Løbet, der formentlig allerede er kørt

ASO meddelte fredag, at man fra 2017 trækker alle løb, heriblandt Tour de France, fra UCI’s World Tour kalender. Det har dybest set ikke noget med løbskategorier, ranglistepoint eller udvælgelsesprocedurer at gøre. Andet end på overfladen. Under den foregår en efterhånden langvarig magtkamp mellem cykelsportens to største interessenter. 

Af Kim Plesner

Det er sket før, og nu sker det altså igen. Magtkampen mellem ASO på den ene side og UCI på den anden, ser ligesom i 2008 ud til at få konsekvenser for UCI’s løbskalender i 2017. Officielt tager ASO dette skridt for at sikre, at udvælgelsen af for eksempel de 22 Tour de France mandskaber, sker efter sportslige kriterier og ikke efter hvem der har stillet den største økonomiske garanti hos UCI og dermed fået adgang til World Touren.

Men det er selvfølgelig ikke derfor, ASO spiller dette kort. Med maksimalt 18 World Tour hold og 22 hold i Tour de France, har det i hvert fald de seneste par sæsoner været meget svært at få øje på mere end fire mandskaber (typisk franske), der skulle være bedre rent sportsligt end World Tour mandskaberne. Og det er jo heller ikke ligefrem sådan, at Cofidis, Bretagne og hvad de ellers hedder har været super dominerende i Touren.

Velon CC

Den virkelig årsag skal nok nærmere findes i stiftelsen af Velon CC, en sammenslutning af nogle af verdens største professionelle cykelhold, dog ingen franske. De har i stedet har stiftet Bevægelsen for en mere troværdig cykelsport, MPCC, og alle franske hold er under massivt pres fra ASO om ikke at tilslutte sig Velon. For i ASO’s øjne er en koalition mellem UCI og Velon den største trussel mod ASO’s nuværende, enorme dominans i cykelsporten. En dominans franskmændene klogt har forsøgt at konsolidere, således at organisationen nu driver syv ud af de i alt 27 World Tour løb, heriblandt to af de tre Grand Tours, Tour de France og Vuelta a Espana.

Men Velon og UCI er altså begyndt at rasle med sablerne. Begyndt at tale om reformer. Udover en treårig licens til World Tour mandskaberne, i stedet for den nuværende etårige, taler man også fra tid til anden om færre løbsdage i Grand Tours, færre ryttere per mandskab i løbene og ikke mindst om overskudsdeling af TV-pengene, for at flytte noget kapital fra løbsarrangørerne over til holdene, som stadig lever på hovedsponsorernes nåde, nogle gange fra sæson til sæson.

Det er selvfølgelig ikke noget ASO byder velkommen. Jeg tror såmænd nok de gerne vil drøfte forretningsmodeller og deling med cykelholdene, til en vis grad. Men det skal være på bossen Christian Prudhommes præmisser og det skal være ham og ASO, der har fat i den lange ende. Og dem der kan forlade forhandlingsbordet, hvis det pludselig opstår konflikter – uden at det så får konsekvenser for deres gode forretning.

Tour-boykot virker usandsynlig

Og godt nok er UCI og Velon begyndt at agere mere professionelt end tidligere og umiddelbart også med større sammenhold end længe set. Men spørgsmålet er, om ikke løbet er kørt? Spørgsmålet er, om ikke UCI og Velon er for sent ude? ASO er nu så stor en magtfaktor og Tour de France er så vigtig for cykelholdenes sponsorer, at blot et enkelt år uden Tour de France nærmest fjerner grundlaget for selve sponsoratet. Man skal huske på, at et cykelholds sponsorer ikke er med for at redde cykelsporten, men for at få maksimal eksponering. Og i bund og grund er Touren – for en sponsor – vigtigere end samtlige andre løb i kalenderen. Tilsammen.

Ved at forlænge World Tour licenserne fra et til tre år, forsøger UCI selvfølgelig at øge sponsorernes loyalitet og commitment, men for at rokke ved ASO’s dominans kræver det i mine øjne, at samtlige Velon mandskaber boykotter Tour de France i minimum en enkelt sæson. Og det tvivler jeg på de dels har is i maven til at gøre, netop fordi de så godt ved, de nærmest udhuler deres vigtigste allierede, nemlig hovesponsorens, incitament for at støtte op om holdet. Og at ASO så samtidig har magten over Vueltaen og en række af de største forårsklassikere, gør selvfølgelig ikke situationen bedre, selvom det er Tour de France, der tæller.

Tomme trusler

Tilbage i 2008 eskalerede konflikten til et niveau, hvor rytterne og holdene blev truet af UCI med en seks måneder lang karantæne, hvis de stillede til start i det ASO-arrangerede Paris-Nice. Men UCI var nødt til at trække i land, og ASO fik dermed en overhånd, som kun er blevet større siden. Dengang var ASO dog også en smule ude i tovene efter nogle kaotiske Tour-udgaver efter sheriffen Lance Armstrongs (første) pension. 2006 (Landis), 2007 (Rasmussen), 2008 (Astana, Kohl, Ricco). En del af forsoningen mellem UCI og ASO blev paradoksalt nok i fællesskab at sluse Armstrong ind i cykelsporten igen. Så var der igen ro på. I hvert fald et godt stykke tid…

Velon og UCI står overfor noget af en vanskelig udfordring. For nu at sige det mildt. Det skal blive spændende at se, hvad deres næste træk bliver. Man kan håbe, at konflikten ikke eskalerer yderligere, men at parterne i fællesskab kan blive enige om at række hånden ud. Selvom der ikke denne gang er en Lance Armstrong i spil og selvom man i disse situationer ikke har det med at være al for optimistisk på cykelsportens vegne. Men dem der begynder at tale om sportens død eller undergang, har ingen anelse om, hvad den formår og har formået at overleve.

Heldigvis!