I forbindelse med det aktuelle landevejs-VM i Richmond har Veloropa talt med U/23-landstræner og DCU’s udviklingschef for landevejsryttere, Morten Bennekou, om hvordan Danmark bliver bedre til at få de mange danske talenter til også at slå igennem som professionelle.
Af Kim Plesner
”Jeg sætter mig ikke i en rolle, hvor jeg forsøger at overbevise nogen om, at de her drenge vil lykkes som professionelle. For det ved jeg jo ret beset ikke om de gør. ”
Sporene skræmmer
Morten Bennekou ved godt at sporene skræmmer. Danmark har gennem en årrække produceret det ene store landevejstalent efter det andet, men det er som om der sker noget i processen, når de unge, danske ryttere skal til at stå på egne ben i det store udland.
Talentfulde folk som Troels Vinther, Thomas Vedel Kvist, André Steensen, Sebastian Lander, Rasmus Guldhammer og Mads Christensen fik aldrig rigtig indfriet deres umiddelbare potentiale, før de igen måtte vende snuden hjemad.
”Det vi har prøvet at gøre, for at det skal ændre sig og for at det skal lykkes for nogle flere af dem, er at vi i DCU og mere specifikt jeg selv, forsøger at ’holde rytterne i hånden’ ud i det professionelle liv. Det gjorde vi ikke tidligere,” forklarer Morten Bennekou.
”Tidligere stod vi på kajen og vinkede farvel og sagde: ’Held og lykke. Nu er den del af din drøm opfyldt, nu bliver du taget godt imod af et World Tour hold og der bliver rullet en rød talentløber ud for dig og så skal det nok gå alt sammen.’”
Tegn på, at det går fremad
Og måske er der allerede forbedring i sigte, selvom Danmark ikke har fået en sejrsmaskine som Alexander Kristoff ud af det store talentarbejde.
”Jeg synes selv der er en tendens til, at ryttere som Christopher Juul, Magnus Cort, Michael Valgren og Jesper Hansen faktisk har lykkedes som professionelle og det er nogle af de første vi har gjort det lidt anderledes med. De fire ryttere har jeg selv været træner for og det giver et lidt andet forhold.”
”Juul, Cort og Hansen fortsatte jeg med at træne også efter de blev professionelle. Vi har sagt til os selv, at når der sker så stor en forandring, som det er at skifte fra de hjemlige rækker til en professionel karriere i udlandet, så er det måske en meget god idé, at der ikke sker en stor forandring på det træningsmæssige område. Altså, så man holder fast i noget af det gamle, som har virket,” siger Bennekou.
”Og så kan det godt være, at de efter et par år finder sig en ny træner, f.eks. blev Christopher Juul i år trænet af Steven de Jongh hos Tinkoff-Saxo. Men han har faktisk spurgt mig, om jeg vil træner ham igen, nu hvor han skifter over til Orica-GreenEDGE.”
Tages med på råd
Ved at bevare kontakten med rytterne, oplever Morten Bennekou også, at han bliver taget med på råd af de professionelle mandskaber.
”Jeg har været med Magnus Cort på træningslejr og til cykelløb med Orica-GreenEDGE. Både for at se ham i træning og i aktion og få snakket med trænerne på holdet om hans udvikling. De har i denne sæson for eksempel spurgt mig: ’Skal vi teste ham i en halv Grand Tour, eller synes du, det er for tidligt?’ eller ’Synes du han skal køre en halv Vuelta eller Plouay, Hamburg og så de to løb i Canada?’ De spørger mig simpelthen til råds, fordi de erkender, at jeg – i hvert fald i starten – alligevel kender ham bedre end de gør. Det ændrer sig selvfølgelig – og heldigvis. På et tidspunkt kan de selv tage stilling til det, men måske er det godt i overgangsfasen,” vurderer Bennekou.
Hos Giant-Alpecin, som Magnus Cort var tæt på at skrive kontrakt med og som nu har hentet Søren Kragh Andersen, har de til gengæld et fast princip om, at de selv vil træne deres egne ryttere.
”Det kan jeg godt forstå, har jeg sagt til dem. Men også opfordret til, at vi holder en tæt dialog omkring hvor meget der plejer at skulle til, før han peaker. Skal han køre cykelløb for at peake eller skal han træne sig i form, hvor mange løbsstarter skal han have i år, osv.”
En verden uden Riis
Tidligere var der en naturlig fødekæde for unge danskere, der nærmest automatisk røg over på Saxo Bank holdet. Hvilket også gjorde, at mange af de udenlandske hold slet ikke forsøgte at få fat i de danske ryttere. Ikke nogen ubetinget fordel, mener Morten Bennekou.
”For det var et hold, der måske også var lidt svært at komme ind på, ligesom hos Sky eller BMC. Hvor der nok er større chance for at slå igennem på et mindre hold som Giant, MTN-Qhubeka, Bora-Argon 18 eller et af de franske hold. Selv en Lars Bak måtte jo forlade Riis’ hold i sin tid, fordi han ikke kunne komme på deres Tour de France hold. Hos Lotto-Soudal er han sikker mand.”
”Så selvom det var fedt, at så mange danskere fik chancen hos Bjarne Riis, så var det måske også bare et hold, der var utrolig svært at slå igennem på. Og nu har vi i stedet muligheden for at brede talenterne ud på flere forskellige mandskaber, så vi ikke er afhængige af et enkelt hold, eller risikerer at en Oleg Tinkov køber det hele og ikke længere gider satse på danskerne. Dog passer Jesper Hansen faktisk meget godt ind på Tinkoff-Saxo, fordi han er en rigtig god hjælperytter i bjergene. Og de har brug for gode bjerghjælpere, da det for dem handler om at vinde Grand Tours. Mens en rytter som Magnus Cort efter min vurdering slet ikke ville passe ind på det hold.”
Vigtigt med dansk Pro Continental hold
Som så mange andre danskere, hilser Morten Bennekou Team Cults fusion med tyske Stölting velkommen. Dermed bevares et i hvert fald nogenlunde dansk mandskab på Pro Continental niveau.
”Hvis vi skal vælge som en lille nation, synes jeg faktisk vi har mere brug for et Pro Continental hold end et World Tour hold. Vi kan rigtig godt bruge det step på vej ud og i og for sig også på vej hjem, nogle gange. Lad os nu sige, en Lasse Norman ikke får nogen mulighed for at fortsætte på World Touren, så ville det da være rigtig godt for ham at komme hjem til Cult. Der er ret langt mellem et dansk Continental hold og World Touren, til gengæld. Så jeg er rigtig glad for at Cult fortsætter. Men nu er det selvfølgelig spændende at se, hvor mange danskere de ender med at få på holdet. Der skal efterhånden tages hensyn til en række ting. Sådan er den verden, man må acceptere, at der er en række kommercielle interesser, hvis man vil stable et cykelhold af en vis kaliber på benene,” siger Bennekou og konstaterer:
”Det korte af det lange er, at jeg prøver at hjælpe de unge danskere ud på det rigtige hold, også gerne på det rigtige tidspunkt og så forsøger jeg, i det omfang rytteren er interesseret i det, at gøre mig til en del af hans fremtid. I hvert fald på kort sigt. Indtil han er kommet godt over på ”den anden side”.
Et af de unge talenter, Mads Würtz Schmidt, vandt – som de fleste sikkert har bemærket – som den første dansker VM guld i U/23-enkeltstart. Om den tidligere juniorverdensmester i samme disciplin også tager skridtet op på World Tour niveau efter denne sæson, vides endnu ikke. Men på fredag er der fem danskere i aktion i U/23-linjeløbet, med gode chancer for endnu en dansk medalje.