Lombardiet Rundt markerede enden på en æra for det cykelhold vi i dag kender som Team Tinkoff, men som begyndte som et dansk eventyr for snart 20 år siden. Jeg var selv med til præsentationen tilbage i 1998, jeg har i en periode været ansat på holdet og har i det hele taget fulgt det tæt i samtlige 19 sæsoner. Her kommer mit bud på et tilbageblik.
Af Kim Plesner
Jeg husker faktisk ikke særlig meget fra den aften i Herning Messecenter den 16. januar 1998, hvor Danmarks første professionelle cykelhold, Team home Jack & Jones blev præsenteret. Men jeg husker, at jeg relativt sent på aftenen befandt mig ved et bord, hvor de fleste af dem, som dengang var noget ved musikken indenfor dansk cykelsport, også sad.
Jeg selv var helt grøn i branchen. Altså, jeg havde jo selvfølgelig, som alle andre, fulgt Bjarne Riis og hele den gyldne 90’er generations sensationelle udvikling, og havde interesseret mig for cykelsport siden slutningen af 80’erne.
Men grunden til jeg var inviteret med var, at jeg året forinden havde etableret sportswebsitet, Sport Online, hvor jeg blandt andet lavede hjemmesider for Brian Holm, Rolf Sørensen og Jens Veggerby. Og hvor jeg (så vidt jeg ved) som den første i Danmark havde live-opdateret på internettet fra Tour de France i 1997, hvor vi jo alle sammen troede, at Bjarne Riis skulle vinde igen.
Men han blev som bekendt overhalet indenom af sin unge, tyske holdkammerat, Jan Ullrich, og resten er historie, som man siger.
Er du dus med himlens fugle?
En historie, der på en måde også startede der i Herning Messecenter, en januar-aften for snart 20 år siden. Ved det før omtalte bord sad blandt andet hovedpersonerne bag det nye Team home Jack & Jones; Alex Pedersen, Torben Kølbæk, Finn Poulsen, Brian Holm og Jesper Skibby.
Vi havde naturligvis alle sammen fået en del indenfor vesten og det eneste jeg husker er faktisk, at den daværende direktør i Danmarks Cykle Union, Jesper Worre, på et tidspunkt spurgte om ikke vi skulle på Crazy Daisy og at en – som os andre – stærkt bedugget Henrik Elmgreen pludselig og helt uden varsel, vendte sig om mod mig og begyndte at synge ”Er du dus med himlens fugle”. Jeg tror aldrig jeg havde talt med Elmgreen og han kan næppe have vidst hvem jeg var. Men det gjorde selvfølgelig ikke oplevelsen mindre, for en – i cykelsportssammenhæng – grønskolling som mig.
Jeg ved ikke med de andre, men jeg nåede aldrig med på Crazy Daisy. Skæbnen ville det til gengæld, at jeg seks år senere blev ansat hos Riis Cycling, da virksomheden bag det danske cykelhold, som nu gik under navnet Team CSC, i 2004 flyttede hovedkontoret fra Herning til Lyngby, nord for København.
Riis tager over
I mellemtiden havde Bjarne Riis stoppet sin karriere og overtaget ledelsen af cykelholdet fra Alex Pedersen og Torben Kølbæk. Brian Holm havde tidligt i processen forladt skuden efter en tvist med Pedersen og Kølbæk, og var netop blevet ansat hos sin tidligere arbejdsgiver T-Mobile efter en årrække at have fungeret som sportsdirektør for et andet dansk mandskab, Acceptcard.
2004 var også året hvor Ivan Basso blev hentet ind som klassements erstatning for Tyler Hamilton, der året før havde sikret Riis det første monument som holdejer, nemlig Liège-Bastogne-Liège. Og så kender vi formentlig alle historien om det brækkede kraveben, etapesejren og den samlede fjerdeplads i Tour de France 2003. Hamilton havde afløst Riis’ første store signing, den franske kæmpestjerne Laurent Jalabert, der kom til holdet i 2001.
Udover Ivan Basso havde Riis op til 2004-sæsonen også hentet navne som Michele Bartoli, Jörg Jaksche, Max Sciandri, Jens Voigt, Bobby Julich, Fabrizio Guidi, Kurt-Asle Arvesen og Andy Schleck til holdet. Bartoli, Jaksche og Sciandri røg hurtigt ud, men henover de næste par sæsoner blev David Zabriskie, Christian Vande Velde, Fabian Cancellara og Stuart O’Grady hentet ind og sammen med Carlos Sastre og Fränk Schleck, skulle de komme til at udgøre grundstammen på det, der i midten af 0’erne dystede med US Postal/Discovery Channel om titlen som verdens bedste cykelhold.
Det var også i den periode, at B.S. Christiansen sørgede for den årlige ”overlevelsestur” og der blev ”eksperimenteret” med Body-SDS terapi, i første omgang orkestreret af Ole Kåre Føli. Og så lavede Tomas Gislason biograffilmen ”Overcoming” om cykelholdet, produceret af Nordisk Film.
Turbulent periode
I forbindelse med Tour de France 2006 startede en turbulent periode i holdets historie. Ivan Basso viste sig at være en af klienterne hos den spanske dopinglæge Eufemiano Fuentes og han røg, sammen med blandt andre Jan Ullrich, ud af Touren det år, inden den overhovedet kom i gang.
Året efter indrømmede Bjarne Riis sit dopingmisbrug fra sin aktive karriere, men holdet kom ovenpå igen, blandt andet fordi man hentede anti-doping eksperten og kritikeren Rasmus Damsgaard til holdet og sammen med ham lavede man en forløber til det, som man i dag kender som det biologiske pas.
Kulminationen
I 2008 fik Bjarne Riis så endelig sin Tour-sejr som holdejer. Det skete samtidig med, at Saxo Bank kom ombord som co-sponsor og holdet dermed i Tour de France stillede til start under navnet Team CSC-Saxo Bank. Carlos Sastre vandt verdens største cykelløb efter en solo-etapesejr på Alpe d’Huez.
10 år efter debutsæsonen kulminerede det hele altså resultatmæssigt. Men Sastre forlod holdet til fordel for cykelsponsoren Cervélos nye projekt og i vinterpausen blev Riis utilsigtet involveret i endnu en skandale, da den kommende sponsor for holdet, IT Factory og firmaets ejer Stein Bagger, bogstavelig talt forsvandt dagen inden det nye sponsorat skulle præsenteres. Også denne krise blev afværget med en række besparelser, blandt andet fyringen af Operational Manager Carsten Jeppesen, som den dag i dag arbejder hos Team Sky.
Det reelle dødsstød
Det begyndte så småt at gå ned ad bakke for Riis. Men set i bakspejlet, så startede holdets alvorlige deroute, og det som i mine øjne reelt set blev holdets dødsstød, op til 2011-sæsonen. Her trak hele grundstammen af holdet, inklusive pressechef Brian Nygaard og sportsdirektør Kim Andersen, nærmest tæppet væk under Bjarne Riis. Sammen med Fabian Cancellara, Jens Voigt, Jakob Fuglsang, Anders Lund, Stuart O’Grady, Andy og Fränk Schleck grundlagde de cykelholdet Leopard sammen med den italiensk fødte rigmand Flavio Becca fra Luxembourg.
Samtidig gjorde Saxo Bank brug af en klausul i deres kontrakt, som betød at de kunne stoppe som sponsor ved udgangen af 2011-sæsonen. Dermed stod Bjarne Riis uden udsigt til sponsorer og uden stjerner på holdet. Men, som så ofte før når det drejer sig om Riis, åbnede der sig pludselig en mulighed. Det viste sig, at den danske holdejer måske kunne lokke den på daværende tidspunkt bedste etapeløbsrytter i verden, Alberto Contador, til sit mandskab.
Det krævede selvfølgelig nogle mere robuste fremtidsperspektiver end udsigten til at stå uden sponsorer ved udgangen af sæsonen. Men Lars Seier hos Saxo Bank kunne godt se perspektiverne i et samarbejde mellem Riis og Contador. Han fik omgjort den oprindelige beslutning, efter sigende gennemtrumfet af Saxo Banks direktør Erik Rylberg, og valgte dermed alligevel at fortsætte sponsoratet af Bjarne Riis’ cykelhold.
Riis giver køb på sine værdier
Parløbet mellem Riis og Seier lever i bedste velgående den dag i dag. Men grunden til, at derouten for cykelholdet i virkeligheden startede tilbage i 2010/11 er, at fra den dag Alberto Contador kom ind på holdet, gav Bjarne Riis køb på sin oprindelige filosofi og de værdier, der siden starten havde dannet fundamentet på cykelholdet. Nu handlede alting om Contador og ikke længere om holdet.
Men Riis havde ikke andet valg, han blev tvunget ud i den situation af omstændighederne. For at overleve. Og efter mytteriet ombord fra Leopard-flokken, var der måske ikke noget at sige til, at Ørnen fra Herning pludselig ikke havde de store tanker om teamwork.
“The most important value is teamwork and to have teamwork, you need to have loyalty, respect, communication and commitment. If you have those things, you have teamwork.” – Bjarne Riis til Cyclingnews, januar 2005.
Farvel til teamwork og goddag til Alberto Contador blev samtidig starten på en periode, hvor Bjarne Riis indgik aftaler på betingelser eller med folk, som han måske ikke ville have brudt sig om, hvis han selv kunne vælge. Det skal naturligvis ikke forstås sådan, at Riis hverken bryder sig om Contador eller Lars Seier/Saxo Bank. Men tilgangen af den stærke leder og profil Contador betød som nævnt også, at give afkald på det hidtidige fundament og filosofi for holdet. Og Saxo Bank ville kun operere med etårige aftaler, hvilket man som holdejer for et professionelt cykelhold bestemt ikke har som første prioritet.
Fornuftsægteskab med Tinkov
Og endnu værre blev det, da Bjarne Riis blev tvunget ud i et fornuftsægteskab med Oleg Tinkov. Først som co-sponsor, så smed Riis Tinkov ud, så købte Tinkov Riis ud og til slut skete det uundgåelige, at Riis røg helt ud, i en for alle parter uværdig proces i foråret 2015.
Bjarne Riis står tilbage med et plettet renommé, dels på grund af de mange dopingsager, både som aktiv og som holdejer og dels på grund af den manglende dømmekraft i forhold til at alliere sig med Oleg Tinkov. Men han står også tilbage med en stor pose penge, som han fik af Tinkov, da han solgte cykelholdet forud for 2014-sæsonen.
En del af dem har han besluttet sig for at investere i et nyt projekt med Lars Seier og den nyansatte direktør Michael Rogers, kaldet The Riis-Seier Project. Målet er igen at skabe et af verdens største cykelhold, men denne gang baseret på en anderledes forretningsmodel, hvor der opbygges en række kommercielle aktiviteter rundt om holdet.
Fremtiden
Oleg Tinkov er Oleg Tinkov. Og ingen havde nok for alvor troet på, at russeren havde formået af holde liv i cykelholdet mere end et par sæsoner. For ham var det i første omgang en passion og et stykke legetøj. Men uden den mindste forstand på mandskabsbehandling og med en dårlig-taber-attitude, der er svær at hamle op med, måtte det jo ende som det gjorde.
Fremtiden må vise om Riis (og Seier) formår at relancere et fornuftigt og holdbart projekt og om Tinkov gør alvor af truslerne om at lege med igen, den dag Chris Froome stopper sin karriere. Jeg tvivler på Tinkov. Men jeg tror til gengæld der er en god chance for, at Riis allerede til næste år er at finde på Pro Continental niveau.