Astana og den italienske forbindelse

Det vakte mildest talt en del undren, da baskeren Mikel Landa på lørdagens afsluttende bjergetape i Giroen blev bedt om at vente på sin italienske holdkammerat Fabio Aru, på et tidspunkt hvor Landa øjensynligt var på vej mod såvel bjergtrøje som etapesejr og havde tvunget Alberto Contador i knæ. Men kigger man nærmere på tingene, var det måske ikke så underligt endda. 

Af Kim Plesner

Inden Vincento Nibali trådte ind på den helt store scene, havde italienerne i mange år sukket gevaldigt efter den nye Campione. Den stolte cykelsportsnation havde ikke vundet Vueltaen i 20 år, før Nibali gjorde det i 2010 og i Tour de France var Marco Pantanis sejr i 1998 den eneste siden Felice Gimondis triumf helt tilbage i 1965, inden Nibali sidste år strøg til tops i La Grande Boucle.

Også i klassikerne, hvor støvlelandet trods alt havde fejret en række triumfer i perioden med Moreno Argentin, Maurizio Fondriest, Gianluca Bortolami, Michele Bartoli, Andrea Tafi og Paolo Bettini, har der været relativt stille på det seneste og det er også ved at være et godt stykke tid siden, de to sprinterkanoner, Mario Cipollini og Alessandro Petacchi var på toppen.

Italienske topnavne hos Astana

Men nu har italienerne altså både Vincenzo Nibali og det nye stjerneskud Fabio Aru at sætte deres lid til, i en tid, hvor der ellers er langt mellem de cykelsportsmæssige snapse hos de azurblå. Fælles for de to er som bekendt, at de begge kører for Astana-mandskabet. Et hold, som i dette forår var ude i noget af et stormvejr, da UCI truede med at fratage dem deres World Tour licens efter fem positive dopingtilfælde i organisationen sidste efterår.

I det stormvejr blev Italien og det italienske forbund en vigtig allieret. Mens bølgerne gik allerhøjest, indledte det italienske og kazakhstanske forbund et samarbejde om at udvikle cykelsporten i de to lande. En aftale med stor symbolværdi, men ikke meget andet, og uden tvivl sat i søen for at lægge pres på UCI’s licenskommission, der stod med Astanas skæbne i hånden.

En udelukkelse af Astana ville således få enorme konsekvenser for italiensk cykelsport. Aru var tiltænkt en hovedrolle som hjemmefavoritten i årets Giro d’Italia og Nibali skulle senere på året ud og forsvare titlen i Tour de France.

Om samarbejdsaftalen fik nogen indflydelse på licenskommissionens afgørelse om, at lade Astana beholde deres World Tour licens, vides ikke. Men Alexandre Vinokourovs tropper fik i hvert fald lov at fortsætte, besluttede kommissionen den 23. april.

Aru kommer i problemer

Nærmest samtidig kom Astana og mere specifikt Fabio Aru dog ud i et nyt stormvejr. Op til Giro del Trentino, som Aru efter planen skulle bruge som sidste forberedelse til Giro d’Italia, opstod der rygter om, at det unge italienske håb havde bøvl med sit biologiske pas efter en højdetræningslejr på Tenerife, og at han derfor ville udgå af Giro del Trentino. Og allerede inden løbet startede, fik spekulationerne ny næring, da Astana udsendte en officiel meddelelse om, at Aru slet ikke kom til start i Trentino på grund af et maveonde. I sig selv mildest talt en sjældenhed, at man ligefrem udsender et ”official statement” om, at en rytter ikke stiller op i et kategori 2.1-løb.

Det fik Lotto-Soudals Greg Henderson til at fare i blækhuset. På twitter skrev han således i utvetydige vendinger, at Aru skulle tage at holde sig væk fra cykelsporten, hvis ikke han kunne holde sin sti ren. Et hidtil uset angreb på en kollega, når vi taler dopinganklager, og Henderson slettede da også sit tweet efterfølgende og gav Aru en uforbeholden undskyldning, da italienerens advokater og Astana truede Henderson med et sagsanlæg.

Hvad skulle et maveonde dog hjælpe?

Men hvis Fabio Aru virkelig havde problemer med sit biologiske pas, hvad skulle det så hjælpe ham at melde afbud til Giro del Trentino? Det får jo ikke værdierne i passet til at ændre sig. Nej, det er sandt. Men den væsentlige detalje er heller ikke afbuddet i sig selv, men årsagen til afbuddet – i dette tilfælde et maveonde.

Der er således grundlæggende to muligheder for at få dispensation i forhold til flyvske værdier i det biologiske pas. Det ene er højdetræningslejre. Det andet er kraftig dehydrering. I begge tilfælde kan de højde- og væskemæssige påvirkninger således give sig udslag i unaturlige værdier i passet og antidoping myndighederne kan ikke med de nuværende testmetoder bevise, om ændringerne i værdierne skyldes disse påvirkninger eller dopingmisbrug.

Så hvis Aru virkelig havde bøvl med værdierne og han vidste de ikke ville ændre sig under Trentino, var det essentielt for ham at have en undskyldning for, hvorfor værdierne stadig var til den underlige side, såfremt han skulle blive testet i perioden mellem højdetræningslejren på Tenerife og den efterfølgende højdetræningslejr i Sestriere, kort før Giroen.

Hvis han virkelig havde bøvl med værdierne i det biologiske pas og blot var stillet til start i Giro del Trentino, ville han risikere, at en test i løbet af den uge ville afsløre eventuelle ugler i mosen.

Gazzetta kommer på banen

Udover rygterne om Arus blodpas, virkede hele forløbet omkring hans maveproblemer i den noget spøjse ende. Og igen var en italienske instans ikke sen til at komme ham til undsætning.

Giro d’Italia, hvor Aru altså var tiltænkt den italienske hovedrolle, er som bekendt arrangeret af selskabet RCS, som også ejer sportsavisen La Gazzetta dello Sport. En konstruktion man også kender fra Frankrig, hvor ASO ejer såvel Tour de France som sportsavisen L’Equipe. Og det var i Gazzetta at de mange historier om Arus maveproblemer nærmest eskalerede fra dag til dag.

I første omgang var der således blot tale om et maveonde, Aru forklarede selv, at han havde trænet uden problemer hele lørdagen, men i løbet af søndagen var han så røget på toilettet. Ifølge de første meldinger fra Astana, havde Aru pådraget sig en virus, som de havde givet ham antibiotika for, så han kunne komme sig hurtigt. Problemet med den forklaring var, at man ikke giver antibiotika mod en virus, men derimod en bakterieinfektion.

Om det var det faktum, der pludselig fik Gazzetta til at skrue op for dramatikken, vides ikke. Men inden længe var der tale ikke blot tale om et almindeligt maveonde, men om dysenteri (som er en bakterie), Aru havde efter sigende tabt sig hele 5 kg (fra 62 til 57 kg) og nu var Giro d’Italia pludselig så meget i fare, at Astana, hvis man skulle tro den italienske avis, overvejede at indkalde Vincenzo Nibali til Giroen. Noget Nibali dog havde lidt svært ved at genkende, da han blev forelagt oplysningerne.

Selvom han allerede om onsdagen lagde et billede op fra sin træningstur på twitter, forklarede Aru nu, at han havde været syg i fire dage, hvilket hænger dårligt sammen med, at han fik de første symptomer søndag og trænede uden problemer onsdag og i øvrigt samtidig meldte sig helt klar til Giroen.

Stikker dybere

Hvad der er op og ned i den spøjse Aru-sag, ved kun hovedpersonerne selv og om den italienske forbindelse har haft indflydelse på licens-situationen forbliver spekulationer. Men med det forspil til Giroen er det klart, at motiverne til at kalde Landa tilbage til fordel for hjemmefavoritten Aru på gårsdagens etape, måske stikker lidt dybere end til, at det var italienske Guiseppe Martinelli, som sad med mikrofonen i Astanas sportsdirektørbil.

Men Alberto Contador er nok meget godt tilfreds med, at Astana besluttede sig for at sadle om efter Colle delle Finestre, hvor spanieren på et tidspunkt lignede en, der risikerede at miste Giro-sejren. Om Mikel Landa ligefrem kunne have fravristet Contador den samlede sejr er nok stærkt tvivlsomt, specielt fordi han ikke fik hjælpe af Ilnur Zakarin på dalstykket efter Finestre. Og etapesejren fik Astana alligevel i form af Fabio Aru, kan man sige.

Men eventuelle ambitioner om bjergtrøjen og ikke mindst Landas stolthed led utvivlsomt et knæk den lørdag eftermiddag på vejen mod Sestriere.

Og uanset hvad man mener om Astana, så må man sige, de i den grad har været med til at skabe et nærmest historisk underholdende Giro d’Italia.