Portræt: Oleg Tinkov

Snart 45-årige Oleg Tinkov er søn af en sibirisk minearbejder. Han blev født den 25. december 1967 i Polysaevo i den sydlige del af Sibirien i regionen Kemerovo oblast. I dag bor han i St. Petersborg, Toscana og Californien. Han er milliardær – og sponsor for Bjarne Riis’ danske cykelhold Saxo-Tinkoff. 

“Banking. Plastic. It’s sexy” – Oleg Tinkov

Murens fald, Tinkovs chance

I modsætning til de traditionelle, russiske ”Oligarchs”, der opbyggede deres forretningsimperier på baggrund af værdierne/ressourcerne i det gamle Sovjetunionen, så voksede Tinkov op under den såkaldte Perestrojka/Glasnost periode i slutningen af 80’erne, der kulminerede med Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens ditto to år senere.

Tinkov udnyttede de nye, kommercielle muligheder, der på den tid åbnede sig for at skabe forretning i et marked med ekstreme vækstrater. En opportunisme, han til gengæld mener den nuværende unge generation af russiske forretningsmænd, savner.

Mere eller mindre lovlydig

“Oleg Tinkov er et godt eksempel på en tidligere sortbørshandler, som er blevet en succesfuld forretningsmand. Da det blev legalt at handle, kunne de løfte kapitalerne fra den sorte sektor og blive mere eller mindre lovlydige forretningsfolk.”

– Erik Kulavig. studieleder ved Center for Russiske og Østeuropæiske studier hos Syddansk Universitet til TV 2 Finans.

Oleg Tinkov viste nærmest fra barnsben eksempler på sine evner indenfor det kommercielle. Allerede som 12-årig, hvor han og familien var flyttet til den større by Leninsk-Kuznetsky, lånte han penge af sine forældre til at købe sjaler, som han solgte videre med fortjeneste og dermed skabte sin første forretningsmodel.

I 1988, kort efter han havde aftjent sin værnepligt som soldat hos KGB, var Tinkov involveret i en slem trafikulykke, hvor hans kæreste blev dræbt og han selv hårdt kvæstet. Ovenpå den tragiske hændelse flyttede han til Leningrad (nu St. Petersborg) og arbejdede bl.a. på en møbelfabrik samtidig med, at han begyndte at studere på universitetet i Leningrad.

Det kribler i de kommercielle fingre

Tinkov gik på instituttet for minedrift. Men det tog ikke lang tid, før den unge mands kommercielle fingre begyndte at krible. På kollegiet mødte han en række studerende, der solgte læbestift og cowboybukser, som de havde importeret.

Den nu 22-årige Tinkov var overbevist om, at han kunne sælge disse varer til en endnu højere pris hjemme i Sibirien – hvilket han skulle få ret i. Og inden længe fløj Tinkov selv til Singapore for at hente varerne hjem – en forretningsmetode, der på daværende tidspunkt var ulovlig i Sovjet, men ”som alle gjorde”, ifølge Tinkov selv.

I 1990 tjente Tinkov ligeså mange penge på en enkelt dag, som hans lærere tjente på en hel måned. Han forlod universitetet og startede en kæde af butikker kaldet Technoshock, der handlede med elektroniske varer, som han importerede fra Asien.

Tinkov har senere indrømmet, at han undervejs i processen lånte penge af kriminelle bander, der kunne tilbyde ham langt bedre renter, end de sovjet-russiske banker kunne, i en tid præget af opbryd.

California dreaming

I 1993 omsatte Technoshock og den nye kæde Musicshock for omkring 600 millioner kroner om året, hvilket gav Oleg Tinkov mulighed for at udleve en af sine drømme: Han flyttede fra St. Petersborg til Californien. Men han blev skuffet og flyttede hjem igen inden der var gået et år.

”Når man ser film, der foregår i Californien, tror man alle der bor der, er milliardærer. Jeg fandt dog ud af, at USA er et rigt land, men de mennesker, der bor der, er slet ikke rige.”

– Oleg Tinkov til Financial Times.

I slutningen af 90’erne var han dog for en kort stund tilbage i Californien, hvor han tog en Masters eksamen i marketing på Berkeley universitetet. Men i 1999 begyndte det så småt at gå lidt nedad bakke for Technoshock/Musicshock, som han derfor valgte at sælge for omkring 50 millioner kroner.

Abramovich og en italiener i en sauna

Der skulle naturligvis ikke gå længe, før Oleg Tinkov var i gang med sit næste forretningsprojekt. Efter et møde med en italiensk forretningsmand i en russisk sauna (…), valgte han at begynde at fremstille Pelmeni – en russisk variant af den fra støvlelandet så kendte, fyldte pasta kaldet Ravioli.

Under navnet Daria solgte Tinkov frossen Pelmeni, og det med så stor succes, at Daria i løbet af to år blev den største producent af frostvarer på det enorme, russiske marked. Og Tinkov blev endnu rigere, da han i 2001 solgte Daria for godt 120 millioner kroner til en af landets nu mest kendte Oligarchs. Manden hed Roman Abramovich. En person de fleste nok kender, fordi han ejer den engelske fodboldklub Chelsea FC.

20 millioner liter øl

Pengene han fik fra salget af Daria, investerede Oleg Tinkov i stedet i et mikrobryggeri, som han naturligvis kaldte for Tinkoff Breweries. Ved siden af opbyggede han en restaurantkæde, hvor Tinkovs øl naturligvis blev langet over disken. Indenfor fem år var der opbygget en kæde af 10 restauranter, og Tinkoff bryggeriet solgte mere end 20 millioner liter øl. På reklamefronten var Oleg også godt fremme i bussen.

I 2005 skød Tinkov så for alvor papegøjen. Han solgte sit bryggeri til den belgiske bryggerigigant, InBev, for den svimlende sum af 1,2 milliarder kroner. Og han beholdt endda kæden af restauranter.

Første forsøg som holdejer

Således beriget, mente Oleg Tinkov at han efterhånden havde konsolideret sin formue så betryggende, at han kunne tillade sig at bruge et par håndører på sin største passion: Cykelsporten.

Tinkov havde selv været en habil cykelrytter som ung, og i 2006 etablerede han det russiske Continental hold, Tinkoff Restaurants, der dog ikke fik den store succes. Oleg Tinkov mente det skyldtes, at russisk cykelsport var præget af politiske interesser og mafiaagtige tilstande. Et miljø man jo ellers skulle tro, Tinkov godt kunne formå at navigere ganske fornuftigt rundt i, hans fortid taget i betragtning. Og det skulle da også vise sig, at han ikke var færdig med cykelsporten.

”I shit on politics” – Oleg Tinkov

Rendezvous med Hamilton og Jaksche

I 2007 etablerede Tinkov sit nuværende firma, Tinkoff Credit Systems, der distribuerer kreditkort. Den velkendte, amerikanske Investment Bank, Goldman Sachs, spyttede penge i foretagenet, der kom fantastisk fra start, og siden ekspanderede til at blive en online bank med nu to millioner kunder – og den fjerde største udbyder af kreditkort i Rusland.

Samtidig med etableringen af Tinkoff Credit Systems, blev Oleg Tinkovs cykelhold opgraderet til et Pro Continental hold med det nye firma som hovedsponsor.

Otte af rytterne fra Tinkoff Restaurants mandskabet flyttede med. Og derudover mindede rekrutteringsprocessen om den, vi i dag kender fra Christina Watches-Onfone. Ryttere som Tyler Hamilton, Danilo Hondo og Jörg Jaksche, alle med friske dopingkarantæner i baggagen, blev hentet ind for at forstærke holdet.

Både Hamilton, Hondo og Jaksche røg dog ud af holdet efter kun en enkelt sæson. Tinkov måtte sande, at mange af de store løbsarrangører, ikke ønskede at uddele wildcards til et mandskab, der havde taget så mange dopingplettede ryttere ombord. I 2008 fik holdet omsider succes, da Tinkoff Credit Systems vandt to etaper i Giroen ved Pavel Brutt og Vasili Kiryienka.

Men ved udgangen af sæsonen solgte Oleg Tinkov holdets licens til oligarchen Igor Makarov. En tidligere sovjetrussisk cykelrytter fra Turkmenistan. Makarov er nu er formand for det russiske cykelforbund, medlem af UCI’s management committee og grundlægger og bestyrelsesformand for gasfirmaet ITERA – en af sponsorerne på World Tour mandskabet Katusha, som altså fik glæde af Tinkovs licens i 2009.

I første omgang var det meningen, at Oleg Tinkov skulle følge med over på Katusha. Men han forlod cykelsporten for en stund, efter uoverensstemmelser med den magtfulde Igor Makarov og team manager, Andrei Tchmil.

Solgte katten i sækken

I 2009 solgte Tinkov så sin kæde af restauranter for et ukendt beløb til firmaet Mint Capital, som efter sigende skulle vise sig at brænde nallerne alvorligt på den handel. Allerede i maj måned året efter forsøgte Mint Capital forgæves at komme af med restauranterne og rygterne siger, at de mod slutningen af 2010 satte hele molevitten til salg for blot 1 dollar mod at køberen til gengæld skulle påtage sig al gælden.

I mellemtiden havde Oleg Tinkov fornøjet sig med at udgive en selvbiografi med den – for ham – nærmest selvudslettende titel ”I’m just like anyone else”.

Han startede desuden en kanal på YouTube, kaldet Business Secrets, hvor han typisk interviewer andre forretningsfolk, der selv har skabt deres succes fra bunden. Her f.eks. Richard Branson (Virgin).

I 2011 dukker Oleg Tinkovs navn – ikke uventet – op på en liste, som den russiske udgave af Forbes Magazine har lavet med de ni mest excentriske forretningsfolk i Rusland.

Og i 2012 fortsatte fremgangene for Tinkov Credit Systems, der ifølge Oleg Tinkov i løbet af de næste 2-3 år via en såkaldt IPO (børsintroduktion) i London forventes at kunne rejse op i mod tre milliarder kroner – eller måske, som et alternativ, vælger at lade sig opkøbe af et firma som Google. Tinkovs historik taget i betragtning, er det sidste nok ikke et helt dårligt bud.

Vader ind i Touren med træsko på

I sommeren 2012 stiftede det danske cykelsportspublikum så for første gang nærmere bekendtskab med den russiske milliardær. Han vendte, som de fleste nok ved, tilbage til cykelsporten, da han blev sideordnet navnesponsor med Saxo Bank på Team Saxo Bank – Tinkoff Bank, der dog for nylig har skiftet navn til det mere mundrette Saxo-Tinkoff.

Straks fra starten gjorde han opmærksom på sin ligefremme stil. Blandt andet under årets Tour de France, hvor han – i et allerede legendarisk klip – for snurrende kameraer hev fat i Movistars Vladimir Karpets, og ”tilbød” ham en kontrakt på to millioner Euros.

Ikke alle var dog lige begejstrede for Tinkovs indtog på den ”danske” cykelscene.

“Pengene må åbenbart være vanskelige at få fat på inden for cykling, siden man har valgt at samarbejde med sådan en person.”

– Jens Evald, formand for Anti Doping Danmark til Jyllands Posten, med tydelig reference til Tinkovs valg af ryttere tilbage i 2007.

Fornuftsægteskab med Bjarne

Der er ingen tvivl om, at Bjarne Riis og Oleg Tinkov nærmest er diametrale modsætninger. Den sindige jyde fra Herning møder excentrisk, ny-rig russer.

Men selvom Tinkovs fremtoning formentlig ikke kan undgå at give Riis lidt ekstra panderynker fra tid til anden, så var den danske holdejer nødt til at indgå dette fornuftsægteskab, hvis ambitionerne om igen at stå i spidsen for et af verdens bedste cykelhold, skulle indfries. På den anden side får Tinkov nu muligheden for at komme helt til tops indenfor den cykelsport, han ligesom sin nye danske kompagnon, elsker.

Oleg Tinkov er uden tvivl købmand helt ud i fingerspidserne og siger selv, at han blev inspireret af den amerikanske forretningsmand Henry Ford. Men når han skal betegne sin største succes i livet er det hverken Technoshock, Musicshock, Tinkoff Breweries, Daria, Tinkoff Credit Systems eller Saxo-Tinkoff. Det er derimod hans ”smarte og sexede hustru og tre smukke børn”.