Podcast: Pogacars vilde Strade, Skjelmose stjæler bonus fra Remco, Vingegaards nye låg

Tadej Pogacar vandt Strade Bianche efter et historisk, 81 km soloridt. Men hans dominans gjorde også løbet kedeligt og spørgsmålet er, om den italienske nyklassiker er gået for langt i ambitionerne om at blive et monument? I Paris-Nice fik Mattias Skjelmose og Lidl-Trek en lille lussing i holdtidskørslen, men dagen efter var danskeren tilbage i hopla, da han ikke bare fulgte, men overspurtede Remco Evenepoel på løbets første bjergetape. I Tirreno Adriatico præsenterede Jonas Vingegaard og hans Visma-mandskab en ny hjelm, der fik UCI til at genoverveje sit regelsæt og på landevejen er den danske Tour-stjerne sat under pres af det spanske vidunderbarn, Juan Ayuso.


Vær med til at gøre Veloropa Podcast endnu bedre!

Har du lyst til at støtte Veloropa Podcast med en lille skilling, så har du muligheden via den såkaldte "10'er" ordning.

Hvis du klikker på knappen nedenfor, kan du selv vælge hvor stort eller lille et beløb per episode, du ønsker at støtte med. Når vi laver Veloropa Podcast er vi afhængige af sponsorer og donationer, så vi takker på forhånd med kyshånd for dit bidrag til at gøre podcasten endnu bedre!