En analyse foretaget for fem år siden af Pierre-Edouard Sottas fra anti-doping laboratoriet i Lausanne, beskriver ret præcist hvor meget og hvordan det professionelle felt dopede sig i perioden 1996 til 2007. En periode, der startede med en dansk sejr i Tour de France og sluttede med, at en anden dansker blev smidt ud af Touren iført den gule førertrøje.
Det beskidte dusin
På et tidspunkt overvejede jeg at skrive en bog med titlen “Det beskidte dusin”. Den skulle handle om Tour de France i den 12-årige periode, der startede med at Bjarne Riis stødte Miguel Indurain af tronen og sluttede med, at Michael Rasmussen røg ud af Touren under stor dramatik, på vej mod hans ubetinget største sejr i karrieren.
Idéen er ikke helt opgivet, men så kom Veloropa “på tværs”…
Her kommer dog en kort opsummering af, hvordan doping misbruget med al sandsynlighed udviklede sig henover den omtalte periode. Der eksisterer således masser af dopingprøver fra 1996 til 2007, men dengang man tog prøverne, kunne man ikke teste dem på samme måde, som man kan i dag.
Pierre-Edouard Sottas analyserede tilbage i 2007 de mange dopingprøver ud fra den metode, man i dag bruger i forbindelse med det såkaldte biologiske pas. Konklusionerne fra analysen, der blev offentliggjort i den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung, beskriver hvor massivt dopingmisbruget var de enkelte år, men altså ikke hvilke ryttere der dopede sig.
På grund af det høje antal af dopingprøver, som cykelsporten har indsamlet de seneste mange år, er sandsynligheden for, at Sottas rammer rigtigt i sine konklusioner, ekstremt høj.
1996
Året hvor Bjarne Riis vandt Tour de France og lagde de danske gader øde i juli måned. Men også året, hvor der var OL i Atlanta. Det år indsamlede laboratoriet i Lausanne, under ledelse af Martial Saugy, blodprøver under Schweiz Rundt, der blev brugt til at udvikle den fremtidige EPO-test. Saugy vurderer, at 80% af det professionelle felt i 1996 anvendte EPO. Han er også sikker på, at det samme var tilfældet i alle andre udholdenheds sportsgrene.
Bjarne Riis var altså den bedste af de mange ryttere, der dopede sig i 1996. Senere har Riis og en række andre ryttere fra det år, indrømmet at man kørte på vidunderstoffet EPO, som altså stadig ikke kunne spores på daværende tidspunkt.
Under OL i Atlanta blev der også indsamlet en masse dopingprøver. Disse kunne få år efter uden problemer være blevet analyseret med nye metoder, men det ønskede den internationale olympiske kommité, IOC, ikke. De ville med andre ord hellere undgå dopingskandaler i IOC-regi end fange de personer, der anvendte forbudte stoffer under de olympiske lege.
Og ja, det er den samme organisation, IOC, der i disse dage truer den internationale cykleunion, UCI, med at udelukke cykelsporten fra de olympiske lege på grund af USADA/Armstrong-sagen…
1997-1999
Man indfører i cykelsporten en hæmatokrit grænseværdi på 50%. Det sker for, at tage toppen af EPO-misbruget i mangel på en test. Ifølge Pierre-Edouard Sotta får det dopingmisbruget til at falde en smule, men ikke meget. Mere end halvdelen af feltet er således stadig på EPO, men rytterne tvinges til at begrænse deres doser, for ikke at komme på den gale side af de 50%.
Tour de France-vinderne hedder i den periode Jan Ullrich, Marco Pantani og Lance Armstrong. Tre af 90’ernes og 00’ernes absolut største cykelryttere. Alle tre er efterfølgende blevet dømt for dopingmisbrug.
Det er også i denne periode, i 1998, at Festina-skandalen ser dagens lys. Men trods megen ballade, så får end ikke den sag dopingmisbruget til at falde markant. Det er stadig for let at snyde og der er som nævnt ingen test for hverken EPO eller bloddoping. Lance Armstrongs prøver fra Tour-sejren i 1999 blev senere testet i 2005, og viste tydelige spor af EPO.
2000
Stort set alle har nu styr på, hvordan man holder sin hæmatokritværdi under de 50%. Dermed stiger antallet af EPO-misbrugere igen til 1996-niveau. Lance Armstrong vinder sin anden Tour-sejr med US Postal, hvor holdkammeraterne hed Frankie Andreu, Vjateslav Ekimov, Tyler Hamilton, George Hincapie, Benoit Joachim, Steffen Kjærgaard, Kevin Livingston og Cedric Vasseur.
Hos de konkurrerende hold var kaptajnerne Alex Zülle, Roberto Heras, Fernando Escartin, Michael Boogerd, Laurent Jalabert, Jan Ullrich, Marco Pantani, Laurent Dufaux, Christophe Moreau, Richard Virenque, Frank Vandenbroucke, Bo Hamburger og Bobby Julich.
2001
EPO-testen er omsider klar. Det giver med det samme bonus. Lance Armstrong afleverer mistænkelige dopingprøver i forbindelse med Schweiz Rundt. Det irriterer Armstrong, der er vant til at kunne kontrollere sit snyd. Han klager sin nød til sin gode ven, UCI-præsident Hein Verbruggen, der beder Martial Saugy sætte et møde op med Armstrong og Johan Bruyneel, så de kan få forklaret baggrunden for de mistænkelige prøver.
Tyler Hamilton skriver i sin bog, at Armstrong fortalte ham, at han havde afleveret en positiv prøve, men var sluppet fri. Både UCI, Martial Saugy og Lance Armstrong har dog afvist, at der var tale om en positiv prøve.
Nyhederne om, at der er en effektiv EPO-test, får for en kort bemærkning dramatiske konsekvenser for dopingmisbruget i cykelsporten. Inden Tour de France 2001 var feltet praktisk talt helt rent, forklarer Pierre-Edouard Sottas. Men allerede mod slutningen af løbet, havde rytterne og de enkelte holds medicinske stab luret begrænsningerne i testen.
2002
I starten af året er det stadig som om håndbremsen er trukket, når det drejer sig om dopingmisbrug. Men mod slutningen af året stiger misbruget markant igen.
2003
Rytterne begynder at tage EPO i mikrodoser og man kan stadig ikke spore bloddoping med fremmed blod. Specielt i Vuelta a España bliver der set igennem fingre, når det handler om at teste rytterne effektivt. I den spanske Grand Tour er der således tale om et voldsomt dopingmisbrug.
Mener det var Tyler Hamilton, der i sin bog beskriver, hvordan man på det tidspunkt nærmest kunne stille til start i Vueltaen med et testosteron plaster i panden, og alligevel ikke blive knaldet. Man så nogle spektakulære gennembrud, f.eks. ONCE-rytteren Isidro Nozal, der kun blev slået med 28 sekunder af vinderen Roberto Heras.
Top-10 i Vuelta a España 2003 var: 1 Roberto Heras, 2 Isidro Nozal, 3 Alejandro Valverde, 4 Igor Galdeano, 5 Francisco Mancebo, 6 Manuel Beltran, 7 Michael Rasmussen, 8 Felix Cardenas, 9 Unai Osa, 10 Luis Perez.
2004/2005
De sidste to år af Lance Armstrongs regeringstid i Tour de France. Der blev indført en ny test, der kunne afsløre bloddoping med fremmed blod. Tyler Hamilton er en af dem, der ryger i fælden. Rytterne begynder som en konsekvens at bruge deres eget blod til bloddoping. Omkring 50% af feltet anvender bloddoping i den periode, men i Vueltaen er antallet af dopere markant højere end i andre løb.
I disse to sæsoner bryder Ivan Basso for alvor igennem i Tour de France, efter hans skifte fra Fassa Bortolo til Team CSC. Han bliver betragtet som Lance Armstrongs værste konkurrent og formodede arvtager.
2006
Basso er en af de ryttere, der bliver smidt ud af Tour de France i 2006 efter at have vundet Giro d’Italia i suveræn stil tidligere på året. Italieneren bliver sammen med blandt andre Jan Ullrich ofre for den store Operacion Puerto skandale. Touren ender også i en skandale, da Floyd Landis vinder og siden bliver testet positiv.
2007
Operacion Puerto har skræmt en stor del af rytterne, så ved starten af Tour de France i 2007 er antallet af dopede ryttere det laveste siden 2001. Mindre end en fjerdedel af de 180 startende ryttere i Touren har, ifølge Pierre-Edouard Sottas’ analyse, manipuleret deres blod. Der er derfor ekstra stor fordel ved at være blandt disse, netop det år.
Michael Rasmussen har haft god tid og fred og ro til at præparere sig, da han har løjet om sine opholdssteder forud for Touren. Sammen med det nye stjerneskud Alberto Contador, dominerer danskeren Tour de France. Rasmussen har ellers tidligere aldrig kunnet være med helt fremme i klassementet, kun i kampen om bjergtrøjen. Og det er også første gang man ser Contador slå igennem i en Grand Tour.
Den danske Kylling ser ud til at være den stærkeste i duellen, men så kommer historien om hans falske whereabouts oplysninger pludselig frem i lyset, og Contador løber i stedet af med sejren, da Michael Rasmussen smides ud af Tour de France få dage før den ventede sejr.
2008
I starten af 2008 indførte UCI det biologiske pas, og de fleste eksperter vurderer, at cykelsporten fra den dag er blevet om ikke ren, så i hvert fald betragtelig renere.