Den tasmanske bademester

Det ville være så dejlig nemt at starte dette portræt med konstateringen af, at Richie Porte i sidste uge fik sit internationale gennembrud med sejren i Paris-Nice. Sagen er bare den, at det fik den 28-årige australier allerede i maj måned 2010, da han erobrede den lyserøde førertrøje i Giro d’Italia. 

Startede først i 2007

Richard Julian Porte blev født den 30. januar 1985 i byen Launceston på den australske ø Tasmanien (de mest royale af Jer kender den formentlig…). Op gennem ungdomsårene var der ikke meget der tydede på, at Richie Porte en dag skulle blive professionel cykelrytter. Ligesom den tidligere holkammerat Nicki Sørensen hos Team Saxo Bank, stiftede Porte først bekendtskab med cykelsporten i en relativ sen alder.

Helt frem til 2007 arbejdede Porte således som livredder ved en swimmingpool. Og indtil da havde han kun dyrket triathlon i fire sæsoner. Han kørte et par løb i 2007 i Australien og fik kontakt med Josh Wilson, søn af den tidligere professionelle cykelrytter Michael Wilson, som også er fra Tasmanien.

Josh Wilson kørte på det tidspunkt som amatør i Italien, og hans hold stod og manglede en rytter. Richie Porte tog chancen og sagde sit job som livredder op. Han vandt sit første løb i støvlelandet, og i 2008 skiftede han så til Andrea Tafis mandskab Monsummanese Grassi Mapei. Men et alvorligt styrt spolerede det meste af sæsonen.

Tasmanien tur/retur

I vinterpausen tog han tilbage til Tasmanien og besluttede sig for at droppe cykelkarrieren og i stedet få et normalt job. Han fortsatte dog med at cykle for det lille Praties mandskab, og ejerne af holdet fik ham overtalt til at stille op i Tour of Tasmania. Porte vandt både en etape og løbet sammenlagt, hvorefter han besluttede sig for at give Europa en chance til.

I 2009 gik turen så igen til Tafi og Toscana. Richie Porte fik chancen i den såkaldte Baby-Giro, en slags Giro d’Italia for unge ryttere. Her vandt han enkeltstarten med blot en hundrededel af et sekund foran U/23-verdensmesteren Adriano Malori.

Riis får øje på ham

Den slags bliver der selvfølgelig lagt mærke til. Bjarne Riis har tidligere haft Andrea Tafi på holdet og havde desuden netop ansat den australske sportsdirektør Bradley McGee, som hentede Richie Porte ind på Team Saxo Bank til 2010-sæson.

Og allerede i sin debutsæson hos Riis brød den dengang 25-årige nyprofessionelle rytter altså igennem. Først vandt han bjergenkeltstarten i Romandiet Rundt foran Alejandro Valverde, Vladimir Karpets, Michael Rogers og Denis Menchov.

Han kunne senere på foråret iføre sig La Maglia Rosa på tre etaper i Giroen, hvor han i øvrigt sluttede på en samlet syvendeplads og vandt ungdomskonkurrencen med stor margin ned til ryttere som Robert Kiserlovski, Bauke Mollema, Steven Kruijswijk og Rigoberto Uran.

Ved efterårets VM i Geelong, Australien, var han tæt på at sikre sig en bronzemedalje på enkeltstarten. Men Porte blev slået med godt seks sekunder af en vis Tony Martin fra Tyskland.

Skifter til Team Sky

2011 bød ikke på samme succes for Richie Porte. Han var godt nok Alberto Contadors løjtnant, da spanieren vandt Giro d’Italia og han sikrede sig sejren på enkeltstarten i Post Danmark Rundt. Men mod slutningen af året stod det klart, at han ville forlade Bjarne Riis og Saxo Bank til fordel for britiske Team Sky.

Hos Sky var han en del af Bradley Wiggins’ frygtede kavaleri. Sammen med specielt Michael Rogers og Chris Froome, sørgede Porte i sin første Tour for, at Wiggins blev nærmest båret frem til en overlegen sejr i Tour de France foran holdkammeraten Froome.

Richie Porte fik dog også mulighed for at vise prøver på sine egne evner. Han vandt således Algarve Rundt og blev nummer fire i Romandiet Rundt, hvor Sky havde tre mand i top fem. Wiggins vandt og Rogers blev nummer fem. En fjerdeplads blev det også til i Bayern Rundfahrt, hvor Rogers snuppede sejren. Og Porte kørte sig endvidere til en top-10 placering (9) i Dauphiné, der blev vundet af Wiggins foran Rogers.

Dominansen fortsætter

I denne sæson har Team Sky som bekendt fortsat deres dominans. Paris-Nice markerer starten på de klassiske etapeløb, og i år blev Richie Porte en suveræn vinder af ”Løbet mod solen”. Den talentfulde amerikaner Andrew Talansky satte sin føring overstyr med en smule urutineret kørsel på løbets kongeetape til La Montagne de Lure. Talansky angreb sig træt, hvorefter Porte slog kontra og vandt etapen med god margin til Denis Menchov, Talansky og Tejay Van Garderen.

Dermed skulle tempospecialisten Richie Porte ”blot” cementere sin sejr på bjergenkeltstarten på Col d’Eze, hvilket naturligvis ikke skabte problemer for australieren. Til slut var Porte 55 sekunder foran Andrew Talansky i det samlede klassement.

Trods sejren i Paris-Nice skal Richie Porte dog ikke gøre sig for store forhåbninger om, at få lov at indtage kaptajnrollen hos Team Sky i Tour de France i den nærmeste fremtid. Både Wiggins og Froome er britiske. Og mens Wiggins snart fylder 33, så er Froome og Porte samme årgang. Dermed skal Richie Porte formentlig skifte hold, hvis han på et tidspunkt vil prøve at køre med om sejren i verdens største cykelløb.

På den anden side er der nok ingen tvivl om, at Chris Froome er yderst tilfreds med at have en Paris-Nice vinder ved sin side i årets Tour de France.