Favoritterne havde det svært i lørdagens Milano-Sanremo, der mest af alt vil blive husket for en lang række styrt i en dramatisk finale og en overraskende vinder i Arnaud Démare, som med sin sejr manifesterede fransk cykelsports relancering i det professionelle felt.
Af Kim Plesner
Indrømmet. Milano-Sanremo har for mig altid været den mest kedelige af de fem monumenter. Der overlades meget lidt til de strategiske muligheder og de første 250 kilometer af løbet er som oftest en lang ørkenvandring med det traditionelle TV-udbrud hængende i en tynd snor foran et felt i fuld kontrol. Og når vejret så viser sig fra sin bedste side, som i går, var det ikke fordi mine personlige forventninger om et spændende race, var på sit højeste.
Men afslutningen på årets første monument blev alligevel højdramatisk. Ikke så meget på grund af godt væddeløb, men fordi det i en – selv for Milano-Sanremo – sjælden grad var præget af uheld. Her, der og allevegne.
Det var, så vidt vides, Miguel Indurain, der lancerede tesen om ”hunden over vejen”, som en slags metafor for, at der skal så afsindigt lidt til, før det på et splitsekund kan være game-over for en cykelrytter. Og i gårsdagens 107. udgave af Milano-Sanremo var der sågar en hund på vejen, ikke blot i overført betydning og et jordskred og masser af styrt og uheld, der ikke kunne undgå at få indflydelse på det overraskende resultat.
Mange benspænd
Meldingen om et jordskred på ruten skulle således vise sig at blive et forvarsel om, hvad der var i vente for rytterne, som blev ledt udenom og ind på den italienske autostrada for en kort bemærkning. Det betød fire kilometer ekstra på den i forvejen 291 kilometer lange distance.
Efter en række småstyrt, måtte nogle af favoritterne i asfalten. Det skete kort før dagens næstsidste stigning, Cipressa. Michael Matthews stod længe og ventede på at komme videre i vejkanten, mens den senere vinder, Arnaud Démare, var mere heldig, da han hurtigt havde to holdkammerater omkring sig, og dermed fik en bedre mulighed for at komme tilbage i løbet igen. Men Démare fortalte efterfølgende, at han på det tidspunkt troede, at løbet var kørt.
Også Serge Pauwels samt Sky-duoen Geraint Thomas og Peter Kennaugh røg i canvassen og på nedkørslen fra sidste stigning, Poggio, var det nær gået galt for endnu en Sky-rytter, da FDJ’s Anthony Roux styrtede i et sving og var tæt på at tage Ben Swift med sig ned. Luke Rowe fik dog kørt Swift frem til fronten af feltet igen og briten sikrede sig som bekendt en flot andenplads. Men Sky-holdet mangler altså stadig et monument til den efterhånden imponerende samling af sejre.
Etixx-Quickstep var et af de mest uheldsplagede mandskaber. Først måtte Julien Vermote to gange i asfalten, så torpederede Zdenek Stybar en hund på nedkørslen fra Cipressa. En hund som Treks Gregory Rast kort efter også kørte ind i… Og på selve opløbsstrækningen, blot 500 meter fra mål, kørte den unge colombianske debutant, Fernando Gaviria, ind Greg van Avermaet og røg ned. Og var det ikke fordi det var to af feltets ypperste piloter, Peter Sagan og Fabian Cancellara, der lå umiddelbart bag ham, var de nok også røget i dørken.
Endnu tættere på målstregen måtte Nacer Bouhanni konstatere, at han fik mekanisk defekt, netop som han skulle til at sætte de afgørende tråd i pedalerne mod sin arvefjende Arnaud Démare. Bouhanni hamrede efterfølgende knytnæven ned i styret i ren frustration.
Desperate angreb i kaotisk finale
De mange uheld var formentlig det der gjorde, at finalen blev endnu mere kaotisk end sædvanligvis. For det er var mildest talt ikke mange angreb, der blev sat ind op ad hverken Cipressa eller Poggio. Nuvel, Vincenzo Nibali forsøgte sig da i to omgange på vej op og ned ad Poggio. Men der var ikke meget bid i hajen fra Messina. Der var til gengæld mere kød på ex-verdensmester Michal Kwiatkowskis signatur-angreb kort før toppen på Poggio og den efterfølgende nedkørsel.
Det så længe ud til at blive en gentagelse af Ponferrada VM-sejren for den stærke polak, men specielt Nibali og Fabian Cancellara satte tryk på kedlerne ned ad Poggio, lige indtil Cancellara og en nærmest demonstrativt, arrogant drikkende Peter Sagan besluttede sig for at sidde og kigge på hinanden midt i jagten på Kwiatkowski. Det ødelagde rytmen i forfølgelsen og gjorde i stedet, at flere af favoritterne følte sig nødsaget til mere eller mindre desperate angreb mod slutningen.
Cancellara åbnede med at træde væk fra frontgruppen i en ordentlig mølle. Men Spartacus havde kort forinden brugt mange kræfter på at hente Nibali på nedkørslen og havde ikke hvad der skulle til, for at komme afgørende væk.. Edvald Boasson Hagen slog ikke uventet kontra og her besluttede Greg van Avermaet sig for at brænde de sidste tændstikker af ved at gå med nordmanden. I bagklogskabens lys skulle han måske have sparet sig til spurten, men spørgsmålet er, om han alligevel ville have haft en chance mod formstærke Démare, der jo er en mere rendyrket afslutter?
Uanset hvad, så blev både Boasson Hagen og Van Avermaet hentet og så røg Fernando Gaviria altså ned og slukkede i princippet endegyldigt lyset for både Sagan og Cancellara, selvom Sagan efterfølgende fik kørt sig på hjul af Ben Swift – men momentum var nok ødelagt eller også havde han bare ikke mere at skyde med. For verdensmesteren opgav hurtigt ævred, mens Swift kørte sig på podiet for anden gang i karrieren i Milano-Sanremo.
Fransk fremgang – italienerne i frit fald
Men vandt gjorde Arnaud Démare som bekendt. Dermed fortsatte han FDJ’s fabelagtige sæsonstart med holdets sjette sejr allerede. Til sammenligning vandt de sidste år 16 gange i alt. Og i det netop afsluttede Tirreno Adriatico blev Johan Le Bon nummer to på enkeltstarten efter Fabian Cancellara og holdet blev nummer tre i holdtidskørslen – kun overgået af specialisterne BMC og Etixx-Quickstep.
Fransk cykelsport har været i fremgang med de unge årgange de seneste par sæsoner. Démare selv blev U/23-verdensmester i København i 2011 og holdkammeraten Thibaut Pinot samt landsmændene Romain Bardet, Tony Gallopin og Warren Barguil har gjort det glimrende i Tour de France. Men der har manglet den der helt store sejr. Den kom lørdag på Via Roma i Sanremo. Det første franske monument i næsten 20 år, siden Laurent Jalabert vandt Lombardiet Rundt i 1997, hvor Frederic Guesdon tidligere på året havde sejret i Paris-Roubaix. Og den første tricolore-triumf i Milano-Sanremo siden Jalabert kørte først over stregen i 1995.
Til gengæld må de italienske hjemmefavoritter lige nu se lidt langt efter lysere tider. Veteranen ”Pippo” Pozzato blev bedste rytter fra støvlelandet med sin ottendeplads. Det er det dårligste italienske resultat nogensinde i La Primavera. Forårsbebuderen. Men det virker ærlig talt lidt som om, at italiensk cykelsport i øjeblikket befinder sig i noget der minder om et karrieremæssigt efterår.
Milano-Sanremo, World Tour, 295 km
- Arnaud Démare (FRA) FDJ
- Ben Swift (GBR) Team Sky
- Jurgen Roelandts (BEL) Lotto-Soudal
- Nacer Bouhanni (FRA) Cofidis
- Greg van Avermaet (BEL) BMC
- Alexander Kristoff (NOR) Katusha
- Heinrich Haussler (AUS) IAM
- Filippo Pozzato (ITA) Southeast
- Sonny Colbrelli (ITA) Bardiani
- Matteo Trentin (ITA) Etixx-Quickstep
54. Michael Mørkøv (DEN) Katusha
135. Lars Bak (DEN) Lotto-Soudal
171. Christopher Juul Jensen (DEN) Orica-GreenEDGE