælde, baseres forretningsmodellen på præmissen om, at den måde de professionelle hold drives på i øjeblikket, ikke er langtidsholdbare. Hvilket de fleste (også nuværende mandskaber) faktisk er enige om. Det man så ikke er helt enige om er, hvilken forretningsmodel der er den rigtige. Ingen har i hvert fald fundet den endnu.

Både Futura og Rebel mener løsningen er et fundament af fans, som kan sikre en stabilitet, der ikke gør holdet så afhængig af sponsorerne, som – i hvert fald ikke i Futuras tilfælde – får deres navn associeret med holdnavnet, som tilfældet ellers er på alle hold i dag. Og det kan sagtens vise sig at blive en af de helt store knaster – for hvis ikke du som sponsor får den eksponering i for eksempel Tour de France, hvor meget er sponsoratet så i virkeligheden værd?

Herfra skal der lyde et oprigtigt held og lykke til begge projekter. Men retfærdigvis også en “jeg vil se det, før jeg tror det” skepsis på baggrund af hvad der har været fremlagt indtil videre.