Den internationale cykleunion, UCI, blev i USADA-rapporten beskyldt for at have holdt hånden over Lance Armstrong. Derfor nedsatte unionen mod slutningen af sidste år en uafhængig kommission, der fik til opgave at kulegrave UCI’s rolle i Armstrong-sagen. Fredag ønskede UCI så pludselig at suspendere den uafhængige kommission, der dog nægtede.
UCI vender Armstrong ryggen
På baggrund af USADA’s rapport, den såkaldte Reasoned Decision, der blev offentliggjort den 10. oktober, valgte UCI 12 dage senere at ratificere USADA’s livstidsdom til Lance Armstrong. Ratificeringen fik blandt andet følgende ord med på vejen af UCI’s præsident, Pat McQuaid:
”Lance Armstrong has no place in cycling”
Indtil USADA-rapporten havde både den nuværende præsident McQuaid og hans forgænger, Hein Verbruggen, ellers hårdnakket påstået, at Armstrong aldrig havde taget doping. Og til det sidste håbede den nu detroniserede Tour-vinder, at UCI ville anke dommen til den internationale sportsdomstol, CAS, i stedet for at ratificere karantænen.
Uafhængig kommission
Men USADA-rapporten indeholdt også en række beskyldninger mod UCI, om at unionen ved flere tilfælde havde holdt hånden over Lance Armstrong, og dermed givet ham særdeles gode betingelser for at indtage dopingstoffer gennem hele sin karriere. UCI afviste naturligvis alle anklager om urent trav, og for at bevise deres uskyld, nedsatte de den 30. november en uafhængig kommission ved navn UCIIC (UCI Independent Commission).
I starten var der mange, der rystede på hovedet af dette tiltag, og spekulerede i, at UCI formentlig bare ville få nogle venner af huset til at lave en rapport, som fuldstændig frikendte unionen. Og da Hein Verbruggens gamle ven fra OL i Sydney, John Coates, fik til opgave at udpege de tre medlemmer af kommissionen, fik disse spekulationer ny næring.
Kommissionen vender UCI ryggen
Men der skulle ikke gå lang tid, før spekulationerne blev gjort til skamme. Kommissionen, der består af den engelske højesteretsdommer Sir Philip Otton, den engelske baronesse Tanni Grey-Thompson og den australske advokat Malcolm Holmes, tog kontakt til WADA (Det internationale anti-doping agentur), USADA (De amerikanske anti-doping myndigheder) og CCN (Change Cycling Now), så de kunne bidrage til processen.
Disse tre organisationer ønskede dog ikke at medvirke, med mindre der blev oprettet en såkaldt sandhedskommission, hvor ryttere og ledere fra cykelsporten kunne fortælle deres ærlige historie om, hvad der foregik under Lance Armstrong æraen, uden at blive straffet for det. Ellers var de overbeviste om, at den fulde sandhed ikke ville komme frem i lyset.
At de fik ret er der ingen tvivl om. UCIIC har således ikke modtaget en eneste information fra vidner, selvom de har opfordret alle interessenter indenfor cykelsporten om at komme til dem, hvis de havde noget på hjertet. Derfor kontaktede UCIIC den 21. december UCI og foreslog dem, at en sandhedskommission blev en del af processen. Men det ønskede UCI ikke.
Konflikten optrappes
Den 16. januar udsendte UCIIC så en pressemeddelelse, der blev den første indikation på, at de rent faktisk var uafhængige af UCI. Også i den grad, som jeg beskrev i et tidligere indlæg på Veloropa. UCIIC skrev således, at de opfordrede UCI til at genoverveje deres holdning omkring en sandhedskommission, da en sådan var essentiel i forhold til hele undersøgelsesprocessen. UCIIC havde dermed tydelig valgt side i sagen. Og de havde ikke valgt UCI’s side, men i stedet WADA, USADA og CCN’s side.
En kæmpe lussing til UCI, der samme dag forsvarede sig med, at man slet ikke kunne lave en sandhedskommission, fordi det kræver en regelændring hos WADA og det havde man også diskuteret med WADA. Det fik dog WADA op i det røde felt, da de, som de skrev i en pressemeddelelse dagen efter, aldrig var blevet kontaktet af UCI, og at de helt tilbage fra oktober måned havde sagt, at de var villige til at kigge på ethvert forslag, der kunne være med til at få ryddet op i cykelsporten.
WADA havde dog fået en henvendelse fra UCI, men den drejede sig om, at de ikke ønskede at være med til en sandhedskommission, med mindre WADA ændrede sit regelsæt og indførte det i alle udholdenhedssportsgrene.
UCI spiller desperat kort
UCIIC indkaldte derpå til en åben høring i London den 22. januar. Denne blev dog udsat til i dag, den 25. januar på grund af dårligt vejr i den engelske hovedstad tidligere på ugen. Og det var altså her det virkelig kom til direkte infight mellem UCI og deres uafhængige kommission. UCI, presset fra alle sider, spillede et overraskende og desperat kort: De ønskede at suspendere den uafhængige kommission…!
Det var som om UCI ikke havde forstået definitionen af ordet uafhængig:
“ikke påvirket af andres mening eller af økonomiske og politiske interesser”
Nu ville UCI så have WADA med på at lave (og finansiere) en sandhedskommission. For det har UCI slet ikke råd til, som de sagde i forbindelse med høringen. Meningen er så, at den uafhængige kommission skal nedlægges, der skal ikke afholdes nogen offentlig høring i april måned og kommissionen skal ikke konkludere noget i nogen rapport, der efter planen skulle have været afleveret til UCI den 1. juni.
I stedet skal der om et halvt års tid etableres en sandhedskommission, som skal være mindst et år om at indsamle informationer og først herefter begynde at konkludere noget om UCI’s rolle. UCI kan dermed igen få lappet lidt sammen på de mange revner i den syltekrukke, som den uafhængige kommission efter alt at dømme skulle fungere som.
Men UCIIC accepterede slet ikke UCI’s forslag om suspendering fra opgaven. Der udbrød i stedet et hårdt verbalt slagsmål mellem de to parter. Og enden på det hele blev, at UCIIC ikke blev suspenderet, men i stedet gik i tænkeboks indtil på torsdag. Og så er der ellers lagt op til en ny kamp mellem de to om en uge.
Armstrong som sandhedsvidne
Og efter dagens drama i London, så glemmer man næsten helt, at UCI efter Lance Armstrongs dopingindrømmelser i sidste uge, glad og frejdigt meldte ud, at nu var de selvfølgelig helt renset for anklagerne om, at de havde holdt hånden over Armstrong i forbindelse med en mistænkelig dopingprøve under Schweiz Rundt i 2001 og efterfølgende modtaget en donation fra selvsamme Armstrong.
Det siger en del om UCI’s forhold til sandheden, at de efter Lance Armstrongs tydeligvis løgnagtige performance hos Oprah, stadig betragter amerikaneren som et sandhedsvidne. Armstrongs forklaring om hele den sag stank så meget, at man var nødt til at holde sig for snuden.
Han understregede på det kraftigste, at han bestemt ikke var gode venner med UCI. Men da de ringede og spurgte ham, efter han var stoppet som cykelrytter, og spurgte om han ville donere en hulens masse penge til dem, så tænkte han ”Tjo, hvorfor egentlig ikke?”
Der er mindst to fejl i det billede. For det første, hvis man ikke er på god fod med nogen, og de så beder en om at sende penge, ville man så gøre det uden anden motivation end at, de IKKE er ens venner? For det andet, så blev aftalen om donationen IKKE indgået efter Armstrong havde stoppet sin karriere. Den blev indgået i 2002, men pengene blev først betalt i 2005, da Armstrong havde vundet sin sidste Tour.
UCI laver nyt selvmål
Og som om det ikke var nok, så præsterede UCI i løbet af denne uge endnu et selvmål. I et forsvar mod at man skulle have holdt hånden over Armstrong, fortalte den tidligere præsident Hein Verbruggen, at man skam overvågede og advarede rytterne, hvis de havde mistænkelige værdier. Nærmest samtidig kom der besked fra det belgiske forbund om, at UCI havde bedt dem åbne en sag mod den nu pensionerede rytter, Leif Hoste, fordi han havde mistænkelige blodværdier i 2008 og 2010.
Det er nærliggende at få den tanke, at der er en sammenhæng mellem Verbruggens udmelding og Hoste-sagen. ”Se selv, vi overvåger rytterne”. Men uanset hvad, så kom også dette forsøg på selvretfærdiggørelse tilbage i hovedet på UCI, da WADA meldte ud, at det da var noget af det dummeste, at advare de ryttere, der havde mistænkelige værdier.
Og til slut skal vi også huske på, at det faktum, at Hein Verbruggen fik Lance Armstrongs kompagnon Thom Weisel til at investere en del af sin formue mens Verbruggen var UCI-præsident og Armstrong verdens mest profilerede cykelrytter, selvfølgelig er helt ligegyldigt i den her forbindelse.
UCI’s virkelighed overgår i den grad selv den sygeste fantasi…