En sag uden vindere

Sent søndag aften kom det frem, at Anti Doping Danmark øjensynligt har slettet flere passager fra det oprindelige oplæg, i den længe ventede rapport der offentliggøres tirsdag morgen. En fremgangsmåde, der umiddelbart vurderet ikke fører noget godt med sig. For nogen. 

Af Kim Plesner

Nu er det ganske vist. Den kommer simpelthen. Anti Doping Danmark rapporten. Tirsdag morgen klokken 9.30 skulle den kunne downloades fra hjemmesiden antidoping.dk og klokken 12.00 har DIF og ADD indkaldt til pressemøde om rapporten.

Men allerede inden offentliggørelsen har sagen fået et dramatisk forspil, da Ekstra Bladet søndag fremlagde en række dokumenter, som deres cykelsportsekspert Michael Rasmussen havde overdraget til dem. Her fremgår det, at ADD undervejs i processen har ændret en række passager i rapporten og blandt andet udeladt navne på personer, som angiveligt har afgivet indrømmelser til undersøgelsesgruppen – heriblandt Nicki Sørensen.

 

Men hvis vi skal prøve at analysere sagen fra en ende af, er det første spørgsmål de fleste stiller sig selv formentlig: Kan man stole på Ekstra Bladet og Michael Rasmussen i forhold til de fremlagte dokumenter?

Her er min vurdering, at det kan man. Det ville være både dumt og risikabelt, blot to dage inden rapportens offentliggørelse at fremlægge disse dokumenter, hvis ikke de matcher det, der kommer frem i ADD-rapporten. Og der skal vist en god portion fantasi til at forestille sig, at Ekstra Bladet og Michael Rasmussen selv har fundet på ordlyden i dokumentfremstillingen, der er ganske omfattende.

Så i denne analyse går jeg ud fra, at oplysningerne om dokumenterne og de rettelser der er foretaget i dem, holder vand.

Hvorfor?

Det næste spørgsmål på de flestes læber er ganske givet: Jamen hvorfor har Anti Doping Danmark dog lavet disse rettelser?

Nærmest uanset hvad svaret på det spørgsmål viser sig at være, kan det ikke fjerne indtrykket af, at ADD på en eller anden måde har gjort i nælderne.

Mit bedste bud på et svar er, at de personer der har afgivet forklaringer til undersøgelsesgruppen, har fået at vide, at de informationer eller indrømmelser de måtte afgive, der vedrører perioden før 2005, og som derfor ligger udenfor den såkaldte juridiske forældelsesfrist, de kommer ikke med i rapporten. Det har nogle af de afhørte personer i hvert fald fået at vide, da de afgav vidneforklaringer.

Men selvom det skulle være tilfældet, forklarer det jo ikke, hvorfor ADD i første omgang udsender et resumé, hvor nogle af disse indrømmelser fra før 2005 fremgår. Og uanset hvilken forklaring ADD måtte giver på tirsdagens pressemøde, har jeg svært ved at forestille mig, det kan retfærdiggøre den slingrekurs i de fremsendte resuméer.

Rasmussens agenda

Og hvad er Michael Rasmussens agenda i hele det her forspil? Hvis Nicki Sørensen under alle omstændigheder ikke kan straffes for eventuelle forseelser tilbage i 2004, er det så ikke ligegyldigt, om tingene kommer frem i rapporten?

Ikke for Rasmussen personligt. Dels, som han nævner i Ekstra Bladets artikel, svækker det hans troværdighed. Eller måske mere præcist formuleret, den troværdighed Michael Rasmussen har forsøgt at genopbygge siden hans dopingindrømmelse i januar 2013. Og dels kommer Rasmussen jo nærmest til at fremstå som den eneste dopingsynder i dansk cykelsport, hvis ADD vælger at fjerne alle belastende oplysninger om de øvrige ryttere.

Det er ingen hemmelighed, at Michael Rasmussen og Nicki Sørensen ikke er perlevenner. Det siges, at Sørensen havde en stor finger med i spillet, da Bjarne Riis til slut valgte ikke at tage Rasmussen til nåde og give ham en ny chance på sit cykelhold, da muligheden ellers forelå. Men i lige præcis dette tilfælde tror jeg måske ikke man skal lægge for meget i det faktum, men mere de konkrete ændringer fra ADD’s side, som ikke kun omhandler Sørensen.

Alle taber

For den underlige fremgangsmåde med forskellige resuméer og udeladte passager, kommer bestemt ikke til at gavne nogen. Michael Rasmussen føler, at de omfattende indrømmelser han har bidraget med, slet ikke fører til noget. Nicki Sørensen bliver nu stemplet som dopingsynder, uden at nogen med sikkerhed ved, om han overhovedet har indrømmet noget. Anti Doping Danmark ligner en flok amatører og dansk cykelsport kan helt overordnet set ikke undgå at lide endnu et imagetab.

Tirsdag klokken 9.30 kommer rapporten så. Og det er svært at spå om, hvad den helt præcist kommer til at indeholde. Denne sag omkring udeladelsen af navne kunne tyde på, den ikke blive så grovkornet, men mere maler et generelt billede af dansk cykelsport i perioden 1998-2015. Andre, relativt vedholdende, meldinger tyder på, at ADD er gået benhårdt efter Bjarne Riis.

Men om der er nok kød på sagen til, at den kan få en reel betydning for Riis og hans fremtid indenfor cykelsporten, må vi altså vente lidt endnu på at få svaret på.

* Nicki Sørensen har efterfølgende, i BT, indrømmet at have taget doping i perioden før 2005, altså udenfor den juridiske forældelsesfrist.