Michael Mørkøv og hans to følgesvende på vej op til Citadelle de Namur. Foto: Sportsagency.dk
Det lå ikke ligefrem i kortene, at den danske “bjergkonge” Michael Mørkøv skulle en tur på Kastellet mandag. Hans chef, Bjarne Riis, havde således forklaret de danske journalister, at indehaveren af den prikkede bjergtrøje skulle spare benene på anden etape af Tour de France, efter at danskeren havde været i udbrud stort set hele dagen, søndag.
Men Mørkøv ville det anderledes. Udbryderkongen havde fået færten af det ene bjergpoint, der lå derude og ventede på det smukke kastel i Namur. Han stak afsted med franskmændene Anthony Roux og Christophe Kern, hvis eneste ambition må have været at skaffe deres respektive sponsorer TV-eksponering. Etapen var således skræddersyet til en massespurt, hvilket da også blev det logiske klimaks på mandagens anstrengelser.
Inden da havde Michael Mørkøv – uden konkurrence – sikret sig det ene bjergpoint på Kastellet i Namur. Den korte stigning har blandt andet været brugt som afslutning i det mindre belgiske éndagsløb, Grand Prix de Wallonnie, men er også et yndet mål for mange cykelmotionister.
Det smukke kastel i Namur
Joe Lindsey fra den kendte cykelsportsblog, Boulder Report, har smukt beskrevet et personligt minde fra Citadelle de Namur, som han besøgte første gang i 1998, da han var på cykeltur i Europa. Lindsey og hans venner havde været på en lang tur i det belgiske forårsklassiker-landskab, da mørket faldt på og den kolde regn fulgte trop.
Before us, the Citadelle loomed into view and with it, our hotel for the night. But there was one more climb: the 2.1km of the Citadelle itself. “Not another climb,” I thought. But as we made the turn and the rain turned to snow, the road climbed the walls of the Citadelle and the pavement turned to wet blue cobbles, which gleamed in the sodium light.
It was cold and wet and my tires slipped on the stone cobbles. But I wasn’t tired anymore.
Men tilbage til mandagens etape i Tour de France, og den ventede massespurt og den ventede sejr til Mark Cavendish fra Team Sky. Sejr nummer 21 i Touren blev dog langt fra så overbevisende, som man tidligere har set briten levere, da André Greipel virkelig gav ham kamp til stregen.
Greipel var blevet leveret perfekt i spurten af sit Lotto-Belisol mandskab, med Greg Henderson som sidste mand i raketten. Alligevel kunne tyskeren ikke stille noget op mod sin tidligere holdkammerat på HTC, selvom Cavendish selv måtte finde vej til fronten af feltet i spurten.
Michael Mørkøv, som utroligt nok havde overskud til at køre Saxo Banks JJ Haedo frem i spurten, lagde mærke til Cavendish et godt stykke tilbage i feltet med blot en kilometer igen. Danskeren udelukkede dermed, at favoritten ville indfri forventningerne på etapen.
Men Mark Cavendish havde en plan, nu hvor hans mandskab Team Sky har bygget det meste af Tour-taktikken op omkring Bradley Wiggins, i bestræbelserne på at stå med den gule trøje i Paris:
Da vi ramte den sidste kilometer satte jeg mig på hjul af Oscar Freire. Han er vant til selv at måtte klare sig, og specialist i at vide, hvornår han skal rykke op igennem feltet.
Så med hjælp af Freire, fik Cavendish på rekordtid kørt sig hele vejen op til fronten af feltet, hvor han klogt lagde sig på hjul af Greipel, mens Freire og Matt Goss til sidst måtte kæmpe om at sidde på hjul af Cavendish. En kamp, Freire tabte.
Mark Cavendish vinder sin 21. etapesejr i Tour de France. Foto: Sportsagency.dk
Slutresultatet blev som bekendt, at Cavendish vandt foran Greipel og Goss. Tre tidligere holdkammerater på HTC-mandskabet og i øvrigt det samme podium som ved VM på landevej i Rudersdal sidste år. Her var det dog Goss der tog andenpladsen foran Greipel.
Så inden tirsdagens på papiret virkelig spændende og mod slutningen særdeles kuperede etape, har Mørkøv fortsat prikker, Cancellara er stadig i gult, unge Sagan er grøn og Cavendish har bevist, at han stadig er kongen af massespurterne.
Og så var det vist første gang i år, Jørgen Leth sagde “Abbedi”