For og imod Riis

Fra den ene side er der beskyldninger om organiseret doping, fra den anden nærmest 100% opbakning fra tidligere ryttere. Veloropa prøver at give et overblik over hvad der taler for og imod Bjarne Riis’ troværdighed som holdejer, i kølvandet på USADA-rapporten. 

Hamiltons bog

Det hele startede som bekendt allerede inden USADA-rapporten blev offentliggjort, nemlig da Tyler Hamilton udgav sin bog ”The Secret Race”. Her påstod amerikaneren, at da han i sin tid skiftede fra US Postal til Team CSC-Tiscali, så blev han introduceret til lægerne Eufemiano Fuentes og Luigi Cecchini af sin daværende chef, Bjarne Riis.

Beskyldningerne så dagens lys samtidig med, at Riis var ved at føre sin kaptajn, Alberto Contador, frem til sejren i årets Vuelta a España. I hvad der var Contadors første store løb siden hans dopingkarantæne udløb i august måned. Bjarne Riis og hans pressechef Anders Damgaard valgte en mediestrategi, der gik ud på, at Riis sagde det ikke passede og efterfølgende ikke ønskede at udtale sig mere om emnet.

Riis’ mediestrategi

Det kan man selvfølgelig mene om, hvad man vil. Og det gør BT eksempelvis også. De mener åbenbart, at sådan en mediestrategi må Bjarne Riis slet ikke vælge. At Riis bør forholde sig mere konkret til emnet. Derfor har de nu – efter i lang tid forgæves at have forsøgt at få Riis til at udtale sig – fremlagt 12 spørgsmål til den danske holdejer i deres avis og på deres hjemmeside. Endda med daglig henvisning fra en iøjnefaldende position på forsiden af sporten.dk.

Riis er naturligvis ligeglad. Og mon ikke også BT’s eget valg af mediestrategi i nogen, eller måske endda svær grad, hænger sammen med en simpel frustration over ikke at kunne bringe saftige indrømmelser fra Saxo Bank-Tinkoff Bank chefen, og dermed koge en endnu varmere suppe på USADA/Armstrong-sagen, med skarpere dansk vinkel og medfølgende mersalg af aviser og bannerannoncer?

Men hvorfor er det så, Riis kan tillade sig at føre denne mediestrategi og være temmelig ligeglad med hvad BT forlanger af ham? Det er naturligvis fordi han ved, han har 100% opbakning fra beslutningstagerne hos sine to hovedsponsorer, Saxo Banks Lars Seier Christensen og Tinkoff Banks Oleg Tinkov. Så længe der er ro på bagsmækken, så risikerer Riis ikke, at en manglende åbenhed om dopingbeskyldninger, kommer til at betyde noget som helst for hans cykelhold.

World Tour-problemer

Og så måske alligevel. For tidligere i denne uge kom det frem, at Saxo Bank-Tinkoff Bank fik en så dårlig vurdering af UCI’s licenskommision på det rent sportslige område, at holdet formentlig skal score høje karakterer indenfor ”etik”, for overhovedet at få en plads på World Touren til næste år. En manglende adgang til denne, kan i yderste konsekvens betyde, at holdet ikke kommer med til Tour de France. Og så kan jeg garantere, at både Lars Seier og Oleg Tinkov begynder at løfte øjenbryn.

Arh, mon ikke de trods alt under alle omstændigheder får et wild card, når de har Alberto Contador på holdet? Normalt. Jo. Men der hersker som bekendt ikke normale tilstande indenfor cykelsporten lige p.t. For nu at sige det mildt. Og hvis man så Tour-præsentationen for en uges tid siden, så er det tydeligt, at ASO-chefen Christian Prudhomme pludselig er mere end almindeligt opmærksom på ikke at sende forkerte signaler til omverdenen og ASO’s interessenter, når det drejer sig om doping.

Her skal man huske på, at Alberto Contador så sent som i foråret blev frataget sin Tour de France-titel fra 2010 på grund af en positiv test for Clenbuterol, og at Bjarne Riis jo også tidligere har indrømmet at have været dopet iført den gule trøje. Så rent image-mæssigt kan det måske være problematisk for ASO, at give det danske hold et wild-card til Tour de France, som tingene står lige netop nu.

Massiv opbakning til Riis

Derfor har de seneste dages udvikling i den grad også været i Riis’ favør. Flere tidligere ryttere fra Team CSC, med Jens Voigt i spidsen som den absolut mest troværdige, er stået frem og har bakket deres tidligere chef op. Voigt, Bobby Julich og Andrea Peron har alle afvist, at der var doping eller for den sags skyld doping organiseret af Bjarne Riis, hos Team CSC.

Desuden fortæller både Dave Zabriskie og Christian Vande Velde, via deres vidneudsagn i USADA-rapporten, at de på Team CSC ikke blev tvunget ind i et dopingprogram, ligesom de gjorde hos f.eks. US Postal.

Udover Hamiltons påstande, er det eneste belastende for Bjarne Riis i rapporten, at Jörg Jaksche fortæller, at han så ”Rider-4” (med al sandsynlighed Bobby Julich) få cortison af en af holdets læger. Og at Jaksche endvidere så en af lægernes lister, hvor der stod, at Rider-4/Julich havde en hæmatokritværdi på over 50. At en rytter få cortison er ikke i sig selv ulovligt, så længe rytteren blot har en gyldig grund til at få det og en lægeerklæring (TUE).

Jörg Jaksche har tidligere været fremme i pressen med beskyldninger om, at Riis udmærket vidste at der foregik dopingmisbrug blandt holdets ryttere, og at han endda diskuterede det åbent med Jaksche. Men det er ikke noget tyskeren fremfører i sit vidneudsagn i USADA-rapporten.

Taler Hamilton sandt?

Dermed er vi – rent anklagemæssigt – lidt tilbage ved Tyler Hamilton, hvis beskyldninger uden tvivl er de tungeste mod Riis. For hvorfor skulle Hamilton finde på sådan en historie? Det gør selvfølgelig hans bog marginalt mere salgbar, men nu skal vi nok ikke overvurdere det danske marked. Langt de fleste eksemplarer af The Secret Race, bliver naturligvis solgt udenfor Danmark, så det er formentlig ikke noget, han kan mærke på bundlinjen.

Endvidere er der intet i Hamiltons bog, der tyder på, at han har bare noget der ligner et hævnmotiv i forhold til Riis. Tværtimod beskriver han, at både han og Bjarne var frygteligt kede af, at måtte opgive deres samarbejde, da Hamilton skiftede til Phonak. I 2004 Og hvis Hamilton talte direkte usandt, så er det yderst besynderligt, at Riis ikke er blevet rasende og måske endda overvejer at anlægge sag mod sin tidligere rytter for injurier?

Kun doping hos stjernerne?

Så lad os for eksemplets skyld sige, at vi køber den præmis med, at Bjarne kendte noget til Hamiltons dopingmisbrug hos Fuentes. Og så sammenholder vi det med Voigt, Julich, Peron, Vande Velde og Zabriskies udtalelser. Altså at de siger, der ikke foregik noget organiseret doping hos Team CSC, og de derfor undrede sig over, at Ivan Basso pludselig var involveret i Operacion Puerto i 2006.

Så tegner der sig vel efterhånden et billede af, at Riis kun gamblede med doping hos sine Tour-stjerneryttere? Dem har der i princippet været syv af, nemlig: Laurent Jalabert, Tyler Hamilton, Carlos Sastre, Ivan Basso, Fränk Schleck, Andy Schleck og Alberto Contador.

Jalabert var så rutineret og havde været igennem hele møllen hos ONCE, inden han sensationelt blev hentet til Danmark af Bjarne Riis i 2001. Sastre var sin helt egen, og han og Riis passede slet ikke sammen, når det drejede sig om træningsmetoder. Og Fränk og Andy Schleck har altid været tæt knyttede til Kim Andersen, ikke Riis.

Men specielt Hamilton, Basso og til en vis grad Contador, er ryttere, som Ørnen fra Herning har taget under sine vinger. Det virker ikke helt urealistisk, at der  sammen med de to første har været, i bedste fald (set fra et Riis-troværdigheds synspunkt), en overensstemmelse om, at doping var en nødvendighed, for at komme til tops. Let’s face it. Begge to var oppe imod Lance Armstrong i Touren, og begge to var næsten på niveau med amerikaneren i de høje bjerge.

Historien Riis ikke kan fortælle

Det interessante spørgsmål er i mine øjne, om Riis i forbindelse med Puerto-skandalen blev så mærket og så opmærksom på risikoen for, at hele grundlaget for hans hold potentielt kan smuldre, hvis ikke han passer bedre på rent dopingmæssigt. Og at han derefter dels har valgt og dels er blevet tvunget til (med indførelsen af det biologiske pas), at holde stien ren (eller i hvert fald renere) hvad angår doping.

OK, lad os så lege med tanken, at den historie er sandheden. Og lad os sige, at Contador og alle de andre ryttere på Saxo Bank-Tinkoff Bank i dag er renere end det reneste sne. Så kan Riis alligevel ikke fortælle den historie til medierne. Det ville være et eklatant, strategisk selvmål, og helt sikkert medføre, at Saxo Bank-Tinkoff Bank ikke kommer med i hverken World Tour eller Tour de France til næste år.

For hvis Riis fortæller den historie, så afslører han samtidig, at han ikke talte sandt på det famøse pressemøde i 2007, hvor han indrømmede doping i sin aktive karriere. Her sagde Riis blandt andet, at det han kunne bidrage til den moderne cykelsport med, var et rent hold, der gik forrest med en klar anti-doping politik.

Det var måske rigtigt, den dag i 2007. Men det var ikke nødvendigvis rigtigt, da Hamilton blev nummer fire sammenlagt i Tour de France 2003, trods et brækket kraveben. Og det er med al sandsynlighed derfor Riis ikke ønsker at udtale sig. Det kan han simpelthen ikke, uden at smadre fremtiden for sit cykelhold, hvis Hamilton taler sandt.

Derfor er Best Case Scenario for Riis, at sige det ikke passer, så det bliver påstand mod påstand. Hvis der ikke kommer yderligere beskyldninger og sponsorerne fortsat er tilfredse med det svar, så kører toget videre. Og hvis der er nogen der får det afsporet, så bliver det ikke BT, men måske UCI’s licenskommision?