ADD: Ingen præstationsfremmende effekt ved blod-spinning

Den præstationsfremmende effekt ved blod-spinning er så lille, at det nu også er tilladt at injicere det behandlede blod direkte i musklerne, hvilket ellers tidligere var forbudt. 

Principbeslutning af WADA

Der er mange gråzoner indenfor doping og anti-doping, det kender Lone Hansen, direktør for Anti Doping Danmark naturligvis alt til. Men ifølge hende, har det internationale anti-doping agentur, WADA, taget en principbeslutning om, at det at hjælpe en sportsudøver hurtigere tilbage fra en skade ved hjælp af ellers ulovlige metoder, ikke betragtes som ulovligt.

”Det er kun i det tilfælde, hvor metoden også har en effekt som direkte præstationsfremmende, som f.eks. ved forøgelsen af røde blodlegemer og dermed iltoptagelse, at det kommer på den forbudte liste hos WADA,” forklarer Lone Hansen til Veloropa.

Derfor kan fodboldklubben Tottenham uden risiko for sanktioner behandle deres skadede spillere med en form for blodtransfusion, kaldet blod-spinning. Metoden går ud på, at man tapper blod fra en spiller, som herefter centrifugeres ned, hvilket øger væksthormon indholdet i blodet, der senere injiceres tilbage i kroppen på spilleren.

Muskelopbyggende effekt meget ringe

Hermed kan en fodboldspillers skadespause gøres op til fem gange kortere end ved traditionel behandling og restitution. Tidligere var det sådan, at man dog kun måtte injicere det behandlede blod i senerne og ikke i musklerne hos idrætsudøverne. Men det er ikke længere tilfældet.

”I 2011 vurderede en ekspertgruppe hos WADA, at den muskelopbyggende effekt ved den øgede dannelse af væksthormon i forbindelse med blod-spinning var så ringe, at der ikke var risiko for, at den kunne betragtes som præstationsfremmende,” siger Lone Hansen.

Tilbage i 2005 kritiserede WADA ellers den daværende Chelsea-manager José Mourinho for at benytte sig af blod-spinning i forbindelse med behandling af skader, men det var ifølge Lone Hansen fordi man simpelthen ikke havde nok viden på området dengang.

Kortison og lægeerklæringer

En anden, mere udbredt metode til skadesbehandling er anvendelsen af kortison. Normalt er kortison på listen over forbudte, præstationsfremmende midler. Men har f.eks. en cykelrytter en lægeerklæring på, at han er i skadesbehandling, så er det tilladt at anvende kortison produkter.

Lance Armstrong blev i Tour de France 1999 testet positiv for kortison, hvilket selvfølgelig var svært uheldigt for amerikaneren, der var på vej til sin første Tour-sejr. Men holdlægen fik tilbagedateret en erklæring på kortison og man opfandt en historie om, at Armstrong havde problemer med et siddesår, der krævede behandling. UCI vendte det blinde øje til, og resten er som bekendt historie…

Herhjemme har Michael Rasmussen ifølge Politiken i sit vidneudsagn overfor ADD bl.a. fortalt om en episode under OL i 2004, hvor tre danske cykelryttere angiveligt smuglede kortison ind i OL-byen og anvendte det forbudte produkt. Hvorvidt de tre danskere havde lægeerklæringer på at måtte bruge det, melder historien indtil videre ikke noget om.

Sukkerdrop ikke længere tilladt

I den føromtalte gråzone finder man også restitutionsbehandling med sukkerdrop. Vi kender alle sammen historierne om cykelrytterne, der får klasket en pose med sukkervand op på væggen over sengen.  Om natten mellem to etaper i en af de store Grand Tours får han så fyldt depoterne op igen. Denne restitutionsform er dog ikke længere tilladt.

”Kun hvis der er tale om et nærmest helbredstruende tilfælde af dehydrering, så er det tilladt at få 50 ml sukkervand intravenøst,” forklarer Lone Hansen. Det skyldes den såkaldte no-needles-policy, som UCI indførte i 2011.

Læs også “Forskellen på blod-spinning og blod-doping”