Det franske senat har de seneste måneder gennemført en lang række afhøringer, for at afdække omfanget af dopingmisbrug i cykelsporten i kølvandet på Lance Armstrong-affæren. Nu vælger man at offentliggøre navnene på dem, der “med sikkerhed” anvendte doping i Tour de France 1998 midt under dette års udgave af verdens største cykelløb.
Velkendt mediestunt
Det er et velkendt mediestunt, at offentliggøre den slags sager i forbindelse med de store cykelløb. Dermed kan det franske senat skabe maksimal opmærksomhed omkring deres rapport og dermed lettere anskueliggøre, at det har været nødvendigt at bruge så tilpas mange økonomiske ressourcer på sagen.
Formanden for den franske kommission, Jean-Charles Lozach, oplyser, at man den 18. juli vil offentliggøre en liste med navnene på de ryttere, som med sikkerhed brugte EPO i 1998-udgaven af Tour de France. Den 18. juli er den dag, hvor årets Tour de France felt skal ud på en historisk etape med to passager af Alpe d’Huez. Større udstillingsvindue får det franske senat næppe. Og det ved de selvfølgelig godt.
To danskere på listen?
Rygterne siger, at der er to danske navne på listen. Og lad mig lige understrege igen, at der er tale om rygter. Men kigger man på startlisten, vil det nu heller ikke komme som et chok, hvis det skulle være tilfældet. Der var nemlig fire danskere til start i Tour de France 1998: Bjarne Riis (Team Telekom), Bo Hamburger (Casino), Lars Michaelsen (TVM) og Peter Meinert (US Postal).
Både Riis og Hamburger har som bekendt indrømmet doping, så overraskelsen ved eventuelt at se deres navne dukke op på listen, vil være til at overse for det trænede øje. Det samme bliver formentlig tilfældet med de øvrige navne, der offentliggøres på baggrund af den test, man udførte i 2004. Her tog man simpelthen alle prøverne fra Tour de France i perioden 1998-2000 og testede dem med en ny metode, der i modsætning til tidligere kunne spore EPO.
Flere “afsløringer” i vente
Det er fra samme test, at resultaterne om EPO misbrug fra Lance Armstrong (1999) og Laurent Jalabert (1998) stammer. Disse resultater blev lækket til den franske sportsavis L’Equipe i henholdsvis 2005 og i sidste uge. Testresultaterne fik i første omgang ingen indflydelse på Lance Armstrongs karriere, da en domstol besluttede, at de ikke var juridisk holdbare. Derimod fik oplysningerne om Jalaberts positive tests den konsekvens, at franskmanden netop har trukket sig som TV-kommentator under dette års Tour de France.
Formanden for det franske senats kommission, Jean-Charles Lozach, siger altså, at det kun er EPO-positive ryttere fra 1998, der offentliggøres den 18. juli. Andre medier melder om, at det er ryttere fra perioden 1998-2000, der bliver hængt til tørre. Er det tilfældet vil der potentielt være endnu flere danskere i spil.
Mens der i 1999 kun var gengangere fra 1998-Touren, nemlig Hamburger, Michaelsen og Meinert, så kom det første danske cykelhold, Memory Card-Jack & Jones med i Tour de France i år 2000. På dette mandskab hed de danske ryttere: Bo Hamburger, Michael Blaudzun, Allan Johansen, Nicolai Bo Larsen, Michael Sandstød og Jesper Skibby. Derudover repræsenterede danske Frank Høj det franske mandskab Francaise des Jeux.
Endnu et tilbageskridt
Man kan selvfølgelig mene hvad man vil om det franske senats omhyggelige timing for offentliggørelsen af disse navne. Men der er ingen tvivl om, at man ikke ønsker at tilgodese cykelsporten, som siden 1998 – uanset hvordan man kigger på det – er kommet et godt stykke vej i dopingbekæmpelsen.
Med denne strategi projicerer man tidligere tiders dårligdomme over på en næsten helt ny generation af cykelryttere, som i forvejen har deres at kæmpe med, når det gælder spøgelser fra dopingfortiden. Det er svært at se det retfærdige i den øvelse, uanset hvilket niveau af doping man tror der måtte findes i dagens Tour-felt.
Selvfølgelig er det interessant, set ud fra et historisk perspektiv, at få klarlagt omfanget af dopingmisbruget i cykelsporten i slut-90’erne. Men mon ikke vi er ved at være derhenne, hvor vi allesammen efterhånden har fået et ganske fint indtryk af det – selv uden flere “afsløringer” af dopingsyndere fra for 14 år siden?