På bagkanten af sommeren og ikke mindst agurketiden, gik der ”skandale” selvsving i den hos flere danske medier, da det kom frem, at en løbsarrangør i Aalborg havde tilbudt ryttere 1.000 kroner for at være med til at køre om andenpladsen i det lokale gadeløb.
Af Kim Plesner
Snyd, snyd, snyd, råber de i kor.
For at blive seriøst overrasket over, at noget sådan sker, skal man ikke have særlig stor viden om cykelsport. Men det er nu heller ikke mit indtryk, at det er tilfældet.
Det er ganske vist rigtigt, at der ikke er samme tradition i Danmark, som i specielt Holland og Belgien, for ligefrem at manipulere resultatet i de mange sommerløb rundt omkring. Og noget tyder på, at arrangøren i Aalborg – lidt naivt – blot kopierede udenlandsk tradition i mangel på erfaring.
Pengene bestemmer
Grunden til, at der ikke på samme måde er kutyme for at ”fixe” gadeløb i Danmark, hænger i høj grad sammen med det økonomiske råderum. Når først den udenlandske stjerne er betalt, er der ikke mange penge tilbage at gøre godt med til de øvrige deltagere. Og hvem pokker gider lægge sig mod at få 1.000 kroner i hånden?
Det man kan spørge sig selv om er selvfølgelig, hvad moral-prædikanterne fra Riwal havde gjort, hvis deres ryttere havde fået tilbudt 50.000 hver for at lade Contador vinde?
Men i Danmark er mange udenlandske topnavne gennem tiderne blevet overraskede over, hvad fanden der lige foregår, når de stiller til start i en dansk provinsby iklædt varme pølser og kolde fadøl. Unge danskere, der stikker til højre og venstre, og slet ikke den samme orkestrering, som man ser i udlandet i de såkaldte Post-Tour Criteriums.
Her samler arrangørerne gerne en håndfuld af de største navne fra årets Tour de France og så holder man en stor fest, hvor resultatet er fuldstændig ligegyldigt. Der er ingen UCI-point på spil, det handler om at tilskuerne får en god oplevelse, kan se deres helte på nærmeste hold, få en autograf, en selfie og så sidde og hygge sig i gode venners lag, mens rytterne suser forbi, lige for næsen af dem.
For at løfte den gode stemning i løbets finale, arrangerer man det så som regel således, at det største og mest varme Tour-navn, eller den lokale favorit, stryger først over stregen til sidst. Det ligger i kortene og det er blandt andet det, de andre ryttere får deres startpenge for. At give publikum en oplevelse og spille med på det planlagte scenarie i finalen.
Hvem er det der bliver snydt?
Der er for mig at se absolut ingen, der føler sig forsmåede. Der er ingen point på spil, man kan ikke spille på løbene hos bookmakerne. Og det er der selvfølgelig en god grund til. For man har luret, at hvis den pillede bjergged fra Touren pludselig oversprinter den formstærke supersprinter i en direkte duel på målstregen, så skal man måske ikke tage den slags for mere end hvad det er. Ren sommerunderholdning.
At begynde at harcelere over aftalt spil i et sommer-gadeløb, svarer lidt til, hvis en journalist gik i frø over, at Morten Olsen udskiftede halvdelen af holdet i pausen af en venskabskamp og efterfølgende fremturede med en konspirationsteori, om hvorvidt Der Olsen nu bevidst forsøgte at tabe kampen…
Manipuleret agenda
Så ja, der bliver manipuleret med disse løb, især i udlandet. Lidt ligesom når medierne manipulerer deres egen agenda igennem i forskellige sager, så forsøger visse løbsarrangører, at manipulere gadeløb efter deres agenda. Sådan er gamet.
Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det også er foregået i Danmark. Det skulle undre mig, hvis ikke. Men resultaterne af gadeløbene i Danmark på det seneste, afslører at det ikke er et udbredt problem i øjeblikket eller har været det længe. Og det er naturligvis ikke fordi vi er bedre mennesker end dem i Holland eller Belgien. Det er fordi markedet ikke er sammenligneligt og de økonomiske ressourcer på helt forskellige niveauer.
Og stakkels DIF/DCU. De bliver nu nødt til at gå ind i en sag, som de helst havde været foruden. De ved jo udmærket at den slags sker og at arrangøren i Aalborg blot brugte en naiv fremgangsmåde. Men det kan de selvfølgelig ikke stå frem og melde ud officielt. Så nu stikker det helt af med åbningen af en undersøgelse om matchfixing i forbindelse med løbet i Aalborg og et helt forskruet fokus på hvad der egentlig bare var en fin og sjov sommertradition.
Mon ikke DIF ærlig talt har bedre ting at bruge sine ressourcer på, end om to cykelryttere fra det åbenbart ny-religiøse Riwal-mandskab, har fået tilbudt 1.000 kroner i et uofficielt løb, man ikke kan spille på hos bookmakerne?
Men presset fra de sensationshungrende medier blev for stort, og så var de nødt til at agere. Jeg tør næsten garantere, at sagen ender som en endnu mindre bøvs end ADD-rapporten eller Fabio Arus sagsanlæg mod Greg Henderson.
Agurkernes tid er ikke forbi.