Nairo Quintanas fiasko i årets Vuelta a España synes uundgåelig. Jo længere løbet varer, jo mindre ser der ud til at være tilbage i tanken hos Movistars colombianske kaptajn, som nu må se den 10 år ældre holdkammerat, Alejandro Valverde, løbe med opmærksomheden.
Af Kim Plesner
Udviklingen i Vueltaen står i stærk kontrast til dengang Quintana brød igennem i Tour de France med en andenplads i 2013 og 2015 samt en sejr i Giro d’Italia i 2014. Her var Quintanas styrke netop, at han blev stærkere i tredje uge, hvor han flere gange satte selv Chris Froome under pres.
Men det er som om, Nairo Quintana er falmet noget, efter han ikke formåede at besejre Tom Dumoulin i sidste års Giro d’Italia. I år er det kun blevet til to sejre, og lige nu ser hans Grand Tour-status ud til at blive en 10. plads i Touren og en sjetteplads i Vueltaen. Og for første gang siden 2012 bliver det ikke til en podieplads i mindst en af de tre Grand Tours.
En ting er de skuffende resultater, en anden er den resignation, jeg synes man fornemmer, når Nairo Quintana skal udtale sig om sine efterhånden gentagne nederlag. Det er som om han føler sig træt og gammel, selvom han kun er 28 år, hvilket statistisk set er der en professionel cykelrytter topper. Og som nævnt er han et helt årti yngre end sin holdkammerat Valverde.
Trådte ind på scenen i 2010
Nairo Quintana brød igennem med sejren i Tour de l’Avenir, ungdommens Tour de France, i den vanvittigt stærkt besatte 2010-udgave, hvor ryttere som Mikel Landa, Michael Matthews og Wilco Kelderman også kørte i top-10. Forventningerne var tårnhøje, men resultaterne var ikke særligt prangende året efter, hvor han fortsatte på det lille Café de Colombia mandskab.
Rent faktisk havde Quintana kun en enkelt top-10 placering det år, en niendeplads på 3. etape af Tour de l’Avenir, hvor han endte helt nede på en 21. plads, mens landsmanden og holdkammeraten Esteban Chaves tog sig af sejren, og ryttere som Warren Barguil, Georg Preidler og Chris Juul kørte i top-10.
Skiftet til Movistar
Men Movistar havde spottet den unge Quintanas talent, da han allerede som 20-årig vandt l’Avenir. Og i 2012 skiftede han fra Café de Colombia til det spanske World Tour mandskab. Og her kom resultaterne med det samme. Seks sejre i sin debutsæson, heriblandt samlet sejr i Murcia Rundt, en etapesejr i Dauphiné og sejr i den hårde italienske semiklassiker, Giro dell’Emilia.
Quintana fik også Grand Tour-debut i Vuelta a España, dog uden at gøre det store væsen af sig i en udgave, som Alberto Contador vandt foran Alejandro Valverde.
Allerede året efter kom det store gennembrud på allerhøjeste niveau, med en samlet andenplads i Tour de France og samlet sejr i Baskerlandet Rundt. Fem sejre i alt i sæsonen og den eneste der reelt gav forhåbninger om, at Chris Froome måske kunne overvindes i Tour de France.
Resultatmæssig nedgang
Siden skiftet til Movistar har Nairo Quintana ligget på mellem fem og syv sejre i alle sæsoner, på nær 2015, hvor det kun blev til to sejre. Men med til historien hører, at han det år igen blev nummer to i Tour de France, vandt ungdomstrøjen og efterfølgende kørte sig til en fjerdeplads i Vueltaen.
I år er antallet af sejre det samme, nemlig to. Men klassementsresultaterne lader derimod noget tilbage at ønske, som jeg var inde på tidligere. Hvad den markante nedgang i præstationerne skyldes, er svært at gætte på - for det bliver selvfølgelig et rent gæt.
Hvis ikke man hedder Alejandro Valverde eller Davide Rebellin, kan et tidligt gennembrud måske medføre relativt tidlig metaltræthed. Og det kan være begyndelsen på dette, vi er vidne til her.
Der har været nogle andre tilfælde på det seneste, hvor klassementsryttere, som ellers har brudt igennem med et brag og været med helt i front, pludselig har oplevet et markant dyk i præstationerne. Som Stefan Djurhuus var inde på i en af vore podcasts for nylig, er det sket for blandt andet Fabio Aru og Ilnur Zakarin. Stefans teori er, at antidoping myndighederne nu holder mere øje med disse, som de fleste ved, suspekte ryttere.
Samme grad af tilbagegang, som tilfældet er for Aru og Zakarin, synes jeg ikke man har set hos Quintana, så det er svært og nok også uretfærdigt, at sætte ham i samme bås som de to, selvom også Quintana allerede i ungdomsårene havde et noget blakket ry, hvis man altså skal tro de danske ryttere, som kørte med ham dengang.
Men måske det bare var fordi, de var trætte af, at han kørte fra dem i bjergene…
Movistars problemer
Uanset årsagen til Nairo Quintanas umiddelbare deroute, er det ærgerligt hvis feltet mister en af de ryttere, der - i topform - tør udfordre løjpen med spektakulære angreb. Og det skal blive spændende at se hvordan Movistar tackler problemerne internt på holdet.
Quintana har kontrakt til og med næste sæson, Valverde ligner mere og mere en evighedsmaskine og hvad med Mikel Landa? Seneste rygter er, at Astana ønsker at hente ham tilbage til Kazakhstan, måske allerede fra næste sæson, selvom Movistar også har papir på ham i 2019.
En ting er sikkert. Et hold med Movistars budget, kan ikke være tilfredse med en fjerdeplads til Richard Carapaz i Giroen, en syvendeplads til Mikel Landa i Tour de France og hvad der ligner en andenplads til Alejandro Valverde i hjemlandets største løb, Vuelta a España.
At Movistar så ser ud til at vinde holdkonkurrencen i både Tour de France og Vueltaen, er et meget lille plaster på et nogenlunde stort, dybt og blødende sår. Og at den største spanske åbenbaring i 2018, Enric Mas, kører rundt på belgiske Quickstep, er jo egentlig bare med til at drysse salt i såret.
---
Ku du li hvad du læste? Støt Veloropas journalistiske arbejde ved at melde dig ind i Veloropa Value. Så får du også en række kontante fordele. Læs mere om Veloropa Value ved at klikke her.