Podcast: Frederik Rodenbergs comeback, Dauphine update, optakt til Schweiz Rundt og et kig på Tour de France

I denne udgave af Veloropa Podcast gør vi status på Critérium du Dauphiné, hvor Magnus Cort var tæt på en etapesejr på første etape, og anden etape der bød på et formtjek, hvor Jakob Fuglsang skinnede. Vi har besøg af Danmarks næste super-sprinter, Frederik Rodenberg, der har haft et par svære år, siden sin OL bronzemedalje. I år har han for alvor fået sit comeback, og vundet to UCI løb samt scoret sin første professionelle kontrakt hos det norske pro-konti mandskab, Uno-X. Til sidst ser vi lidt frem mod Schweiz Rundt og tager temperaturen på det kommende Tour de France. 

Vær med til at gøre Veloropa Podcast endnu bedre!

Har du lyst til at støtte Veloropa Podcast med en lille skilling, så har du muligheden via den såkaldte "10'er" ordning.

Hvis du klikker på knappen nedenfor, kan du selv vælge hvor stort eller lille et beløb per episode, du ønsker at støtte med. Når vi laver Veloropa Podcast er vi afhængige af sponsorer og donationer, så vi takker på forhånd med kyshånd for dit bidrag til at gøre podcasten endnu bedre!