Skyggerne fra Phonak

Hverken Floyd Landis eller Tyler Hamilton nævner i USADA-rapporten noget om, hvem der stod bag den åbenlyst organiserede doping på Phonak-holdet, som de begge kørte for, da de blev testet positive.

Hvorfor CSC og ikke Phonak?

Det er, som jeg ser det, den absolut største svaghed i Landis og Hamiltons ”the whole truth and nothing but the truth” forklaringer i USADA-rapporten, Hamiltons bog ”The Secret Race” og Landis’ lange interview med Paul Kimmage.

Alle dynerne bliver løftet, når det drejer sig om US Postal og til dels også Team CSC, hvor Hamilton som bekendt ikke er for fin til at afsløre, at Bjarne Riis henviste ham til både Eufemiano Fuentes og Luigi Cecchini. I den forbindelse skal det måske også nævnes, at Jörg Jaksche i sin vidneerklæring ikke beskylder Riis for at have henvist ham til Fuentes. Det havde ONCE’s Manolo Saiz allerede gjort.

Vil ikke ud med navne

Landis fortæller i sit interview med Kimmage om, hvordan han og sportsdirektør John Lelangue samt holdejer Andy Rihs, diskuterede hvad de skulle gøre, da amerikaneren kort efter Tour de France 2006 fik at vide, at han havde testet positiv for testosteron. Og han nævner også kort, at han gav en af sine blodposer til en af sine spanske holdkammerater hos Phonak. Men han vil ikke nævne navne, før denne rytter selv erkender at have brugt doping.

Hamilton beskriver i sin bog, at der også var organiseret doping på Phonak mandskabet, men heller ikke han ønsker åbenbart at gå i detaljer med hvem der gjorde hvad, og hvordan. Han fortæller, at han og ”en håndfuld” ryttere fra holdet fløj til Spanien for at få blodtransfusioner. Men vi må altså ikke få navnene på disse ryttere, til forskel fra de tidligere holdkammerater hos US Postal.

Tyler Hamilton er således ikke bleg for at nævne Kevin Livingston, som ikke er blandt vidnerne i USADA-rapporten og som altså hverken har angivet Lance Armstrong eller indrømmet eget dopingmisbrug. Det kan i øvrigt undre, at folkene bag USADA-rapporten ikke har valgt at gøre Livingston anonym i rapporten, som man f.eks. har gjort det med Bobby Julich, José Luis Rubiera, Roberto Heras og andre.

Phonak blev til BMC

Phonak holdet havde i deres forholdsvis korte levetid hele 10 dopingskandaler. Og i dag sidder alle folkene bag Phonak i ledelsen hos BMC Racing, et World Tour-mandskab med store navne som Cadel Evans, Tejay Van Garderen, Taylor Phinney, Philippe Gilbert og Thor Hushovd.  Og fra næste sæson også det danske talent Sebastian Lander.

Det drejer sig om holdejeren Andy Rihs, team manager Jim Ochowicz og den øverste sportsdirektør, John Lelangue.

Få og små dopingproblemer

Der har ikke været de store dopingproblemer på BMC. Der har været en kortvarig suspendering af Alessandro Ballan og Mauro Santambrogio i forbindelse med den såkaldte Mantova-sag. De to var blandt 32 navne nævnt i en undersøgelse af Guido Nigrelli, der blev beskyldt for at have forsynet en række ryttere fra Lampre med dopingstoffer.

Og så var der historien om en ansat på BMC, Sven Schoutteten, der blev sat i forbindelse med 195 EPO ampuller, der blev beslaglagt af tolderne i Liège lufthavn sidste år. Først mente Jim Ochowicz ikke overhovedet kendte til Schoutteten, men to dage senere indrømmede han, at det gjorde han alligevel.

Senest har Cadel Evans også indrømmet, at han på et tidspunkt opsøgte dopinglægen Michele Ferrari. Men ifølge australieren var det kun en enkelt gang og kun for at få lavet en test i forbindelse med noget bakketræning.

The Godfather of American Cycling

Ochowicz, der havde rollen som special advisor hos Phonak i 2005 og 2006, bliver også kaldt The Godfather of American Cycling. Han var ansat hos investeringsmanden Thom Weisel, der startede Tailwind Sports, firmaet bag cykelholdet US Postal. Ochowicz var med til at starte 7-Eleven og Motorola holdene op, hvor holdlægen i øvrigt hed Max Testa. Han er i dag holdlæge på BMC.

Testa har dog altid været betragtet som særdeles konservativ, når det kom til dopingstoffer. Og har aldrig været direkte impliceret i beskyldninger om f.eks. EPO og bloddoping. Dertil brugte også Phonak mandskabet spanske læger, ifølge Landis og Hamilton.

Det var Ochowicz, der hentede Lance Armstrong til Motorola, og siden blev han præsident for USA Cycling, det amerikanske cykelforbund i perioden 2002-2006. Det var i den rolle, at Armstrong bad Floyd Landis gå via Ochowicz, hvis han skulle i forbindelse med den daværende UCI-præsident, Hein Verbruggen

I bogen ”From Lance to Landis” af David Walsh, beskriver flere kilder, at Ochowicz oprindeligt var imod doping, men at han senere gerne ville vide hvad der foregik på den front. Ochowicz var angiveligt indstillet på at se gennem fingre med dopingmisbruget, så længe sponsorerne var tilfredse og der kom nogle sejre i hus,

Jim Ochowicz og Lance Armstrong er stadig nære venner, og Ochowicz har altid støttet op omkring Armstrong, som han mener har gjort meget for cykelsporten og fortjener alle sine sejre.

De små fisk fanges

Den belgiske sportsdirektør, John Lelangue, var tidligere hos Tour Societetet ASO. Han udtalte blandt andet i 2010, da Floyd Landis sendte en e-mail til USA Cycling og indrømmede at han havde anvendt doping i 2005 på Phonak mandskabet:

“As it was stated before and through various media during the last days, Mr. Landis is placing obviously disoriented accusations deriving from his regrettable fall down as sportsman and person in creditability.”

Heldigvis for Rihs, Ochowicz og Lelangue, fokuserer USADA-rapporten og vidnerne altså kun på tiden hos US Postal og Discovery Channel. Men det kan undre, at den tidligere Phonak og altså nuværende BMC-ledelse kan gå helt upåvirket igennem denne sag, når der samtidig falder brænde ned over alle mulige små fisk som Levi Leipheimer, Matt White og senest Steffen Kjærgaard.

Men igen handler det vel om at have “friends in high places”?