Sky High

Team Sky er for dominerende. Team Sky er som at se US Postal. Team Sky må være på en eller anden form for doping, som endnu ikke kan spores. Team Sky mig her, Team Sky mig der. Veloropa kigger på hvordan det britiske mandskab rent faktisk har startet sæsonen. 

Denne artikel forholder sig ikke til, om der skulle være hold i rygterne om, at Team Sky forbereder sig en stor del af tiden på Tenerife, fordi der angiveligt ikke tages så mange out-of-competition tests netop dér. Artiklen forholder sig heller ikke til, om der skulle have været ugler i mosen hos Team Sky sidste år, fordi man fra tid til anden nød godt af Rabobanks tidligere dopinglæge Geert Leinders’ assistance.

Artiklen forholder sig hovedsageligt til den debat der er opstået her i sæsonstarten 2013, hvor mange mener at Team Sky har været urealistisk dominerende. Veloropa kigger nærmere på Team Skys præstationer i forhold til samme tidspunkt sidste år, og undersøger også hvad eventuelt markant forskellige resultater kan skyldes.

Forskellen fra sidste år

Først og fremmest skal man selvfølgelig se på, hvilke ændringer der er sket på Team Sky i forhold til sidste år. Den mest markante er, at Mark Cavendish er skiftet til Omega Pharma-Quickstep, fordi han ikke følte han fik nok opmærksomhed hos Sky.

Det har dels medført, at man fra sæsonstarten har kørt fuld rulle med etapeløbsrytterne i løb som Tour of Oman, Paris-Nice, Tirreno-Adriatico, Katalonien Rundt og Criterium International. Hvorimod man sidste år havde det meste af klassikerholdet med i Oman og Tirreno.

Derfor blev det sidste år til to etapesejre i Tirreno til Cavendish og Boasson-Hagen, mens Chris Froome i år var godt med fremme på en andenplads sammenlagt og desuden vandt Tour of Oman. Sidste år på samme tid var Froome ikke i samme form, formentlig fordi han ikke skulle være kaptajn i Touren og i stedet vidste han skulle satse på Vueltaen.

Ændret strategi

Omvendt er Bradley Wiggins ikke i samme form nu, som på samme tid sidste år. For i år skal han toppe allerede i Giroen, hvorimod han sidste år først skulle toppe i Touren. For Wiggins vedkommende er en sejr i sidste års Paris-Nice blevet vekslet til en femteplads i det netop overståede Katalonien Rundt. En placering som holdkammeraten Rigoberto Uran landede på sidste år i samme løb.

I klassikerne er fokus skiftet fra en ofte noget ensidig satsning på Mark Cavendish, til en mere flerstrenget strategi, hvor tunge ryttere som Matthew Hayman og Ian Stannard har fået lov til at køre deres chance sammen med Edvald Boasson-Hagen, Bernhard Eisel og Geraint Thomas. Det har ikke været en helt uheldig kombination med det ekstremt dårlige vejr, sæsonstarten har budt på.

Det har imidlertid ikke medført sejre i hverken semiklassikere eller klassikere i denne sæson. Dog ville det være lidt tarveligt at skrive, at det gik bedre sidste år, for da vandt Mark Cavendish Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Det løb blev som bekendt aflyst i år, så i princippet kunne Sky selvfølgelig godt have vundet det.

Fortsat dominans i etapeløbene

Sidste år vandt Bradley Wiggins Paris-Nice. I år vandt hans holdkammerat Richie Porte en væsentligt svagere besat udgave af Løbet mod Solen. Desuden vandt Froome altså Tour of Oman, hvor Sky sidste år stillede med klassiker-rytterne, mens Richie Porte sidste år i stedet tog sig af sejren i Algarve Rundt.

Og så blev det altså til dobbeltsejr i weekenden i Criterium International ved Froome og Porte. Sidste år stillede man ikke til start i Criterium International med topnavnene, men alligevel blev Michael Rogers, Lars-Petter Nordhaug og Thomas Löfkvist nummer henholdsvis tre, fire og otte i løbet, der blev vundet af Cadel Evans.

I Tirreno-Adriatico i år blev Sky også beskyldt for at køre nærmest overmenneskeligt, fordi man kontrollerede bjergetaperne, som man gjorde. I hvert fald lige indtil man ikke kontrollerede dem mere, og Vincenzo Nibali stak af med sejren – ligesom han gjorde sidste år, i øvrigt.

Men prøv engang at tage et kig på, hvilke bjergryttere Sky stillede til start med i Tirreno: Chris Froome, Rigoberto Uran, Sergio Henao og Dario Cataldo. Det var da pudsigt, at de skulle kunne dominere i bjergene, hva? Froomes tre hjælpere i bjergene ville jo have været kaptajner på mindst halvdelen af de andre hold i løbet.

Hvem skiller sig ud?

Hvis man kigger lidt væk fra resultaterne et øjeblik og i stedet prøver at sætte fingeren ned på en rytter, der har haft en alternativ udvikling (kald den mistænkelig, hvis du vil), så er det i mine øjne hverken Bradley Wiggins eller Richie Porte, som oftest har været under beskydning dette forår, men derimod helt klart Chris Froome.

Froome blev inden sin pludselige gennembrudssæson i 2011 diagnosticeret med sygdommen Biharzia, der angriber de røde blodlegemer. Han kom efterfølgende i behandling for sygdommen, og medicinen ser ud til at have virket. Inden da var hans bedste resultater en tredjeplads i Giro dell’Appennino og en samlet 36. plads i Giro d’Italia.

Ingen markante ændringer i resultaterne

Men hvis man vender tilbage til resultaterne og laver en generel liste over de væsentligste løb i kalenderen, hvor man sammenligner Team Skys 2012 med 2013 indtil videre, så er det eneste der umiddelbart springer lidt i øjnene Criterium International. Her dominerede Chris Froome og Richie Porte virkelig og sluttede altså som nummer et og to. I de øvrige løb er der tale om marginale forskelle fra den ene sæson til den anden (se den samlede liste nedenfor).

Sidste år havde Team Sky på dette tidspunkt vundet to væsentlige løb, Paris-Nice og Kuurne-Bruxelles-Kuurne. I år har de vundet Paris-Nice og Criterium International. Af de mindre løb vandt Richie Porte sidste år Algarve Rundt i februar, hvor Bradley Wiggins blev nummer tre. I år vandt Chris Froome Tour of Oman i februar.

Sæsonen er stadig ung. Men umiddelbart er det altså ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden, hvis nogen sidder tilbage med en fornemmelse af, at Sky har været ekstremt dominerende indtil videre. De har i hvert fald ikke været væsentligt mere dominerende end på samme tidspunkt sidste år. Og så skal man jo altså også huske på, at det britiske mandskab består af sindssygt gode ryttere og har et af de største budgetter i feltet.

De skal med andre ord køre hurtigt. Specielt i etapeløbene. Ellers giver det jo slet ingen mening at skille sig af med verdens bedste sprinter på den bekostning.

Lettere at kontrollere et renere felt

At Sky kan køre på den måde de gør i bjergene, hvor de gerne lader en rytter stikke afsted med 10-15 sekunders forspring og så henter ham stille og roligt ind igen, ser jeg umiddelbart kun som et tegn på, at feltet er blevet renere. Det er sådan cykelløb køres under normale forhold. De fleste ryger af bagfra, i modsætning til de glade 90’ere, hvor de tungest dopede ryttere spurtede væk fra feltet på stigningerne, og sikrede sig flere minutters forspring inden målstregen.

Men det skal blive spændende at følge Sky i resten af sæsonen. For sidste år dominerede de jo nærmest alle etapeløb til og med Tour de France. Spørgsmålet er om de kan kopiere det med lidt ændrede strategier i år?

(Sky-rytterne i kursiv i listen nedenfor)

2012 Tour Down Under
1 Gerrans
4 Rogers
7 Boasson-Hagen

2013 Tour Down Under
1 Slagter
3 Thomas
33 Boasson-Hagen

Paris-Nice 2012
1 Wiggins
12 Uran

Paris-Nice 2013
1 Porte
21 Lopez

Tirreno-Adriatico 2012
1 Nibali
46 Hayman

*2 etaper ved Mark Cavendish og Edvald Boasson Hagen – stillede op med klassikerholdet

Tirreno-Adriatico 2013
1 Nibali
2 Froome
12 Henao
25 Uran

2012 Katalonien Rundt
1 Albasini
5 Uran

2013 Katalonien Rundt
1 Martin
5 Wiggins

2012 Criterium International
1 Evans
3 Rogers
4 Nordhaug
8 Löfkvist

2013 Criterium International
1 Froome
2 Porte

Het Volk 2012
1 Vanmarcke
3 Flecha
23 Eisel

Het Volk 2013
1 Paolini
4 Thomas
17 Boasson-Hagen

Kuurne 2012
1 Cavendish

Kuurne 2013
Aflyst

2012 Milano-Sanremo
1 Gerrans
25 Boasson-Hagen
30 Löfkvist

2013 Milano-Sanremo
1 Ciolek
6 Stannard
10 Eisel

2012 E3 Harelbeke
1 Boonen
3 Eisel
16 Boasson-Hagen

2013 E3 Harelbeke
1 Cancellara
4 Thomas
9 Boasson-Hagen

2012 Gent-Wevelgem
1 Boonen
5 Boasson-Hagen
14 Knees

2013 Gent-Wevelgem
1 Sagan
7 Eisel
20 Boasson-Hagen