På overfladen er alt som det skal være. Fabian Cancellara har været i spidsen af årets Tour de France lige siden starten i Liège i lørdags. Men under overfladen er alt bestemt ikke som det skal være på Radioshack-Nissan-Trek mandskabet. Tværtimod.
Den internationale cykleunion (UCI) er i gang med at undersøge, om holdet ikke har udbetalt løn til tiden. Topnavnene Andy og Fränk Schleck rygtes på vej væk til et nystartet tysk mandskab og manager Johan Bruyneel er ikke med i Tour de France, fordi han er under anklage i den sag, som de amerikanske antidoping myndigheder (USADA) har åbnet mod Lance Armstrong.
Så selvom Cancellara fortsat er i gult, er alt absolut ikke rosenrødt på et af verdens på papiret bedste cykelhold. Og på de første etaper af årets Tour de France, synes jeg også det har været tydeligt, at Radioshack i den grad mangler Bruyneels kølige overblik, når det drejer sig om det rent sportslige. For uanset hvad man mener om den kontroversielle belgier, så er der ingen tvivl om, at han er en af de dygtigste taktikere i sportsdirektørbilerne.
Nu må man i stedet nøjes med Alain Gallopin og Dirk Demol. Det tyder heldigvis på, at det er sidstnævnte, der tager de vigtige beslutninger i sportsdirektørbilen, men alligevel synes jeg godt man kan stille spørgsmål ved et par af deres beslutninger i denne uge.
På første etape angriber Fabian Cancellara på den afgørende stigning op mod målet i Seraing. Det var for så vidt helt fint, hvis han enten kunne skabe et større forspring til de nærmeste konkurrenter til den gule trøje eller vinde etapen. Men da Peter Sagan og Edvald Boasson Hagen kommer op til Cancellara, fortsætter schweizeren bare med at føre og trækker dermed Sagan frem til etapesejren.
Der burde han, efter min mening, have fået at vide, at han skulle lade de andre føre, for det var dem, der havde noget at miste (etapesejren), da Cancellara jo stadig ville have førertrøjen, selvom den næste gruppe ville indhente dem.
Andet eksempel er på gårsdagens fjerde etape, hvor Jens Voigt og Yaroslav Popovych med 20 kilometer tilbage af etapen og tre ufarlige udbrydere blot halvandet minut foran feltet, sidder med tungen ud af halsen og giver den fuld skrue i fronten af hovedfeltet.
Den “farligste” mand i udbruddet var japaneren Yukiya Arashiro fra Europcar. Men han var mere end to minutter efter Fabian Cancellara i den samlede stilling, og sprinterholdene lå alligevel parat bag Voigt og Popovych, som tilmed havde siddet og ført an i feltet det meste af dagen. Der var på dette tidspunkt slet ingen grund til, at de to skulle bruge flere kræfter.
Da Voigt og Popovych så havde kørt sig helt flade, ramte feltet en mindre stigning med godt 12 kilometer til mål. Her blev der så brug for assistance til Cancellara, da løbets samlede tredjeplads, Sylvain Chavanel, forsøgte sig med et fremstød. Det resulterede i, at Fabian Cancellara selv måtte være med til at lukke hullet, for ikke at risikere at miste den gule trøje til Chavanel.
Takket være Cancellaras råstyrke har ovennævnte eksempler ikke fået nogen betydning for løbets udvikling, og der er selvfølgelig også tale om mindre betydningsfulde episoder. Men jeg ser det som et tegn på, at Radioshack mandskabet mangler Bruyneels erfaring, når der skal tages afgørende beslutninger på et splitsekund. Og det kan måske komme til at koste holdets klassementshåb dyrt senere i Touren.
Om det så er Andreas Klöden, Fränk Schleck, Chris Horner, Haimar Zubeldia eller måske endda Maxime Monfort, der er deres klassementshåb – det må tiden vise. Alt kan åbenbart ske på det mandskab for tiden…