Fuglsang svarer på læsernes spørgsmål

I forbindelse med et større interview til august udgaven af CyclingPlanet magasinet, fik Veloropa, som lovet, også mulighed for at stille nogle af læsernes spørgsmål til Jakob Fuglsang. Og her kommer så svarene på de bedste spørgsmål. 

Af Kim Plesner

 

Mikkel Sloth: Ser du ikke fornuft i at skifte til Orica? Der kan du måske komme i gult til Tour de France?

Jakob Fuglsang: Helt sikkert, men det kræver jo at de er interesserede. Og det virker umiddelbart ikke som om Orica er interesserede i klassementsryttere.

 

Mathias Frostholm Kristensen: Har du aldrig tænkt på at køre Paris-Roubaix/Flandern Rundt? Med den kørsel der blev lagt for dagen sidste år i Tour de France, kunne du potentielt være med i den sjove ende?

Jakob Fuglsang: Jo, Flandern Rundt helt sikkert. Men hvis man skal være lidt realistisk så er Paris-Roubaix ikke det samme, som det der blev kørt i Tour de France sidste år. I Touren er der måske 120 mand der siger: ‘jeg skal bare overleve dagen og så nemt igennem som overhovedet muligt,’ og så er der måske 20 mand, der gerne vil sidde fremme, 20 mand der skal hjælpe og 20 mand, der kører efter det. Så jeg tror kampen er noget hårdere til Paris-Roubaix.

Men Flandern er et løb, jeg gerne vil køre og som jeg synes, man egentlig skal prøve at køre, bare fordi det ser lirens ud, ikke? Det ser ud til at være det fedeste. Jeg havde faktisk spurgt Astana, om ikke jeg kunne få lov at køre Flandern Rundt i år, men det lå desværre samtidig med vores højdetræningslejr. Jeg tror dog jeg vil prøve at insistere på at få lov at køre det næste år.

 

Alexandre Beguin: Når man kommer fra Silkeborg, hvor der er begrænset med opadgående kørsel, hvornår blev du så klar over, at du skulle være en ryttertype, som gjorde det bedst i bjergterrænet?

Jakob Fuglsang: Da jeg kørte MTB var min force stigningerne. I de løb er der jo ikke tre kilometers opkørsler, men mere korte stigninger. Så der passede Silkeborg egentlig fint ind, med de bakker, man kan finde i skovene der omkring. Men det var ikke sådan, at jeg vidste jeg ville blive bjergrytter, da jeg skiftede til landevejen. Nu er det bare blevet sådan og hvem ved, om jeg kunne være blevet endnu bedre, hvis jeg havde prøvet noget andet? Nej, jeg tror nu det er det rigtige valg – sprinter var jeg nok aldrig blevet. Så skulle der nok trænes lidt i motionscenter, i hvert fald, med lidt eksplosivitet :-)

 

Kristian Mark Andersen: Man hører ofte, at der er flere ryttere, som ikke har den fornødne respekt ift. andre (typisk mere rutinerede) ryttere, som det var tilfældet tidligere. Det kan gøre feltet mere nervøst og øge risikoen for styrt. Har du personligt oplevet en ændring i feltet ift. respekten for andre ryttere?

Jakob Fuglsang: Ja, det synes jeg. Det virker som om der er mindre respekt i feltet. Og hvis man hører historier fra dengang de kørte uden hjelme, hvor, hvis du kom til at røre en anden rytter, så fik du bare sådan en skideballe. Hvor nu om dage, der kører man jo ind i hinanden med fuldt overlæg og skubber til hinanden. Der er ikke ret meget respekt tilbage, og jeg synes jeg kan se det bare på de år jeg har kørt landevej.

Der kommer mange unge ind og selvfølgelig skal der også være plads til dem og de skal have lov til at prøve deres chance. Men det er ikke sådan, at der er meget respekt. Jeg kan ikke huske, hvem det var jeg engang fik givet en sviner, fordi han skubbede til Philippe Gilbert. Altså Gilbert i verdensmester-trikot og det hele og så skulle han altså lige forbi og så fik Gilbert lige en og jeg var ved at ryge med fordi jeg sad bagved Gilbert. Verdensmesteren skubber man bare rundt med, i stedet for at have lidt respekt?

Også det med at man bare smider en dunk til højre og venstre. Nu røg jeg selv ned på grund af det sidste år. Jeg mener, hvor svært er det at smide sin dunk til den side, hvor der IKKE er en klippevæg? Det er bare et spørgsmål om at have en lille smule respekt for sine kolleger.

Der mangler helt klart en patron i feltet. Og jeg tror der er mange, der savner sådan en type. Der er ikke en Lance Armstrong, der er ikke en Cipollini, der kommer hen til de unge og siger: ’prøv at hør, det der, det er sidste gang du gør det, makker.’ Og det ser ikke ud som om der er nogen, der kan påtage sig den rolle i det nuværende felt. Cancellara er nok det tætteste man kommer. Men han er ikke hård nok og der er også mange gange, hvor han bare resignerer og siger: ’i kan rende mig i røven’.

Lars Bak sagde også til mig, at man burde indføre gule og røde kort, så hvis man laver et eller andet, der er fuldstændig hjernedødt, så kan man blive udelukket i to måneder. Som det er nu, der bliver man deklasseret eller smidt ud af løbet. Og det er nærmest kun hvis man slår nogen af cyklen.

 

Esben Nicolajsen: Hvis han han bliver kaptajn til Touren, hvilken hjælperytter vil han helst have, hvis han kan vælge frit fra alle hold?

Jakob Fuglsang: Godt spørgsmål. Man skal have en der kan lidt af hvert. Den er virkelig svær. Hvis Stuart O’Grady stadig kørte, ville jeg uden tvivl vælge ham. Han var bare den bedste vejkaptajn.

 

Jacob Jørgensen: Er det en umulig tanke at se dig i spidsen for team cult engang nu de er i 1 div.

Jakob Fuglsang: Med deres nuværende sportslige niveau, er det ikke interessant for mig. Men jeg håber da, at de kommer lidt længere op i rækkerne.

 

Christian Stuart Bay: Savner du MTB sporten? Hvad med løb som Cape Epic efter landevejskarrieren?

Jakob Fuglsang: Efter landevejskarrieren kunne det være sjovt at køre Cape Epic igen. Men ellers så savner jeg slet ikke MTB og for at være ærlig, så har jeg slet ikke nogen mountainbike stående. Men til næste vinter skal jeg have mig en igen. Jeg synes dog det er sjovere at køre om sommeren og ikke udenfor sæsonen, hvor du skal bruge halvanden time på at stå og vaske cykel bagefter. Så når det egentlig er bedst, har jeg ikke rigtig tiden til det.