Bedst som man troede, der var indgået våbenhvile de næste par år mellem cykelsportens to mest magtfulde organer, UCI og ASO, ser endnu en konflikt ud til at have ramt sporten. ASO ønsker allerede fra den forestående sæson, sammen med RCS og Flanders Classics, at reducere antallet af ryttere på hvert hold, i de løb de arrangerer. Men UCI siger nej, og regelsættet åbner (ikke overraskende) op for forskellige fortolkninger.
Af Kim Plesner
Fredag morgen fik 17 af de 18 World Tour mandskaber en glædelig nyhed fra UCI, da de modtog bekræftelse på en to-årig licens fra den internationale union. Kun kinesiske TJ Sport må vente lidt endnu med en adgangsbillet til det gode selskab.
Men hen under aftenen på Black Friday, listede de tre store løbsarrangører ASO, RCS og Flanders Classics en noget overraskende melding ud. De tre organisationer, som tilsammen står bag samtlige Grand Tours og alle de såkaldte Monumenter i cykelsportskalenderen, skrev i en pressemeddelelse, at antallet af ryttere på hvert hold vil blive reduceret med en allerede fra den kommende sæson.
I de tre Grand Tours, Giro d’Italia, Tour de France og Vuelta a España skal der kun være otte mod normalt ni ryttere til start på hvert hold, mens antallet af ryttere skæres ned fra de nuværende otte til blot syv i de øvrige løb fra og med 2017-sæsonen.
Grunden til ændringen, hed det i pressemeddelelsen, var hensynet til sikkerheden samt et forsøg på at gøre det sværere for de store hold, at kontrollere løbene, som man for eksempel så Team Sky gøre det i dette års Tour de France. Antallet af hold i de enkelte løb skulle således forblive de samme og ændringerne ville derfor også betyde et mindre felt.
Umiddelbart virkede det jo som et par meget fornuftige begrundelser for beslutningen. Men problemet var bare, at de tre løbsarrangører ikke rigtig havde drøftet denne beslutningen med nogen andre end sig selv. På de sociale medier stod det hurtigt klart, at det kom som en overraskelse for både ryttere, hold og ikke mindst… UCI.
Dårlig timing
Specielt for holdene er der tale om særdeles dårlig timing, hvis løbsarrangørernes forslag skulle ende med at blive gennemført. Langt de fleste World Tour mandskaber har allerede skrevet kontrakt med alle de ryttere, de skal have i truppen til næste sæson. Og den trup er jo baseret på, at holdet skal have ni ryttere til start i Grand Tours og otte i de øvrige, store løb.
ASO, RCS og Flanders Classics står således bag hele 27 professionelle løb i kalenderen, hvilket svarer til 127 løbsdage i alt, når man tager højde for, at mange af dem er etapeløb med mellem tre og 21 etaper. 127 løbsdage kan stort set konverteres til hvad to gennemsnitsryttere på et World Tour mandskab får på sin palmares i løbet af en sæson.
Så i princippet kunne de enkelte hold have klaret sig med to ryttere mindre i truppen eller de kunne måske have vekslet fire middelmådige ryttere til to virkelig gode ryttere for samme lønomkostning, hvis de altså var blevet informeret om løbsarrangørernes intentioner på et langt tidligere tidspunkt. For nogen ville det måske ikke have fået den store betydning alligevel, for andre kunne det have betydet ændringer i strategien og valg af trup. Men bundlinjen er, at det naturligvis er amatøragtigt, at holdene ikke på forhånd bliver informeret om disse tiltag eller, hvilket burde være en selvfølge, taget med på råd.
For rytterne vil løbsarrangørernes forslag på kort sigt betyde større kamp om pladserne når trupperne til årets tre Grand Tours skal udtages. Hvert hold har typisk en til to kaptajner, der er sikre på at blive udtaget. Og nu skal de resterende ryttere altså kæmpe om blot seks til syv pladser på for eksempel et Tour hold – såfremt løbsarrangørernes tiltag altså bliver til noget.
Kontramelding fra UCI
For lørdag kom der nemlig en kontramelding fra UCI. I en pressemeddelelse hed det, at en reduktion af rytterantallet i 2017 ikke kunne komme på tale, da det i givet fald kræver et tilsagn fra PCC (Professional Cycling Council).
PCC er en komité under ledelse af UCI’s vicepræsident, franskmanden David Lappartient, og hvor fem af medlemmerne er udpeget af UCI’s management committee. Derudover er der en rytterrepræsentant (i øjeblikket Bernhard Eisel). Gianni Bugno repræsenterer rytternes organisation (CPA), Javier Barrio og Iwan Spekenbrink repræsenterer holdenes sammenslutning (AIGCP) og Richard Chassot (Romandiet Rundt) og Christian Prudhomme (ASO) repræsenterer løbsarrangørerne (AIOCC).
Det var PCC som denne sommer tog beslutningen om en World Tour reform, hvor antallet af mandskaber på cykelsportens øverste hylde, skulle reduceres fra de nuværende 18 hold til blot 16 i 2018. Men der gik ikke længe før de blev enige med sig selv om, at de nok hellere måtte ændre reformen til at der skulle være 18 hold i 2017 og 2018, derefter 17 hold i 2019 og 16 hold i 2020.
Grunden til dette var, at 18 hold havde ansøgt om World Tour licens for 2017 og ud fra reglerne så det ud til, at Dimension Data ville blive sorteper, hvis antallet af hold som planlagt skulle reduceres til 17. Og netop Dimension Data havde indgået en stor sponsoraftale med ASO, verdens største løbsarrangør, som derfor pludselig godt kunne gå på kompromis med sine ambitioner om at få reduceret antallet af hold på World Touren så hurtigt som muligt.
I ly af mørket
Her havde UCI og magtfulde ASO altså en fælles interesse og derfor gik ændringen af World Tour reformen glat igennem PCC-systemet. Men det forholder sig helt anderledes med en eventuel reducering af ryttere per hold i sæsonens største løb. For her er det kun løbsarrangørerne der kan se en fordel, mens UCI, holdene og specielt rytterne ser det som en ulempe. Rytterne fordi det alt andet lige helt konkret vil resultere i færre jobs til dem på World Tour-niveau.
UCI, holdene og rytterne undrer sig med rette over, hvorfor løbsarrangørerne ikke har forelagt deres ønsker om en reducering i rytterantallet overfor PCC. Det ville være det mest naturlige og nok også det rigtige at gøre. At en sådan beslutning i givet fald blev taget i fællesskab af alle sportens interessenter. Men der er jo nok en grund til, at de valgte ikke at gøre det. Og der er formentlig også en grund til, at de valgte at udsende pressemeddelelsen om deres planlagte ændringer i ly af Black Fridays mulm og mørke. ASO og deres kumpaner vidste selvfølgelig godt, at nyheden ikke ville blive modtaget med jubel. Tværtimod.
Tvetydigt regelsæt
Men hvad er det så der får ASO, RCS og Flanders Classics til at tro, at de på egen hånd kan ændre antallet af ryttere per hold med så kort varsel og uden at inddrage de øvrige parter og PCC? Svaret skal formentlig findes i paragraf 2.2.003 i UCI’s regelsæt, hvor der står, at løbsarrangørerne blot skal sørge for, at de enkelte hold består af mellem minimum fire og maksimum otte ryttere – dog højest ni i de tre Grand Tours.
Men i UCI’s regelsæt er der også en tilføjelse hvad angår World Touren, hvor langt de fleste af ASO, RCS og Flanders Classics løb hører hjemme. Her står der, som UCI henviser til i deres pressemeddelelse, at der skal være ni ryttere på holdene i en Grand Tour og otte ryttere i de øvrige løb, med mindre PCC godkender noget andet. Og ifølge den spanske journalist Laura Meseguer er PCC imod den foreslåede ændring, hvilket bakkes op af UCI’s udmelding, lørdag.
Så der er lagt op til lidt af et rivegilde, når UCI den 6-7. december afholder World Tour seminar på Mallorca. Her skal World Tour reformen formelt godkendes, men med ASO’s seneste udspil, kunne man godt forestille sig, at det endnu en gang ender i kaos og uskønne scener, når cykelsportens to mest magtfulde organer skal krydse klinger.